Forord:
Disse artikler er på siden for at hjælpe til at kaste et lys over hvilken effekt musik har rent fysisk og psykisk. Jeg er ikke nødvendigvis 100 % enig i hvert eneste ord og mening, min tilgang til bedømmelse af musik først og fremmest er åndelig - men jeg mener artiklerne bør tages seriøse. De er meget tankevækkende.
Jacob Pedersen
Uddrag af Musikkens hemmelige kraft – David Tames
"Med hensyn til musikken, så har vi været inde på den trivielle, vulgære populærmusik, der lige fra popmusikken over rockmusikken i dens mange varianter til de vilde voodoo-prægede technodrøn, alt sammen med deres synkoperede takter, nedbryder harmonien og skaber spændinger i krop og sind i en sådan grad, at mange føler sig foranlediget til eller presset til at tage forskellige former for stimulanser herunder at indtage alkohol i store upassende mængder.
Det samme gælder jazzen, der selvom den er ældre af dage og mere intellektuel præget, også indeholder de samme elementer, idet den jo i virkeligheden danner grundlaget for rockmusikkens opståen."
...........................
(D.Diamon taler om skift, hvor menneskets system bytter om på godt og skidt, og søger det som er nedbrydende i stedet for det opbyggende, dette er taget fra den anden artikel Musikkens påvirkning af Greg MacKay)
"Dr, Diamond foretog yderligere forsøg, idet han afslørede, at noget meget underligt skete efter at hans prøvepersoner havde lyttet til rockmusik i adskillige minutter. Pludselig blev de ved afprøvningen stærke af rockmusikken. Dette var en meget underlig og forvirrende konstatering, indtil Dr. Diamond fandt ud af hvad der egentlig skete
Hvad betyder så alt dette? Dr. Diamond beskriver dette fænomen som "skift". Det er en proces hvor nogle af meddelelserne, der går over hjernens neuroner, går til cerebral hemisfære eller de andre bliver skiftet og går gennem de forkerte baner og skaber erkendelsesbare vanskeligheder, stress og en generel alarmtilstand i kroppen. Nå, og hvad så - vil du sige. Ja, yderligere tests af disse "skiftede" personer, udviste nogle højst overraskende resultater. Dr. Diamond beskriver, hvad han fandt frem til:
"Når først denne "skiftning" bliver rodfæstet og indgroet, som det var tilfældet, opstår der et meget alvorligt problem; det er som kroppen ikke længere kan skelne mellem hvad der er fordelagtigt eller farligt for den. I virkeligheden vælger kroppen nu det, der er destruktivt for den, frem for det, der er terapeutisk. I lyset af dette, betænk så de millioner af mennesker, der er udsat for rockmusik time efter time og således ustandseligt udsat for "skift" og stress. At skrue ned for lyden vil ikke hjælpe, rockbeaten skader sine ofre også ved lav afspilning. Efter at skiftet er sket, vil de ting som de er afprøvet svage for før, nu være stærke og omvendt". 2)
I en "skiftet" tilstand vil en person potentielt kræve ting, der er destruktivt for kroppen og undgå ting der er livgivende. Jeg vil tro, at du har set en sådan opførsel hos dine egne børn eller hos børn og ungdommen i det hele taget og undret dig over hvorfra dette kommer. Man behøver ikke at være en kendt og dygtig videnskabsmand for at forestille sig de mulige konsekvenser heraf, hverken på det individuelle plan eller på det sociale plan, hvis folks kroppe kræver ting, der er destruktive for dem. Eksempler på sådanne destruktive konsekvenser kunne være forøgelse af volden, selvmord, anvendelse af narkotika og mere subtile konsekvenser kunne være indtagelse af upassende kost, stor alkohol indtagelse, udvikle et dårligt selvværd etc."
.......................................
”Ved at lytte til rockmusik i lange perioder vil kroppen altså blive udsat for nævnte skift og stress, hvorved tilhøreren vil kræve ting der er destruktive for kroppen og undgå det, der er livgivende og eksempler på sådanne destruktive konsekvenser kunne være en forøgelse af volden, selvmord, anvendelse af narkotika, indtagelse af uforholdsmæssige store mængder alkohol og mere subtile konsekvenser kunne være indtagelse af upassende kost, udvikling af et dårligt selvværd etc.(9).
Vanedannende stoffer
Lad os lytte til Bob Larson, forhenværende rockguitarist og som har skrevet bogen ”The Day Music Died” og som fortæller, at doktorerne Earl W. Flosdorf og Leslie A. Chambers i en række eksperimenter fandt, at skærende lyde forårsagede, at protein i en væske stivnede og sammenlignet hermed var en af teenage’ernes modeluner, at tage æg med til rockkoncerterne og placere dem nedenfor scenen. Midt under koncerten kunne man så, som resultat af den brutale musik, der blev spillet spise hårdkogte æg. Mærkeligt nok var der ingen der undrede sig over hvorledes musikken påvirkede deres egne kroppe eller hjerner.
Det har ved eksperimenter vist sig, at jazz- og rockrytmer forårsager forstyrrelser i hjerterytmen, påvirker fordøjelsen negativt og er farlige ved bilkørsel. Rockmusikken kan give samme slags effekter som alkohol og stoffer. Den hurtige rytme udløser afsondringer af stimulerende stoffer i organismen. Når et ungt menneske er vant til at lytte til hurtig rockmusik flere timer om dagen, bliver denne stimulans snart til et begær. En følelse af tomhed indfinder sig, hvis man ikke kan lytte til sin musik, når man vil. Én af de største undersøgelser om teenagere og musik er gjort i Sverige.
Doris Axelsen, cand phil og musiklærer ved Hvidtfeldtska Gymnasiet i Gøteborg har blandt andet interviewet 2.000 gymnasieelever: ”Mange unge kan ikke klare stilheden. Går stereoen i stykker, kommer de ud for noget, der ligner alkoholikerens abstinensbesvær.”
Hun tror at ungdommen i Sverige lytter til mere pop- og rockmusik end ungdommen noget andet sted i verden. Sverige ligger nemlig i verdenstoppen også foran USA og Canada, når det gælder salg af plader, bånd og CD’ere.
Hvorfra stammer så Rock Roll?
Rock and Roll stammer fra jazz og blues, som igen – ifølge musikeksperter og historikere – overførtes fra Afrika med visse slaver, der brugte en meget aggressiv rytme og musik, som kaldes voodoo, der stadig praktiseres i Afrika og Vestindien blandt andet som rytmisk akkompagnement til sataniske ritualer og orgier. Voodoo bruges til at skade andre dele af livet og det siges, at der fra tid til anden er menneskeofringer involveret. Der er altså en direkte linie fra voodoo til dagens rockmusik og den sataniske side af rockmusikken viser da også tydeligt, hvor denne musik har sine rødder.
Det følgende er et komprimeret uddrag fra Uppsala Nærradiotidende: Én af de store hårdrockgrupper ”The blue oyster cult” tilstår åbent, at de tilbeder satan og de holder sorte messer før de træder frem på scenen; her er nogle linier fra teksten til ”Witchwolf” af santana: ”…visioner af min søde djævel får smerterne til snart at forsvinde. Han har en enkelt billet til dette tog til helvede. Jeg kan ikke holde op med at falde … det er en voldsom herlighed fra liv til graven. Slangen (satan) opstår, han findes der i dit indre og giver dig et kys i dybet af dit sind.”
Navnet KISS betyder tydeligvis slet ikke kys, som mange tror, men står for riddere i satans tjeneste: Knights In Satans Service. Det samme SS-mærke bar Hitlers SS-mænd på deres kraver. KISS afholder også satanmesser før deres koncerter. Flere og flere rockstjerner siger, at de styres af dæmoner eller satan selv. AC/DC synger om hvordan der er på en motorvej til helvede: ”…Hej, satan, jeg har betalt afgiften, da jeg har spillet med i et rockband..”
Stoffer forherliges og bruges åbent. Linda Rosenstadt har for eksempel sagt, at hun synger bedre efter at have skudt heroin i begge arme. Pink Floyd anses for at være én af de værste grupper, når det gælder syrerock, men også Beatles, David Biwie, Rolling Stones og Eagles, for blot at nævne nogle, bruger og synger om stoffer.
Manipulation af det underbevidste foregår også ved ”backward masking”, baglæns budskaber, som ikke kan opfattes som noget fornuftigt af lytteren, som for eksempel i Black Oaks ”Race with the devil”, hvor det lyder som ”natasch, natasch” som spillet baglæn bliver til ”satan, satan, han er gud.” Led Zeppelin i ”Stairway to heaven” har et baglænsbudskab (der ikke fører til himlen): ”Der findes ingen flugt i det. Han er min dyre satan. Han som vil blive stigen, der giver mig kraft, men som gør mig ked af det, satan.”(7) Hvad er rockstjernerne ude på?
Man kan spørge sig om rockmusikerne har kendskab til hvilken destruktiv effekt rytmen kan have på dem selv og deres lyttere. Måske ved de små rockgrupper, der dannes i Sverige og Danmark ikke ret meget om det; men deres idoler (de, der inspirerer dem) har derimod bekræftet, at de slet ikke er uvidende om effekten. Det er tvært imod denne effekt, som de er ude efter. Mick Jagger har for eksempel sagt: ”Vi er ude efter deres ”mind” (hvilket kan betyde deres sind, sjæl eller bevidsthed), det er de fleste nye rockgrupper.”
Rockstjernen David Crosby sagde fortroligt under et interview sådan: ”Jeg tænkte, at den eneste måde var at tage deres børn. Jeg tror stadig, at det er den eneste måde. Når jeg siger sådan, så taler jeg ikke om kidnapning, jeg taler kun om at forandre deres vurderinger, hvilket er en meget effektiv måde at skille dem fra deres forældre på.”(8)
Og de har virkelig haft held med sig i deres forsæt. For aldrig har vel en generation, som den nu opvoksende, været så afskåret fra voksenverdenen, fra forældrenes normer og vurderinger, særlig hvad moralen angår. Det er også lykkedes at få forældre og lærere til at tro, at det er dem (altså ungdommen, der spejler rockmusikken), der har ret og at det er de voksne, der tager fejl. Derfor vover de voksne knap at sætte nogen grænser længere for deres børn. ”Alle har ret til at gøre som de vil!” syntes at være dagens og tidens motto, ikke mindst når det gælder musikken. ”Vi forstår jo ikke så meget af deres verden; vi gjorde det på vores måde… o.s.v. o.s.v. og musikproducenterne kan roligt fortsætte med at tjene store penge på vores børn, imens rockstjernerne uden større modstand fra de voksne kan fortsætte med at forvrænge ungdommens bevidsthed og med at slå den harmoni sønder og sammen, som burde findes i deres inderste væsen.
Når nu der findes endog meget stærke indicier for, at musik, lyd og rytme er skadelig, såfremt de finder et forkert udtryk, således som det er tilfældet med jazz, pop- og rockmusik; er skadelig ikke alene for børnene og ungdommen, der lytter massivt til den, men også er skadelig for hele vort samfund og vor civilisation ud fra det gældende aksiom: som i musikken, så i livet, er vi da så ikke nødt til at gribe ind???
Er de ansvarlige voksne ikke nødt til igen at tage tømmerne og tøjle dette løbske vilddyr, som er ude efter at drukne en hel generation eller efterhånden flere generationer i denne brutale, drønende og destruktive musikform. Vi skal ikke tro, at børnene eller ungdommen selv vil gøre det, for de er allerede alt for påvirkede, for husk på som Doris Axelsen forklarede det, så kan man sammenligne rockmusikken med et vanedannende stof.
Såfremt forældrene ikke vover at tale med ungdommen om disse udtalte farer, så kan de slå sig sammen med andre forældre og lærere. Det er ikke nødvendigt at alle kender den dybere betydning eller alle aspekter, men vis dem for eksempel resultaterne af de forskellige forsøg og undersøgelser og fortæl dem, at eksperter mener, at menneskenes helbred udsættes for fare ved lyde højere end 90 decibel og at lydstyrken de forskellige dansesteder og til koncerter er omkring 110 decibel og lige foran orkestret eller højtalerne noget højere (og fortæl dem om de kogte æg)."
