Fødselsberetning af Karoline

i dag er dagen før min termin og da jeg jo har fået konstateret graviditets sukkersyge har jeg fået afvide at jeg ikke må gå meget over tid. Ved min sidste scanning for 6 dage siden, fik jeg derfor tid til i aften hvor jeg skulle ud og have sat et ballonkateter op ved livmoderhalsen for at udslætte den helt, hvis den da ikke allerede var væk når jeg blev undersøgt. Vi havde fåettid til kl 18.00 og kommer ud på FG hvor vi får afvide at der er meget travlt og vi må nok lige vente lidt. Det gør vi så... Og vi venter indtil kl bliver næsten 19.30 før vi kommer ind på en fødestue for at blive undersøgt. Den JM der undersøger mig der, fortæller mig at jeg har ca 1 cm livmoderhals tilbage og er ca 1 finger åben så for hendes skyld behøvede jeg sådan set ik at få kateteret lagt op, for hun ville godt kunne tage vandet på mig onsdag morgen uden at der havde ligget deroppe natten over, men hun ville lige konferere med en læge for at høre hvad han syntes. Derefter får vi kørt en strimmel i 30 min for lige at tjekke dims' hjerterytme. Vi kan se under den halve time at pulsen ligger og svinger en del mellem 130-170 men det meste af tiden ligger den dog på ca 155-165 hvilken efter bøgerne kunne tyde på at det er en pige, da man jo siger at pigers hjertelyd er over 140 og drenges er under 140 men det må tiden jo vise. Da lægen kommer med ind efter den halve time siger han at han syntes at kateteret skal lægges som en hjælp til at jeg måske kunne udvide mig lidt hurtigere. Da jeg jo er 1. gangs kan det jo godt trække lidt i langdrag med udvidelsesfasen og det kunne kateteret måske afhjælpe lidt på. Det er også fint nok med mig, jeg har set frem til at der bare sker noget. Derefter får jeg det lagt op, det er ikke nogen særlig behagelig oplevelse, og det før faktisk pænt ondt at få det langt op, men da det er lagt er det ok. Det giver selvfølgelig ubehag og jeg får kraftige mens-smerter, men det er til at holde ud. Jeg får en sovedosis med hjem bestående af lidt sovemedicin og lidt smertestillende og så får vi tid med til onsdag kl 10 hvor vi skal komme og få fjernet kateteret og få prikket hul på vandet og så afvente om der kommer veer af sig selv eller om jeg skal have ve-drop. Så tager vi hjem for at afvente hvad der kommer til at ske...

 

Jeg gik i seng kl 22.00 i går for at få noget søvn for jeg skal jo nok bruge kræfterne i dag... Jeg kom så ikke til at sove så længe for kl 2.15 vågner jeg med et sæt af en voldsom ve der varer over 1 min, av for pokker da tænkte jeg, men bliver liggende for det ku jo vare det var en enlig ve og at der gik lang tid før den næste kom, men nej der gik 8 min så kom der endnu en og jeg ku ik blive liggende jeg måtte ud af senge og bevæge mig. Den næste ve kom 6 min efter og de varede ca 30 sek, de var til at holde ud nu, men det var ik synderligt sjovt. Og inden der var gået 1 time kom veerne med ca 5 min i mellem og de varede ca 30-45 sek. Jeg gik og tænkte at hold da op det var godt nok hurtigt at de kom så hyppigt og jeg havde jo fået afvide at jeg skulle ringe til FG når veerne kom med 5 min imellem og de varede ca 1 min så hvornår sku jeg lige gøre det, ballonkateteret sad der endnu, så jeg vidste da at jeg var ik udvidet mere end max 3 cm for så ville det nemlig falde ud. Nå men kl ca 04.00 ringede jeg til FG for lige at høre hvad jeg skulle gøre, hun sagde at hvis jeg var tryk nok ved at blive hjemme syntes hun jeg skulle blive der i hvert fald indtil ballonkateteret falder ud af sig selv eller hvis jegsyntes veerne tager til i styrke. Da jeg ringer op vågner Jesper og finder ud af at nu er det da vidst ved at være tid. Han smutter lige i bad og spiser lidt mad. Der går ikke mere end max 20 min før at veerne kommer med 3 min mellem og varer min 1 min så nu bliver jeg lige urolig og vil godt kigges på, så jeg ringer til FG endnu en gang og siger at nu er veerne altså blevet meget kraftige og kommer med 3 min mellem, JM siger at vi skal bare komme ind og blive undersøgt, så jesper skynder sig at sluge maden færdigt og vi får pakket bilen og kommer afsted, ikke den mest behagelige biltur jeg har været ude på i mit liv vil jeg så sige!! Nå men kl ca 05.00 ankommer vi til FG og jeg bliver undersøgt, jeg er ik åbnet noget videre og kateteret sidder som det skal selvom jeg føler det er ved at falde ud. Men den JM der kigger på mig siger at hun syntes ik jeg skal tage hjem da hun kan se jeg har meget hyppige veer og at de gør pænt ondt, så hun siger at vi kan lige se tiden an 2 timer og da vi alligevel have en tid derude kl 10 så gik det nok at vi bare blev der. Så forlader hun os. Da kl er ca 6.15 kommer hun ind igen og siger at hun bliver nødt til at sende os ned på en barselsstue for hun skal bruge fødestuen vi er på til en fødende der er på vej ind, og det er selvfølgeligt helt iorden. Så vi smutter derned, det tager noget tid at komme dernede selv om det er samme afdeling bare rundt om hjørnet men jeg kan ik gå mange skridt uden at der så kommer en ve og så må jeg holde pause. Men vi kommer derned ved 6.30 tiden og jeg sætter mig i en stol, har fundet ud af at jeg ikke kan ligge ned under veerne det kan jeg ikke holde ud og benene vil ik rigtigt være med til at gå rundt mere for så ekster de under mig. Så jeg må ned at sidde. Jesper redder sin seng for at kunne slappe lidt af, der går jo nok lang tid endnu. Kl 8.10 bliverjeg undersøgt igen og jeg syntes godt nok de veer er stride un, mange af dem kommer oven i hinanden uden nogle pauser imellem og nogle af dem er der lige nogle min imellem så jeg lige kan slappe lidt af, jeg falder faktisk næsten i søvn i de længste ve-pauser (ca 3 min) men jeg er bare udmattet syntes jeg. Nå men den JM konstaterer at jeg nu er ca 3-4 cm udviddet men kateteret sidder endnu, det gør det dog ikke efter at jeg lige skulle ud og tisse, for der falder det nemlig ud! Nå men hun fortæller mig også at hvis jeg vil i et varmt bad kan jeg gå lige over på den anden side af gangen og gå i bad. Det vil jeg gerne for på dette tidspunkt var jeg parart til at at få både epidural-blokade og alt andet de kunne tilbyde mig for for H.... da det gør jo ondt det her og jeg er ikke ret god til at styre min vejrtrækning så jeg kan ikke på nogen måde slappe af og arbejde med veerne, jeg spænder i overkroppen og har meget svært ved at kontrollere det at trække vejret rigtigt, det gør jo ik smerteren mindre! Nå men Jesper har endnu ikke hentet taskerne i bilen så dem vil han lige smutte ned og hente mens jeg går ud i badet. Det hjælper da lidt at sidde under bruseren, det gør i hvert fald at jeg har lidt nemmere ved at styre vejtrækningen under de fleste veer, men ikke helt. Kl 8.50 kommer der en ny JM og skal undersøge mig, det er den JM jeg senere skal føde med og hun hedder Pernille. Hun er meget sød og prøver at hjælpe mig med at får trukket vejret ordentligt men jeg er som sagt ik ret god til det. Hun siger til mig hun skal nok se at få en fødestue klar til mig men at der er rigtigt mange fødende i gang så det er lidt svært, men ok, jeg var jo os kun de der 3-4 cm åben for ca en halv time siden så det går jo nok. Men nu er vandet blevet for varmt for mig og hun får jesper til at give mig isvand så jeg kan køle lidt ned... Jeg komme ud af bruseren og veerne er bare så vilde at jeg stort set ik kan stå op, men jeg klare det lige. Kl er nu ca 9.15 og vi har lige fået afvide at der er en fødestue klar til os, så vi skal bevæge os derned, inden vi går ud af badet kaster jeg op, nu blev smerterne lige voldsomme nok, men at kaste op og have veer samtidig det er virkelig ik nemt. Heldigvis kastede jeg kun op den ene gang. Nå men vi kommer ned på den fødestue og jeg er bare så klar til at få den epidural som jeg ellers på forhånd helst ikke ville have og jeg vil egentlig os gerne snart heve et klyx så jeg lige ku få tømt min tarm lidt inden jeg sku i gang med at presse. Da jeg har siddet i ca 5 min syntes jeg at det mærkes som om det presser helt vildt på endetarmen når jeg har veer, men tænker at det må være fordi jeg ik har fået det klyx endnu for jeg er jo ik mere end max 5 cm åben tror jeg da. Så da Pernille endelig kommer ind kl 9.30 for at kigge til mig siger jeg at jeg syntes det presser helt vildt, så hun får mig op på fødelejet for at undersøge hvor langt jeg er, det er ret svært at komme derop under så voldsomme veer som jeg nu har, og jeg bliver lidt panisk over at noget kan gøre så ondt, men hun prøver at berolige mig og får mig ned at ligge, her konstaterer hun at jeg er 9 cm åben og så får jeg endnu en ve og så er jeg pludselig 10 cm åben så bum der er bestemt ik tid til at få noget som helst smertelindring af nogen art, Pernille ringer efter hjælp for hun havde bestemt ik regnet medat det havde gået så stærkt og siger os til mig at så kan hun sagten forstå jeg har haft så ondt for jeg havde åbnet mig 6-7 cm på ca halv anden time, det er lidt meget!! Nå men jeg får pressetrang og kan slet ik holde igen, og hun siger at jeg må os godt presse... Så det gør jeg, og skriger i vilden sky, mig som ellers altid har sagt at de der kvinder der ligger og skriger på en fødestue, hvorfor bruger de ik kræfterne lidt mere konstruktivt, HA siger jeg bare, det kan man, eller jeg kunne ikke styre det, det var bare min krop der gjorde noget og skrigeriet kom altså med! Jesper blev sat til at holde mit hoved og han skulle give mit ilt under ve-pauserne. Jeg kan i min journal se at jeg begyndte at presse kl 9.40 og jeg kan bare huske at jeg ik troede at noget kunne gøre så ondt som det her. Jeg presser nok lidt for hurtigt og dims var heller ik helt nede på plads men Pernille siger ok for at jeg bare skal gøre som jeg gør, så det gør jeg, kl. 9.50 smutter den fineste lille pige ud til verdenen og skriger få sekunder efter, aldrig har jeg oplevet noget så vildt, fra at gå fra et smertehelvede på jord jeg slet slet ik ku overskue til at smerterne forsvinder som dug for solen og man er havnet og paradis med den smukkeste lille pige kan kunne tænke sig liggende på sit bryst og kigger på en med de største blå øjne, det er så vildt, og Jesper kniber os lige en tåre, det findes vidst ik større det her! 9.55 føder jeg moderkagen uden stort set at mærke det og alle er lettet og griner lidt af hvor hurtigt det gik, Pernille sagde til mig at det var da en voldsom fart jeg havde for at få hende ud, men vil lige indskyde at det vidst mere vare lillepigen der havde fart på for jeg fulgte da bare med... Nå men nu skal vi jo finde ud af hvor stor skaden er når det nu gik så hurtigt. Pernille kan ikke rigtig danne sig et overblik da jeg bløder lidt rigeligt så hun ringer efter en læge der kan kigge på det. Men hun kan da se at jeg er sprunget en del og har fået en masse små rifter mange steder, huden er skredet lidt, men jeg er ik revnet på en ret normal måde, det hele ser lidt underligt ud så hun vælger at få en læge til at sy det sammen. Youssef som lægen hedder kommer kort tid efter og han er virkelig sød og virker meget proffesionel og rar, men inden de skal sy noget som helst har Pernille lagt en pudendus blokade på mig, det var ubehageligt, i det hele taget syntes jeg det var vildt ubehageligt og det gjorde skide ondt alt det de nu foretog sig dernede for jeg gad egentlig ik rigtigt at de sku rode mere dernede. Nå men det skulle de jo, pudendussen er begyndt at virke, faktisk så godt at mit venstre ben sover helt, hun må have ramt en nerve til benet da hun lagde den, jeg får os lidt infiltrationer lagt for at bedøve slimhinderne. Og så gik korsstings-broteriet ellers i gang, det tog 1½ time at sy mig sammen og Jesper vil skyde på jeg fik omkring 30 sting, det var virkelig ik sjovt, min ringmuskel var heldigvis intakt, men det var meget tæt på at jeg var revnet så jeg havde fået en fuldstændig endetarms ruptur, det er jeg så lykkelig for ikke skete for av da! Lille pigen ligger bare under alt det her og kigger på os og vi kigger igen, det er helt fantastisk at se hende rigtigt! Da de endelig er færdige med at sy mig, kan Pernille konstaterer at jeg ik har mistet så meget blod som hun havde frygter, jeg holder mig på den ca halve liter som er helt normalt, så det er jo dejligt. Så bliver jeg lige vasket af for det værdste blod og får de enormt sexede men meget praktiske underbukser på og en kæmpe ble, hihi. Og så kommer jeg om på siden for at prøve at ligge lille pigen til mens jeg ligger ned, det går sådan set os fint, hun er god til at sutte allerede fra start af, mine bryster er bare lidt store og mine vorter er meget flade så hun har lidt svært ved at få ordentligt fat i dem, men når hun får fat så har hun tilgengæld os fat! Så kommer Pernille ind med lidt kaffe til Jesper og juice til mig og nogle madder og et lille flag på bakken er der også, det er jo fødselsdag idag! Det er virkelig dejligt at få lidt mad, og jeg er så frisk at det forstår man ikke, men alt det adrenelin man får i kroppen under en fødsel gør virkelig at man bliver helt høj af det. Klokken er nu ved at være lidt i 12 og Pernille syntes Jesper lige skal gå ud og finde noget frokost til os han kan sætte ned på vores stue inden det bliver taget væk igen, og imens han gør det tjekker hun lille pigen for hofteskred og måler blodsukker på hende og giver hende k-vitamin for Jesper kan ikke lide at se de prøver så det er fint hun gør det mens han ik er der! Hun tjekker alt på lille pigen og alt er bare i fineste orden. Jeg er spændt på at høre hvor meget hun vejer, hun blev jo scannet for en uge siden til at være næsten 3300 så mit bud gik jo inden fødslen på at hun måtte være omkring 3500 g jo. MEN sådan skulle det dog ikke lige være, hun vejede 2800 g og var 47 cm lang, så en lille myr er hun!! Men hun er bare så fin! Så er det min tur igen til at skulle lave noget, Pernille vil gerne have mig ud og tisse inden jeg går ned på barselsgangen, men skal have tisset inden der er gået to timer nemlig efter fødslen,så jeg vralter ud på toilettet, nøj det er ik nemt men ud kommer jeg da, men jeg kan virkelig ik tisse, har jo heller ik fået ret meget at drikke det sidste par timer så det er nok os en årsag til det. Så Pernille siger at så må jeg ned på stuen og få drukket en masse for jeg skal ud og tisse inden for den næste halve time. Så går vi ned på vores store delige familiestue og der venter der dejligt mad til mig og så en masse at drikke. Jeg er vildt sulten, så jeg skynder mig at spise og får os drukket en del og så må jeg jo ud og tisse igen, der kommer vel 4 dråber men jeg har tisset, og Pernille siger god for det, så længe jeg bare lige prøvet at få lidt mere gang i det!!