Beretningen omhandler første weekend i august 2007.
Når først man er trådt i tøjet og har sat sin midlertidige bopæl op, er man i en helt anden verden. Mændene bliver galante charmerende og ærbødige, bort set fra når mørket falder på. Så ender de fleste af dem ovre i den lille hyggelige bar.
Det var en helt speciel oplevelse at være med på Lejre i år, da vi havde besøg både af Nordmænd, Svenskere og Tyskere og de gjorde det godt. De var en fornøjelse at se mændene bekrige hinanden. De faldt, jamrede sig og kaldte på mor, blev trøstet og kæmpede så atter videre. Især sydstatsmændene havde ikke noget imod at falde, de ved nemlig, hvad Nicola og jeg har i vores små flasker J. De lader sig gerne ofre, bindes ind og trøstes, også selv om de er store, stærke og stolte.
Jeg må især takke en Nordmand for at lade sig operere, vel under meget skrigen og lidt modstand, mange tak Johnny. Han gjorde det meget virkeligt at se og høre på, ikke kun for os selv, men også for publikum. Nicola og jeg vil gerne takke de tyske mænd for at være meget behjælpsomme med at kokkerer vores mad over deres bål.
Det er ærgerligt at publikum ikke kan se, hvad der sker efter lukketid. Vi fortsætter i vores verden, hilser høfligt på hinanden, synger sammen, drikker sammen og ikke mindst har det sjovt sammen. Nogle vælger at sidde ved bålet og riste skumfiduser og andre taler om dagens slag, som så absolut er forløbet til deres fordel, uanset om det er syd eller nord der taler om det J. Det er en rar følelse at vi alle er venner på kryds og på tværs. Det er kun engang i mellem, vi for sjov viser, at her vil vi da ikke have en fra nord/syd.
Mænd er mænd. Bare ikke på Lejre, der bliver mange af dem som små drenge juleaften. Selv på slagmarken kan man se julelysene glimte af glæde over at kunne være fri, slås og blive reddet af smukke sygeplejersker. Kvinder er bare kvinder og alligevel ikke. Vi bliver mere bornerte, mere diskrete men dog også mere charmerende. At blive beæret med en pæn dyb hilsen eller håndkys er en glæde og et kærligt smil resten af dagen for os kvinder.
Det er heller ikke helt skidt at have hele flokken til sundhedstjek. Sergenten havde mistanke til diverse sygdomme, han havde nemlig hørt upassende damebesøg i nogle telte. Heldigvis for dem havde ingen af dem noget, der ikke kunne klares med medicin en skalpel og lidt kærlig tale.
Endnu bedre er det når man som sygeplejerske midt i krigsslaget med krudt og kanonskud om ørene, bliver kigget dybt i øjnene og får at vide af en befalingsmand: ” This is no place for a lady, even though you do your job well, so you two ladies better step back.” Til trods for når man så adlyder, råber selv samme mand 5 sekunder efter: MEDIC !
At redde de stærke stolte sydstatsmænd er en ære ! Nicola og jeg ofrede vores liv mindst 20 gange, for at kunne redde de kæmpende sydstatsmænd. Hellere smide sig beskyttende ovenpå en mand så han kan kæmpe videre, end at han dør. Vi sygeplejersker er jo engle så vi skal nok klare os. ;-)
Det er første gang jeg har været med til så stort et arrangement. Godt 80 mand kom med på Lejre i år. Det giver altså en helt fantastisk atmosfære og et summende lejrliv. Det kan kun anbefales. Tak for en god tur til alle jer der deltog.
My thanks go out to all the brave southern men and women who fought well and made this year cosy and joyful. For Southern folks Hurrah !
