M

Træning af heste

Når vi mennesker træner heste er det vigtigt at vide noget om hvordan heste lærer. Her er nogle af de begreber jeg synes er vigtigst.
Når jeg træner Linette gør jeg det ved hjælp af negativ forstærkning og positiv forstærking. Jeg bruger også gradvis tilvænning og negativ straf.
 
Negativ forstærkning er: Pres/ophør af pres. Det sker på 3 takter: 1.takt = let tryk, 2. takt = øget tryk (hvis der ingen reaktion er) og til sidste 3. takt = ophør af tryk.
Heste er dyr som reagere kraftigt på pres og det kan man bruge i træningen. Heste vil gøre stort set alt for at undgå pres fra f.eks. schenkler eller tøjle, og på den måde kan man "fremprovokere" en adfærd. Da Linette f.eks. skulle lære at bakke for tøjlen, lagde jeg først et let tryk bagud i tøjlen (1. takt), og i starten var der ingen reaktion så jeg øgede trykket i tøjlen og tappede hende let forbene med pisken (2.takt), og da hun bakkede gav jeg efter, så der intet pres var på hende og roste hende :) Hurtigt lærte Linette at det lette tryk gik forud for det øgede tryk (som hun gerne ville undgå) før hun fik ros og og derved lærte hun  at reagere på det lette tryk.
Det er meget vigtigt at ophør at tryk, kun sker når hesten viser den rigtige reaktion. Så hvis f.eks. Linette går frem når hun skal bakke, så øger jeg trykket til hun bakker og så giver jeg efter. På den tillader man kun hesten at vise den rigtige reaktion, og man undgår på den måde uønsket adfærd fra hestens side som f.eks. at bukke eller stejle.
Jeg bruger negativ forstærkning som "basis-indlærings-metode" da det er nemt at arbejde med, videnskabeligt bevist som en super metode til at lære hesten ting, plus at man kan forme hestens reaktioner og lærer den at reagere på "usynlige signaler".
 
Positiv forstærking er: Tilføjelsen af noget godt (f.eks. foder).
Positiv forstærkning betyder at man roser hesten når den viser den rigtige adfærd, ved f.eks. at give den mad, klappe den, rose den med stemmen osv. Jeg roser altid Linette når hun gør det rigtige med stemmen eller med godbidder, da det gør at hun bliver mere motiveret til at vise den rigtige adfærd næste gang. Faktisk lærer heste ofte bedst med en kombination af negativ og positiv forstærkning. Positiv forstærkning ses ofte i forbindelse med klikkertræning, og med dyr på afstand som hunde, delfinder og sæler.

Delfiner bliver trænet ved hjælp af positiv forstærkning
 
 
Gradvis tilvænning
Gradvis tilvænning betyder at man gradvis vænner et dyr til noget.  I Andrew McLeans bog beskriver han tilvænnning på denne måde:
"Forstil dig at du besøger en ven, der og i nærdheden af en lufthavn. I begyndelsen ville du bliver forstyrret af larmen fra flyvemaskinerne, men hvis du opholdt dig i boligen i nogle uger, ville du lægge mindre og mindre mærke til støjen. Og det er det der sker ved tilvænning".
Man tilvænner altså langsomt dyret til et miljø eller en situation. Gradvis betyder at man gør det gradvist i hestens tempo uden at presse den for meget eller forlange for meget af den. Linette er f.eks. bange for et hjørne i ridehallen. Her bruger jeg gradvis tilvænning til at vænne hende til hjørnet. Så først stopper jeg hende 10 meter væk fra hjørnet, bakker hende, går lidt med hende, giver hende godbidder, roser hende så hun bliver afslappet. Langsomt gennem en periode kan jeg så gå tættere og tættere på hjørnet, så hun næsten ikke bemærker eller tænker over at det måske er farligt (som hun gjorde før). Det er gradvis tilvænning, og det er den form for tilvænning jeg synes er bedst for hesten, da det er i dens tempo :)

 

Linette på marken
 
Negativ straf
Negativ straf er ikke fysisk straf eller vold, men mere end + eller - situation for hesten. Det er ikke noget jeg bruger meget, men hvis f.eks. Linette står og skraber på staldgangen, når jeg er på vej ned mod hende, stopper jeg op og begynder først at gå igen når hun holder op men at skrabe. På den måde lærer hun: "stå stille" = ros og opmærksomhed. Et andet eksempel kan være når jeg vil give hende en godbid, og hun "muler" efter mig (dvs. snapper eller kilder mig med mulen på min hænder) så får hun ikke en godbid. Så på den måde lærer hun at "muleri" ikke leder til noget godt, blot afvisning fra min side (da jeg skubber hendes hoved væk).  
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
mette tiselius