Søndag d. 7/10-2007
Tina læste i går i Turen går til Berlin og fandt ud af at der var et kæmpe kræmmermarked og det skulle vi hen til. Så igen står vi op kl. 8.30 og får morgenmad kl. 9.00 og så ellers ud af døren. Vi tager S-bahn/U-bahn hen til kræmmermarkdet, det viser sig at være 6 boder med skrammel, så det er hurtigt overstået og vi går lidt rundt i kvarteret og støder lige pludselig på et stykke af Berlinmuren, og som vi følger den kommer vi hen til Gedenkstätte Berliner Mauer, et sted hvor man har valgt at bevare rester af muren som mindesmærke. Fra udsigtspunktet kan man se over muren til den anden side. Herfra tager vi en Tram (det der engang var berlins transportmiddel over hele byen, men nu kun er nogle steder) væk fra området og kører forbi et sted hvor der står Flohmarkt! Vi indser at vi var det forkerte sted før og at dette er det rigtig kræmmermarked som vi skulle til, så vi hopper af Tram og tager på kræmmermarked - og hold da op, det var stort og der var mange mennesker. Personligt synes jeg ikke, det var så godt, måske er det tanken om at man alligevel ikke rigtig kan have noget med hjem hvis man ser det medmindre det altså kan være i din kuffert eller også var det bare ikke et rigtig kræmmermarked som jeg kender det hjemmefra. Tina fandt dog en rigtig pæn, men billig taske til hende samling :o)
Efter kræmmerturen tog vi ind til Checkpoint Charlie, grænseovergang fra vest til øst. Et stort område hvor murens og den delte bys historie fotælles på meter høje og lange vægge. Vi er her ikke så længe da vi har reserveret bord på en resturant kl. 18.00 og vi vil gerne på en bådrundfart inden, så vi suser ned til S-bahn/U-bahn for 117. gang og tager hen til bådholdestationen, finder en af de både hvor vi har rabatkupon til og kommer ombord. Vejret er bare super godt - sol fra en skyfri himmel, så det er en skøn tur, i skyggen dog meget køligt. Vi sejler op af floden Spree under en masse broer og der er en sød guide ombord som både fortæller på tysk og på engelsk hvad det er vi ser. turen tager ca. en time og selvom vi har set mange af tingene fra landsiden, så er det nu noget andet at se det fra vandsiden. Vi tager nu tilbage til hotellet for lige at slappe af en time inden vi skal hen på en meget speciel resturant, nemlig; unsicht-Bahr, Tysklands første restaurant hvor man spiser i mørke! Jep - i bælgragende mørke, man kan ikke se en hånd for sig, hverken din sidemand eller din egen. Vi kommer ind og bliver vist hen til en bord hvor der stadig er lyst og får menukortet, vi skal nu vælge mellem 4 menuer og alt er beskrevet meget billedligt, vi vælger begge menuen med lam. Vi får at vide at vores tjener kommer om lidt og fører os ind til vores bord. Tjeneren hedder "Seven" udtales som syv på engelsk, hun er blind, men kommer alligevel direkte hen til os og viser os vej ved at lave et tog hvor vi holder hænderne på hinandens skuldre. Vi bliver ledt ind i en mørk labyrint og så kommer vi ind i restauranten og hun fotæller os hvor vores stol er og vi sætter os meget forsigtigt. Hun kommer så med forretten, vi føler os frem, der er; salat, radiser, melon, noget kød og brødstænger på tallerknen. Så kommer hovedretten og vi føler os igen frem, der er; kartoffelmos, noget mynte, broccoli, en udefinerbar grøntsag og lam. Nu til desserten, og vi kan stadig intet se, men der er; frugt i form af jordbær, banan, vindurer, solbær og ribs og en slag fromage og to chokoladestænger. Det hele smager godt, det er dog svært at få noget med op på gaflen hver gang, så efter 4 gange uden noget bliver man måske lidt utoldmodig og tager fingerne i brug, men pyt det er der jo ingen der kan se :o) Det er en sjov, uvirkelig og anderledes måde at spise på og man får indblik i hvordan det er at være en blind der spiser. "Seven" leder os ud fra restaurenten, så vi kan betale og se hvad det egentlig er vi har fået at spise. Vi får nemlig stukket et menukort i hånden igen og nu står der med rigtig ord beskrevet hvad det er vi har fået. Her havde vi også en rabatkupon på 25% til, så det tog lige toppen af regningen, det var det dyreste sted vi spiste, men det var oplevelsen værd.
Igen gik vi lidt rundt i området og derefter tog vi hjem og gik næsten lige på hovedet i seng, vi var virkelig trætte.