Disse artikler er på siden for at hjælpe til at kaste et lys over hvilken effekt musik har rent fysisk og psykisk. Jeg er ikke nødvendigvis 100 % enig i hvert eneste ord og mening, min tilgang til bedømmelse af musik først og fremmest er åndelig - men jeg mener artiklerne bør tages seriøse. De er meget tankevækkende.
Jacob Pedersen
Hvordan påvirker musikken dine børn? Af Greg MacKay
” Musikkens Påvirkning
Har du nogensinde lagt mærke til at dine børn har ændret opførselsmønster efter at de har hørt en bestemt type musik? Hvorfor dette? Hvorfor skulle musik have indflydelse på opførsel i det hele taget? Hvis du er som de fleste, har du nok kun givet det, at musik skulle påvirke ens krop og sind en forbigående tanke. I denne rapport vil vi se på den brede rækkevidde, hvormed musik påvirker det fysiske og mentale helbred i vores familier, vores hjem og vores arbejdsområder.
De fleste mennesker tror ikke rigtigt på at musik kan have nogen som helst længererækkende effekt, undtagen hvad angår de høreskader, der kan følge af at høre højt spillet musik. Ikke desto mindre, er der en stadig stigende bevismængde fra videnskaben og det fra mange forskellige områder, der fremfører, at det at lytte til en bestemt slags musik kan have uoverskuelige konsekvenser for vores helbred. Vi vil undersøge de forskellige perspektiver hvordan og hvorfor musik påvirker os, udtrykt af videnskabsfolk, psykologer, psykiatere, musikterapeuter, ingeniører og endog af planter og dyr.
Historisk set hvad er den profession med de længst levende arbejdere? Fuldstændig rigtigt - Dirigenter af klassisk musik! Levealderen for amerikanske mænd er omkring 70 år og ved 70 års-alderen er 80 % af disse dirigenter stadig i live og arbejder!
Et meget interessant perspektiv kommer fra en psykiater og musikterapeut ved navn Dr. John Diamond, der har skrevet en fascinerende bog med titlen "Din krop lyver ikke". Han har forsket en hel del i området almindeligvis kaldet muskel-afprøvning, der er et studie i musklernes bevægelse og styrke. Dr. Diamond var specielt interesseret i hvordan forskellig slags musik har indflydelse på vore musklers styrke.
Hvad han fandt var, at en bestemt slags musik fik kroppen til at miste sin muskelstyrke. Han testede personer ved, at de holdt deres arm ud i vandret stilling og modvirkede det pres, som han lagde på den. Han testede så den modstand, som de kunne yde, medens han spillede forskellig slags musik. Han fandt da, at rock and roll musik havde en meget svækkende effekt på den deltoide muskel (den trekantede muskel, der dækker skulder-forbindelsen) i armene på de personer, som han testede. I modsætning hertil havde klassisk musik ingen svækkende effekt. Dr. Diamond beskriver det som følger:
"Ved at bruge hundreder af prøvepersoner, fandt jeg, at ved at lytte hyppigt til rock-musik forårsagede den dette, at musklerne i kroppen blev svage. Det normale tryk, der behøvedes for at påvirke en stærk deltoid-muskel på en voksen mand er 20 - 25 kg. Når der spilles rock-musik er kun 5 - 8 kg nødvendigt. Enhver af kroppens større muskler relaterer sig til et organ. Dette betyder, at alle organerne i din krop bliver påvirket for en stor dels vedkommende af den populærmusik, som vi bliver udsat for hver dag. Hvis vi lægger det sammen som radioer spiller i hele verden, så ser vi hvilket enormt problem, vi er stillet overfor...
Jeg har kun fundet to tilfælde hvor klassisk musik afstedkommer muskelsvækkelse og det ene er slutningen på Stravinskys "Rite of Spring" og det andet er slutningen på Ravels "La Valse". I begge tilfælde har komponisten tilsigtet at skabe kaos, hvilket er lykkedes tilfulde. Af de godt og vel 20.000 afspilninger af alle typer musik, som jeg har testet, er der kun en anden passage, der har givet en indikation af svage muskler og det er en kort afdeling med haitiansk voodoo-trommer. Ingen andre steder.
Således er den svækkende muskeleffekt næsten helt og aldeles tilstede i moderne populær-musik. Så vidt mine under-søgelser kan afsløre, fremkom dette først i de tidlige tressere. Siden den tid har beat-rytmen haft stadig fremgang indtil nu, hvor den er velrepræsenteret i Top-Ti hver eneste uge". 1)
Som du kan se fra det ovenfor citerede, så fremgår det, at det virkelig gør en forskel for din krops styrke, når du lytter til en bestemt slags musik. En interessant sidebemærkning som Dr. Diamond gør er, at voodoo trommer vedrører rockmusikkens rødder. Disse rødder går i virkeligheden tilbage til voodoo-rytmerne bragt ind gennem slavehandelen, der foregik fra Haiti til New Orleans.
Dr, Diamond foretog yderligere forsøg, idet han afslørede, at noget meget underligt skete efter at hans prøvepersoner havde lyttet til rockmusik i adskillige minutter. Pludselig blev de ved afprøvningen stærke af rockmusikken. Dette var en meget underlig og forvirrende konstatering, indtil Dr. Diamond fandt ud af hvad der egentlig skete
Hvad betyder så alt dette? Dr. Diamond beskriver dette fænomen som "skift". Det er en proces hvor nogle af meddelelserne, der går over hjernens neuroner, går til cerebral hemisfære eller de andre bliver skiftet og går gennem de forkerte baner og skaber erkendelsesbare vanskeligheder, stress og en generel alarmtilstand i kroppen. Nå, og hvad så - vil du sige. Ja, yderligere tests af disse "skiftede" personer, udviste nogle højst overraskende resultater. Dr. Diamond beskriver, hvad han fandt frem til:
"Når først denne "skiftning" bliver rodfæstet og indgroet, som det var tilfældet, opstår der et meget alvorligt problem; det er som kroppen ikke længere kan skelne mellem hvad der er fordelagtigt eller farligt for den. I virkeligheden vælger kroppen nu det, der er destruktivt for den, frem for det, der er terapeutisk. I lyset af dette, betænk så de millioner af mennesker, der er udsat for rockmusik time efter time og således ustandseligt udsat for "skift" og stress. At skrue ned for lyden vil ikke hjælpe, rockbeaten skader sine ofre også ved lav afspilning. Efter at skiftet er sket, vil de ting som de er afprøvet svage for før, nu være stærke og omvendt". 2)
I en "skiftet" tilstand vil en person potentielt kræve ting, der er destruktivt for kroppen og undgå ting der er livgivende. Jeg vil tro, at du har set en sådan opførsel hos dine egne børn eller hos børn og ungdommen i det hele taget og undret dig over hvorfra dette kommer. Man behøver ikke at være en kendt og dygtig videnskabsmand for at forestille sig de mulige konsekvenser heraf, hverken på det individuelle plan eller på det sociale plan, hvis folks kroppe kræver ting, der er destruktive for dem. Eksempler på sådanne destruktive konsekvenser kunne være forøgelse af volden, selvmord, anvendelse af narkotika og mere subtile konsekvenser kunne være indtagelse af upassende kost, stor alkohol indtagelse, udvikle et dårligt selvværd etc."
"Dr. Diamond giver et andet eksempel på rockmusikkens begær- og afhængigheds-dannende natur. Han giver en beretning om en fabrik, der fremstiller sofistikeret elektronisk udstyr.Koncentration og klarhovedet tænkning var derfor vigtigt på fabriksgulvet. Fabrikkens ledelse blev overtalt til at skifte til en anden slags musik end den, de sendte ud gennem højtalerne og der indtil da for en stor dels vedkommende var rockmusik. Ledelsen skiftede til en anden type musik (Dr. Diamond siger ikke til hvilken) og de fandt til deres glæde, at produktiviteten steg og fejlprocenten faldt omgående. Det eneste problem var, at de ansatte var misfornøjede med at miste deres rockmusik. Dr. Diamond opsummerer som følger: Rockbeaten ser ud til at være vanedannende, gentagen udsættelse for denne beat får een til at søge den igen. Det bliver et tvangsvalg. Det er som om den "skiftning", der er blevet introduceret med rockmusikken, er blevet den normale psykologiske tilstand snarere end den unormale.3)
Da jeg opdagede "skifte-fænomenet", besluttede jeg, at jeg selv ville efterprøve det. Jeg var også bekymret for, om der kunne være nogen indflydelse på resultatet fra den persons særlige ønsker eller preferencer, som blev anvendt til eksperimentet. Så jeg udviklede en prøve, hvor jeg havde hovedtelefoner på og i hvilken der blev spillet en tone af "hvid støj", hvis lyd var statisk. Dette blev spillet højt nok til, at jeg ikke kunne høre hvilken anden musik, der blev spillet i rummet gennem højtalerne.
En af mine venner, der var erfaren i muskeltest, foretog en fortløbende test af mine muskler, medens han vilkårligt drejede gennem radiomodtagerens programmer, der var i forbindelse med højtalerne. Min arm forblev stærk, indtil den pludselig faldt ned langs min side som en klud. Det var en sådan udpræget forskel i styrken, at jeg begyndte at le hysterisk. Jeg kunne simpelthen ikke tro at en lyd, der kom ud fra højtaleren kunne afstedkomme dette. Men det var sikkert nok og det stykke musik, der medførte dette, var en Beatles sang, der hedder "Come Together" et umiddelbart uskyldig stykke musik, at lytte til. Ikke desto mindre, så havde det helt klart en effekt på min krop, der gik udover den almindelige hørevej.
'Når du tæller 4 taktslag og hvis du betoner den anden og den fjerde takt (det vil sige: en, TO, tre. FIRE) så vil du høre den synkopering som rockmusik anvender. Disse er "de svage taktslag” i taktindelingen, medens 1 og 3 er "de stærke taktslag".'
Det var efter dette forsøg, at jeg indså, at kroppen i virkeligheden er et stort øre eller antenne. Den optager vibrationer og lydbølger, andre energipåvirkninger og forstyrrelser, som vi ikke er bevidste om, men som påvirker os alligevel. Jeg havde forsøgt at spille klassisk musik i mine høretelefoner, når jeg havde været i helseklubben for at træne, idet jeg tænkte, at så længe jeg lyttede til klassisk musik i høretelefonerne, så var det helt i orden. Men efter at have fået afsløret, at musik påvirker hele kroppen og ikke kun kommer ind gennem øret, har jeg undgået at komme steder (så som min helseklub), hvor de spiller højt rockmusik.
Nå, på dette tidspunkt vil du sige: OK; Greg kan bare ikke lide rockmusik - han forstår det ikke. Faktisk havde jeg været i et rockband i otte år, da jeg fandt ud af hvad musikken gjorde ved mig og mit publikum. Jeg kunne lide rockmusik af de samme grunde, som de fleste andre kan. Ikke destomindre fandt jeg, at rockmusik faldt ind i kategorien: allergiske fødevarer. Du har formodentlig hørt nogen sige noget i retning af: "Jeg kan godt lide kornprodukter, men de kan ikke lide mig". Du kan erstatte kornprodukter med rockmusik i den anførte sætning og du har et præcist udsagn. Med rockmusik, drejer det sig virkelig ikke om hvilken musik du foretrækker. I realiteten drejer det sig om at prøve på at få kontrol over vores krop, sind og liv, i stedet for at få vores energi og vores egen kontrol af vores opførsel, suget eller drænet ud af os.
'Syret rock spillet tre timer dagligt gennem en højtaler i siden af et kabinet viste hæmning og ødelæggelse af philodendron, squash og kornplanter.'
Du kan spørge dig selv: "Hvad hvis rockmusik påvirker kroppen negativt?" Ja, denne diskussion kræver lidt musikteori; så bær over med mig. Musik er udtrykt i tidsdele, kaldet takter. Takter repræsenterer hvor mange slag du tæller for hver tidsenhed. Musikstykker har, hvad der kaldes taktarter, der for det meste populærmusik nu om dage er 4/4 takt.
Dette betyder, at der er fire slag for hver tidsenhed og hver slag givet, repræsenteret af hvad, der er kaldet en kvart node. I en tidsenhed, der markeres af taktstregerne, med 4 slag i hver af disse er de betonede repræsenterede af 1. og 3. taktslag. 1. taktslag også kaldet "nedslag" og det er det, som man ganske naturligt føler som start- og ankerpunkt for tidsenheden. Taktslag 3 er komplementært til taktslag 1, fordi det deler tidsenheden i halvdelen (1 og 2, 3 og 4) og er således det andet betonede (stærke) taktslag i tidsenheden.
'ROCKMUSIK HAR TILBØJELIGHED TIL AT FREMBRINGE KONSTANT SPÆNDING GENNEM FØLGENDE:
1) Den svage takt er betonet (accentueret) eller (syncoperet) meget kraftigt og konstant af trommerne.
2) Andre instrumenter understreger det samme og andre svage takter i deres spil.
3) Sangerne understreger også de svage takter gennem de rytmer, som de anvender i deres sang (deres fortolkning af sangen).
4) Uforløste, spændingsfremkaldende harmonier anvendes sangen igennem uden ophold.
5) Teksten som sangeren synger understreger ofte livets negative sider.'
Når musikere og sangere accentuerer en takt, som de spiller eller synger, der ikke er betonet, så har vi hvad der kaldes synkope. Dette er en meget almindelig teknik, der anvendes for at introducere musikkens spændingsniveau. Dette er en meget effektiv teknik, der også er anvendt i klassisk musik.
Forskellen er, at med den mest populære musik i dag og specielt med rockmusik, sker denne synkope gennem hele sangen eller musikstykket uden ophold. Spændingen opretholdes uden at den udløses. Når synkopering er anvendt i klassisk musik, beslutter komponisten sig hurtigt til at få denne tilbage til at accentuere den betonede takt.
Hvis du lægger mærke til dette, kan du føle din krop og dit sind forløst og afslappet fra denne spænding, når musikken går tilbage og accentuerer på de betonede takter. I rockmusik er de ubetonede, svage takter accentuerede meget kraftfuldt. The snare tromme bliver almindeligvis ramt med et stort "pop", der ofte lyder ligesom når nogen hamrer et skraldespands-låg i med stor kraft og det sker på taktslagene 2 og 4 i hver takt uden ophold. Samtidig med dette bliver synkoperinger ikke alene anvendt af hver musiker, men også af sangerne.
'Efter ikke at have lyttet til musik i et længere stykke tid, prøv da at sammenligne din reaktion, når du lytter til henholdsvis rock- og klassisk musik.'
En anden måde at forøge spændingen på er gennem den harmoniske struktur. Dette kan bedst forstås i nutidens musik ved at undersøge akkorderne, der anvendes i sangene. Hvis du tager et nodeark med et af nutidens populærmusikstykker, så er der gode chancer for at du vil finde mange akkordsymboler med "7" (så som A7, G7, Fm7, etc.). En akkord er en nodeserie, der er grupperet sammen og som giver en karakteristisk lyd. I disse forskellige slags 7 akkorder er den karakteristiske lyd en septim, der kan være repræsenteret i den kendte "do re me" skala. Hvis en person synger "do" og en anden synger "ti", så vil det være en septim. Jeg håber, at alle I ikke-musikere har en idé om hvorledes dette lyder.
Når du hører denne septim, så forventer du helt naturligt, at den skal skifte til en sekstet.(i vores eksempel herover ville "ti" ændres til et "la"), hvilket føles helt og afslappet. Septim fremkalder spænding i lytteren. Komponister af klassisk musik har ofte anvendt dette til at skabe interessante passager i deres musikstykker.
Forskellen mellem klassisk musik og det meste af den populære musik af i dag, er, at de klassiske komponister udløser spændingen straks efter at de er introduceret. Hvilken effekt kunne denne fejl med ikke at udløse spændingen have på lytterens krop og psyke?
Musik er forudsat til at spejle og forstærke vores livsoplevelser. Når musikken har spændinger og udløsning, spændinger og udløsning, så spejler den hvorledes vores liv skulle være. Vi trives med udfordringer og sejre. Uden disse var livet kedeligt og formålsløst. På den anden side, hvis musikken har spændinger uden udløsning, så fortæller det lytterens krop og sind, at du lige så godt kan give op, for der vil alligevel aldrig blive et ophold i spændingen og aldrig nogen sejre i dit liv. Hvilken lektie lærer dette vores børn? Kan der her være en forbindelse til teenagers selvmord?
For dem, der benægter effekten af denne spænding i deres krop og sind, kan jeg kraftig anbefale at gøre det, som nogen overbeviste mig om, at jeg skulle gøre. Jeg havde været professionel rockmusiker i omkring otte år, da nogen fortalte mig om musikfaste. Denne faste består simpelthen i at afholde sig fra enhver kilde med rock- eller populærmusik i en uge (eller hvor lang tid det nu kan lade sig gøre). Efter at gået gennem en sådan periode af musikfaste, prøv så at sammenligne din reaktion, når du lytter til rockmusik i forhold til klassisk musik.
Da jeg gjorde dette, fik jeg et veritabelt chok. Da jeg lyttede til noget rockmusik igen, var det som om nogen havde ramt mig med et bedøvelsesgevær - ikke nogen behagelig erfaring. Jeg følte det som om min krop var blevet udsat for vold. På den anden side var den klassiske musik jeg lyttede til behagelig og fremkaldte et "ahhhhh".
Da jeg engang havde demonstreret dette for mig selv og fået denne oplevelse, var det let nok for mig at foretage skiftet til en musik, der ikke var skadelig. Jeg begyndte at komponere i en retning, der var orienteret omkring klassisk musik og folkesange. Hvis du finder det vanskeligt at gå over til en mere helsebefordrende musik, så begynd på det gradvist.
Til folk, der siger, at de behøver det befordrende energi-niveau, som det de får af rockmusik, anbefaler jeg, at de opprioriterer klassisk musik i stedet for. Et grafisk eksempel, som jeg bruger under mine foredrag, er at spille Wagner's Ride of the Valkyries temmelig højt og jeg opfordrer folk til at falde i søvn. Dette musikstykke var også et af dem som Amerikanerne anvendte til at genere Viet Cong med i filmen Apocalypse Now. Jeg plejer at bruge dette musikstykke i min bil på vej til arbejdet for at vække mig helt og for at få gang i strømmene, indtil jeg ser på speedometeret og må erkende, at min speederfod trykker lidt for meget.
STUDIER AF DYR OG PLANTER
Det er ofte fascinerende at se hvorledes naturen reagerer overfor ændringer i omgivelserne. Hvis du er opmærksom, vil naturen ofte fortælle dig, hvad der med fordel kan føre til et sundt liv og hvad der ikke kan. Naturen har fortalt os hvilken type musik den kan lide gennem nogle meget interessante eksperimenter med dyr og planter.
Hvad der er fantastisk ved disse eksperimenter (specielt ved studie af planter), er, at skeptikerne ikke kan sige:” ja, en person havde svag muskelmodstand overfor en bestemt slags musik, fordi han ikke kunne lide denne". (Det er derfor jeg anvender høretelefoner for at holde musikken ude i mine eksperimenter). Med dyr og planter eliminerer du dette argument om subjektiv synes om eller ikke. En anden god ting vedrørende disse studier er, at du selv kan afprøve dem hjemme hos dig selv. Jeg har været rådgiver ved videnskabelige projekter hvor musikkens indflydelse på planter blev demonstreret.
'Selv om alle kasserne var identiske på alle måder undtagen hvad den afspillede musik i højtalerne angik, så tilbragte alle rotterne deres tid i "Bachkassen".'
En forsker ved navn Dorothy Retallack har foretaget pionerstudier af forskellig musiks effekt på planter.Under strengt kontrollerede betingelser havde hun planterne i store lukkede kabinetter, hvor lys, temperatur og luft blev automatisk reguleret. Efter at der i fire uger havde været spillet syret rockmusik tre timer om dagen gennem højttalere opsat i siden af kabinetterne, fandt hun, at planternes vækst var hæmmet og at der var ødelæggelser på philidendrons, squash og kornplanter.
Retallack studerede også grupper af petuniaer, der var påvirket af musik fra to radiostationer. Den ene station spillede halvklassisk og den anden var en rockstation. I slutningen af den anden uge lænede petuniaerne, der var udsat for rockmusik sig væk fra højtalerne og groede uberegneligt, medens petuniaerne, der lyttede til klassisk musik lænede sig hen imod højtalerne. Alle planterne, der var udsat for rockmusik, døde inden for en måned.
Et tredie eksperiment udviste nogle fascinerende resultater. Retallack anvendte grupper af bønner, squash, korn, morgenfruer og coleus planter. Disse planter blev inddelt i grupper, hvortil der blev spillet musik af Led Zeppelin og Vanilla Fudge. En anden gruppe fik samtidig spillet avangardisk atonal musik, endnu en anden gruppe blev holdt i stilhed og en sidste gruppe fik spillet fredfyldt og andagtsfuld musik. Retallack så efter ti dage, at gruppen, der var udsat for Led Zeppelin og Vanilla Fudge (dette er hård rockmusik til orientering for de, der ikke kender disse grupper) alle lænede sig bort fra højtalerne og efter tre uger var disse planter hæmmede, forkrøblede og døende.
Planterne, der var udsat for den avangardistiske atonal musik, lænede sig 15 grader væk fra højtalerne og havde rødder af middelstørrelse. Planterne, der var i stilhed, havde de længste rødder af disse tre grupper og var vokset mest. Imidlertid var den sidste gruppe, der fik spillet fredfyldt musik ikke alene vokset to tommer højere end gruppen i stilhed, men de voksede også hen imod højtaleren. Jeg tror at naturen her gav os et uafviseligt vidneudsagn. 4)
Nogle andre fascinerende undersøgelser var foretaget af Dr, T. C. Singh, lederen af den botaniske afdeling på Anamalia Universitet i Indien. Dr. Singh afslørede, at planter udsat for klassisk musik voksede dobbelt så hurtigt, som planter der ikke var udsat herfor. Han gik herefter et skridt videre, idet han fandt, at et musikinstrument, der skaber lydbølger, vil forårsage, at protoplasmen i cellerne (det vædske-medium, der er inde i alle celler, hos planter, dyr og mennesker) vil have forhøjet bevægelse. Dr. Singh fandt, at violiner bevirkede den største bevægelse af protoplasmen.
En anden opdagelse, som Dr. Singh gjorde, har langtrækkende betydning. Når han stødte på planter, der viste kraftig vokseevne ved musikkens påvirkning, fandt han, at senere generationer af deres frø producerede planter, der også viste forhøjet vokseevne. Tænk på hvad dette indebærer! Dette betyder, at musikken på en eller anden måde ændrede kromosomerne i planten! Hvad betyder så dette for musik, der er skadelig for planten - eller for vores kroppe? Nogle af dyreforsøgene kastede endnu mere lys på dette forhold.5)
'Folk havde lagt æg ved scenekanten under rockkoncerter og æggene var hårdkogte halvvejs gennem koncerten. Tænk så på, hvad denne musik gør ved vores hjerner.'
Jeg faldt over en meget interessant artikel i Insight Magasin fra April 1988 af nogle undersøgelser foretaget af fysikeren Dr. Harvey Bird fra Fairleigh Dickinson Universitetet og Neurobiolog Dr. Gervasia Schreckenberg fra Gregorian Court College i Lakewood, NJ. Dr, Bird er meget interesseret i den effekt, som musik har på vore kroppe. Som følge heraf fik jeg mulighed for at møde Dr. Bird og diskutere hans arbejde og teorier. Han og Dr. Schreckenberg har sammen studeret musikkens effekt på laboratorie-mus.
De gjorde en gruppe mus genstand for uophørlig voodoo- trommeslag, een gruppe for Strauss-valse og en gruppe var helt i stilhed. Ved eksperimentet blev anvendt lavt spillet musik, så det var ikke på grund af styrken, at ændring i deres reaktion og opførsel blev konstateret. Under eksperimentet, blev de forskellige grupper testet for at se, hvor gode de var til at gennemløbe en labyrint for at komme frem til deres føde. Det var en måling af deres genkendelses-evne - deres evne til at huske labyrinten over tidsperioden.
Bird og Schreckenberg fandt, at gruppen der lyttede til voodoo-musik havde meget besvær med labyrinten og det blev mere og mere vanskeligt, indtil de var helt desorienterede og ude af stand til at komme gennem labyrinten. De andre grupper havde ingen problemer med at lære labyrinten at kende, dog med en fordel for dem, der lyttede til valse-musik. Selv da musene i en periode på tre uger ikke lyttede til musik, kunne gruppen, der plejede at lytte til voodoo-musik, ikke finde frem til deres føde, medens de andre fandt deres hurtigt uden problemer, fortalte Schreckenberg. Dette var et meget overbevisende vidnesbyrd om den effekt, som musik har på den mentale funktion. Men et endnu bedre vidnesbyrd skulle fremkomme.
Da musenes hjerner senere blev dissekerede efter eksperimentets afslutning, viste det sig, at musene der havde lyttet til voodoo-musik havde unormale strukturelle ændringer i hjernecellerne! Nerverne i deres hjerner groede vildt til alle sider uden at komme i forbindelse med andre nerver. Der var også et unormalt antal af budbringer RNA, et kemisk stof, som hjernen bruger til at opbevare hukommelse.
Et rigtigt fysisk bevis på hjerneskade, som et resultat fremkommet ved lytning til skadelig musik! At finde unormale ændringer i hjernevævet som dette beviser, at musik kan påvirke områder dybt inde i hjernen, som andre aktiviteter ikke afstedkommer. Schreckenberg kommenterede sagen yderligere: "Vi tror, at musene prøvede at kompensere for dette konstante bombardement af disharmonisk støj. De kæmpede imod kaos. Hvis flere forbindelser mellem nerverne var opstået, havde det været godt; men i stedet var der ikke flere forbindelser, kun vildtvoksende nerver... alting i livet har en rytme, selv det liv, der består af en enkelt celle. Alle de biokemiske reaktioner er rytmiske. Hvis denne harmoni er forstyrret af en form for disharmoni, så kan det afstedkomme skadelige resultater Og med hensyn til at overføre resultaterne fra musehjerner til menneskelige hjerner, tilføjer Dr. Bird: "Hvad vi ser her er resultaterne af disharmonisk musik på pattedyrs hjerne. Og for så vidt som mennesket har pattedyrs hjerne, så kan vi ikke udelukke muligheden for, at denne disharmoni også har effekt på den menneskelige hjerne". 6)
'" Musik har ofte en sådan ynde og trylleri til at gøre dårligt til godt og er udmærket til at provokere det dårlige." -William Shakespeare.'
Som ved voodoo-musikken anvendt i Bird og Schreckenbergs undersøgelser, har jeg set dokumenteret hvordan folk reagerer overfor denne musik. I voodoo-ritualer danser deltagerne i en trance-lignende feber. Som et resultat af dette og når dansen er forbi, erklærer deltagerne, at de føler sig "rene". Jeg vil beskrive det som "renset ud". De har fået deres energi og deres rene nerve-funktioner renset ud. Jeg antager, at samme fænomen kunne opstå ved andre former for stammedanse, hvor rytmerne er konstant synkoperede (noget stammemusik, så som hos de indfødte Amerikanere, understreges det betonede og den er ikke syncoperet - jeg vil forvente, at de indfødte Amerikaneres musik vil virke forstærkende på kroppen, endskønt jeg aldrig har kontrolleret det).
Opfattelsen af, at det vi indtager i vores kroppe, som stimulanser påvirker vore hjerner, er ikke en ny opfattelse for nervevidenskaben. Erfaringen og eksperimenter har vist dem, specielt for børn hvis hjerner stadig vokser, at den stimulans, som de udsættes for, former deres hjerner.
Udover at forme måden hvorpå hjernen bruger dens eksisterende nervegange (funktionsmæssige ændringer), forårsager disse stimuli også fysiske ændringer i nervebanerne (strukturelle ændringer). Dr. Kenneth A. Klivington fra Salk Institute i San Diego har sagt: "Struktur og funktion er uadskillelige. Vi ved, at omgivelserne former hjernen; alle mulige eksperimenter har vist, at dette finder sted. Igangværende forskning viser dybtgående forskelle i hjernens strukturer, afhængig af hvad der bliver taget ind ved sanserne".6)
Denne diskussion om hjerneskader fra skadelig musik er nøje forbundet med, hvad der er rapporteret om fra nogle rockkoncerter. Folk har stillet æg nedenfor scenen og æggene har været hårdkogte midtvejs gennem koncerten. Tænk på hvad det gør ved din hjerne. Dette fænomen er bekræftet videnskabeligt af Dr. Earl Flosdorf og Leslie A. Chambers, der har konstateret, at skingrende og gennemtrængende lyde sendt ind i en proteinbaseret væske vil koagulere proteinerne og det er netop hvad der sker, når et æg hårdkoges. 9)
Jeg tænker på dette fænomen hver gang jeg hører en bil køre forbi med en høj styrke fra højtalerne på bastakten. Jeg tænker på passagerne i den bil og på hvor meget deres mentale potentiale bliver forvrænget for hvert minut (eller i dette tilfælde hårdkogt) ved at lytte til denne slags musik. Det er virkeligt beskæmmende, hvis du tænker over det. Mange af de tekstfor-fattere, der er populære i de forskellige rock- og rap-genrer klager i sangene over den mangel på kontrol og den mangel på muligheder, som så mange folk står over for i verden, specielt vore unge. Ironisk nok er det netop den musik, der videregiver disse følelser, der tager del i den proces, der fjerner kontrollen i de unges liv og deres muligheder for et bedre liv og et bedre helbred.
'Er vi smartere end dyr og planter, når det kommer til at foretage valg af den musik vi lytter til? Eller er vi så meget ude af forbindelse med vores krop og helbred, at vi er følelsesløse overfor den virkning bestemt musik har på os?'
DYRENES VALG
Dyr syntes at vælge til fordel for et bedre helbred, når de får lov til at vælge mellem forskellig slags musik. Et eksperiment, der demonstrerer dette, implicerede rotter og den musik, som de foretrak. Det var tilladt rotterne at bevæge sig frit mellem to kasser, der var forbundet med en gangpassage. I hver af kasserne blev der gennem en højtaler spillet en bestemt slags musik. Johann Sebastian Bachs musik blev spillet i den ene kasse og rockmusik i den anden. Selv om kasserne på alle måder var ens, undtagen hvad den spillede musik angår, så tilbragte rotterne al deres tid i den, hvor Bachs musik blev spillet.
For yderligere at understrege deres resultater, skiftede videnskabsfolkene musikken, der blev spillet i hver kasse. Rotterne vandrede da alle væk fra rockmusikken og over til den kasse hvor Bachs musik blev spillet. Er det ikke som naturen igen vil prøve at fortælle os noget her?9)
Er vi dygtigere end rotter og planter, når det kommer til det, at vælge hvilken musik vi vil lytte til. Eller er vi så meget ude af føling med vore kroppe og vores helbred, at vi er følelsesløse overfor hvad den forskellige musik gør ved os? En mulig forklaring kommer fra min tidligere redegørelse vedrørende "skiftning". Det er troligt, at mange mennesker simpelthen oplever forvirring i deres nervebaner, som et resultat af den musik, som de er blevet udsat for.
Er det ikke slående, at det er præcis den beskrivelse der foreligger af hvad vanedannende narkotika gør ved os. Kroppen ender med bestandig at kræve det, der ødelægger dig. Narkotikaen tvinger din krop til at have en stadig fysisk afhængighed til fortsat at tage narkotika. Har du nogensinde kendt nogen, der altid måtte have radioen eller TVèt gående? Er dine børn sådan? Kræver de en konstant strøm af hyperaktivitet og spænding? Føler de at de behøver en bestemt slags musik (hermed menes rockmusik) for at komme gennem dagen?
Mange af os lider af dette syndrom i større eller mindre grad på grund af al den lydforurening, som vi udsættes for dagligt. Som jeg tidligere har fremført, prøv musikfaste og oplev forskellen selv. Se hvilken ændring i dine børns opførsel, du så konstaterer (og med dine planter og kæledyr).
SEX, NARKOTIKA OG ROCK AND ROLL
Så, hvad udover dette gør musikkens rytme ved vores kroppe? En forsker fra ANU Research School of Social Sciences, Australien ved navn D. W. Skubik har nogle meget interessante ting at sige herom. Skubik har fundet målbare reaktioner i kroppens muskelsytem, hjernevævets mønstre og hormonpla-net, der er et resultat af rytmer, hvor trommer er fremtrædende eller stammer fra grundlæggende taktslag. Skubik fandt, at i forholdet til taktslagenes tempo og musikkens styrke, går hjernen ind i en form for stress. Dette forårsager, at hjernen prøver at genetablere en balance og forbereder kroppen på smerte ved at udløse dets naturlige beroligende midler.
Disse beroligende midler er hjerne- kemikalier svarende til narkotikumet morfin og hjernen udløser dem for at hæve smertetærskelen og for at modvirke en potentiel depression. Denne hjernereaktion kan med tiden blive vanedannende, for som Skubik siger: ”man må inden længe igen have udløst "opium" for at føle sig godt tilpas.
Et eksempel på denne proces virkemåde er joggerens høje tilstand - en tilstand af velbefindende, som en lang-distance-løber føler, når denne passerer den normale smertetærskel, samtidig med en forhøjet bekymring eller depression, når løbet hindres af tidspres eller af en skade. En anden og mere uheldig forbindelse er den spontane forhøjelse af alkoholforbrug, der er direkte beslægtet med narkotikaforbrug: denne fysiologiske forbindelse ligger delvis til grund for den sociologiske forbindelse mellem rockmusik og narkotika, som alkohol også er".10)
Skubik fastholder også, at i tilslutning til den udløsning af kemikaliet i hjernen som følge af rockmusik, så reagerer kroppen ved at udløse gonadotrophin eller sex-hormon. Som Skubik pointerer: "Resultatet er en stærk forbindelse kæmpet mellem en stresset "kæmp eller flygt" tilstand og den unges udviklende seksuelle energipres, som så uvilkårligt forbindes til begyndende aggression og... således uden hensyn til den eventuelle lyrik i sangen, vil rockmusik kommunikere aggressiv seksualitet... rockmusikerne selv forstår disse forbindelser, som de skilter med i mottoet, sex, narkotika og rock`n roll".11)
Det vigtige at huske her er, at det er selve musikken, der er problemet, selv uden sangene. Nogle bekymrede forældregrupper har i tiden løb lavet kampagner mod album-covers og sangenes indhold. Dette er naturligvis vigtige stridspunkter, men de overså de både bredere og dybere problemer, nemlig den effekt som selve musikken har på os alle . Som vi vil se senere har andre draget denne konklusion ud fra strengt moralske perspektiver.
'Enhver af os bliver en pragtfuld dans af væv, celler, molekyler, atomer og energifelter hvirvlende i rytmen til lyden af lydbølgerne.'
MUSIK OG HEALING
Vi har nu set, hvordan det at lytte til en bestemt slags musik kan gøre dig fortræd. Lad os nu se på, hvordan musikken kan heale dig. Musikterapeuter og mennesker, der er meget sensitive beretter at, visse aspekter af musik har tendens til at kunne heale bestemte områder af kroppen. Et område, som du kan efterprøve uden at være særlig sensitiv er hjertets rytme, som er i 3/4-dels-takten eller valsetakten (3 takter i tidsenheden). Valse er i almindelighed gode at lytte til, da de netop anvender 3/4-dels takt, som hele dit cirkulationssystem slår i.
....................
"LYDENS OG MUSIKKENS FYSIK
Vi tænker ikke ofte på lydens fysik og det faktum, at lyd har kraft til at påvirke fysiske emner. Alene det faktum, at du erkender lyd, viser dens vibrationsmæssige natur. Lydbølgerne forårsager, at dine trommehinder vibrerer, der så igen giver en reaktion i dit miderste og inderste øre. Dette bevirker i sidste instans, at nerve-impulser når din hjerne og bliver opfattet som lyd.
For helt at forstå den kraft, som lyd kan have, vil det hjælpe at tænke på to eksempler. Et jordskælv er i virkeligheden en serie af lydbølger forårsaget af to jordplader, der glider mod hinanden i en hurtig bevægelse. Skrabningen, der følger, forårsager, at lydbølger bliver fremkaldt. Lyd går hurtigere igennem luften end i den tungere jord; så du kan ofte høre et jordskælv, før du kan mærke det. Vi kender alle til kraften og det destruktive i et jordskælv. Et andet eksempel på den destruktive kraft i lyd, er den evne som nogle sangere har til at splintre et glas, blot ved at synge en bestemt tone. Både eksemplet med jordskælvet og sangeren illustrerer det karakteristi-ske princip med lyd.
Vore kroppe resonerer eller vibrerer som reaktion på de lydbølger, som vi udsættes for. I virkeligheden er der blevet foretaget en meget fascinerende forskning, der viser, at der endog er sammenhæng mellem disse resonanser og planeterne i vores solsystem. Vores DNA og RNA molekyler, der er byggestenene i vores kromosomer, resonerer til en tone-oktav (et musikalsk forhold) af jordens rotations-mønster. Er det så underligt, at vi med vores DNA vibrerende i samordning med de energier vi er udsat for, at når vi lytter til en bestemt slags musik, så kan vi ødelægge vores egne kroppe og de tilhørende fremtidige generationer (gennem vores kromosomer).
Lydbølgernes forskellige frekvenser, der fremkommer, når et musikinstrument spilles, svarer til de forskellige musikalske noder. For eksempel, en lydbølge der fremkommer ved at spille den node, der almindeligvis er kaldt "kammertonen" vibrerer med en frekvens på 440 cykler pr. sekund (hertz eller Hz). Forskellige dele af din krop resonerer med forskellige toner og harmonier spillet med forskellige musikinstrumenter. Hver af os er en pragtfuld dans af væv, celler, molekyler, atomer og energifelter hvirvlende i rytme til takten af lydbølgerne. Når denne dans er en dans i harmoni, er det healende og livgivende. Når dansen er i dissonans og uharmonisk, bringer det sygdom og fjerner livsenergien.
Denne naturens dans til lyd og musik var visuelt demonstreret af to forskellige videnskabsfolk på lignende måder. En fysiker fra det attende århundrede ved navn Ernest Chladni undersøgte effekten af musiks lyd på materien ved at sprøjte sand på stålplader og så observere hvad der skete, når en violin spillede forskellige toner. Det skiftende mønster, der fremkom var slående i deres symmetri, artistiske og matematiske præcise mønstre.
'Dan Carlson fandt, at hans blanding af livsforhøjende musik og sprøjtning af næringsstoffer på hans purple passion planter gav resultater, der slog alle rekorder. Han var i stand til at få en plante, der normalt voksede til en højde på 18 tommer til vokse til en plante, der blev 1.400 fod lang i løbet af to og et halvt år!'
I dette århundrede tog Dr. Hans Jenny, Chladnis arbejde op og førte det nogle skridt videre. Dr. Jenny udviklede en indretning som han kaldte et "tonoscope", som bestod af en metalplade anbragt på toppen af en svingningsgenerator (oscillator). Denne frembragte vibrationer i pladen, der var justerbar i forhold til styrken og højden. Når forskelligt materiale var placeret på toneskopet, opstod der mønstre i forhold til vibrationerne, der var meget lig de mønstre, som man finder i naturen. For eksempel når dej blev placeret på toneskopet, fremkom et mønster, som så ud som et tidligt stadie af celledeling. Andre substanser efterlignede bikager og muslingeskaller. Et mønster fremkaldt af en crescendo lyd, der vibrerede gennem pulver lignede påfaldende irisen og pupillen af et øje.
..............
"En anden dyb forbindelse, som lyd har med vores krop og sind, blev afsløret af en fransk ørespecialist ved navn Dr. Alfred Tomatis. Dr. Tomatis har brugt årtier på at måle den effekt, som forskellige lydfrekvenser har på vores kroppe. Han undersøgte hvilke frekvenser, der forstærkede energier og hvilke, der formindskede dem og hvordan de forårsagede disse effekter. Han kom til en overraskende konklusion. Dr. Tomatis sagde, "Øret er ikke skabt for hørelse alene. Øret er konstrueret til at styrke hjernen og kroppen."
'Jeg anbefaler specielt Mozart`s Symfoni nr. 29. Jeg plejede at spille denne, når jeg brugte kondicyklen i min helseklub og jeg trådte pedalerne så hurtigt, at måleren viste det maksimale. Jeg var bange for, at jeg skulle ødelægge cyklen.'
Hvordan er det muligt, at vi kan få energi gennem vore ører? Jo, i vores tidligere diskussioner om den kraft som musik har, talte vi om resonans og om hvordan lydbølgernes rigtige frekvenser skabte sympatiske vibrationer i andre fysiske objekter også omfattende vores kroppe. Tomatis afslørede, at en bestemt slags musik, der har en overflod af særlige frekvensområder faktisk var effektive, når det gjaldt opladning de centrale gray-nuclei celler i hjernen. Disse celler virker ligesom små batterier, der giver kraft til hjernevævene. Du ville nok forvente, at disse små batterier ville blive opladet af kroppens indvendige system og stofskifte. Tomatis fandt, at dette hænger anderledes sammen.
Han påviste, at det ikke var noget inde i dig, der genopladede disse hjerneceller, men at det er visse lydfrekvenser uden for kroppen, der tilvejebringer denne opladning. Når lyd går gennem dit indre øre, så hvirvler den rundt og rundt gennem vindingerne på den sneglformede cochlea. Derfra kommer den til en lang linie bestående af 24.600 celler, der kaldes corti-celler, der danser en perfekt synkroniseret dans til hver lyd. Denne dans, som corti-cellerne foretager, producerer energi, der splittes op, idet noget går til hjernen og andet går til en vestibulær gren af dine hørenerver og så til musklerne rundt i kroppen.
Så med al det vi har diskuteret om fordelene ved en bestemt slags musik: hvilken slags musik forventer du så har den bedste evne til at producere mest energi til hjernen, såvel som mest afslapning af muskelspændinger samt forbedring af kroppens funktioner og tilstand? Jeg vil give dig et tip: det er i hvert fald ikke rockmusik, som du nok allerede har forstået. Den samme barok og klassiske musik, som vi har drøftet før, specielt de musikstykker, der er rige på strenge-instrumenters spil, fremkalder frekvenser, som Tomatis finder er energi-givende og healende. Faktisk finder Tomatis, at det er muligt at forynge dine ører med lyd.
Dr. Tomatis udviklede og patenterede en indretning, som han kaldte det elektroniske øre. Denne indretning udsender udbrud af forskellig høje og lave lydfrekvenser, skiftende fra øre til øre. Denne proces træner effektivt musklerne i midterøret, således at de kommer i form og arbejder sådan, som de er bestemt til. Tomatis fandt ud af, at lyde, der rangerer mellem 5.000 til 8.000 hertz hurtigst genoplader cellerne, der er som små batterier i vores hjerne. Han fandt også frem til, at den musik, der er rigest på disse højfrekvenslyde er Mozarts og han gik videre til at udpege de lyde, der er ødelæggende for krop og sind. Disse er lav-frekvente lyde, sådan som lyde på en flyveplads (lufthavn), byggeplads, trafikstøj etc. Tomatis udpegede også den lave dunkende lyd i rockmusik som "hjerne drænende" lyd.
Da jeg opdagede Tomatis konstateringer vedrørende Mozarts musik, var jeg forbavset for den første musik, der virkelig greb mig efter at jeg holdt op med at spille rockmusik, var Mozarts musik. Jeg lavede ovenikøbet bånd med uddrag fra mine favorit-stykker med Mozart-musik i højt tempo. Jeg kaldte disse bånd "Mostly Mozart Movin`Music" og brugte dem, når jeg gjorde aerobic-øvelser eller bare ville have tilført energi.
Hvis du gerne vil have en god energitilførsel, så kan jeg specielt anbefale Mozarts Symfoni nr. 29. Jeg plejer at spille denne, når jeg bruger kondicyklen i min helseklub. Jeg træder pedalerne så hurtigt, at måleren giver maksimum udslag og jeg er bange for, at cyklen bryder sammen. Se, det er kraft, så det forslår. 'Conficius har sagt: “Hvis nogen skulle ønske at vide om et rige eller et kongedømme er regeret godt og om moralen er god eller dårlig, så vil kvaliteten af landets musik give svaret”.'
Andre har brugt det samme frekvens-område som Tomatis arbejdede med og har fundet frem til, at disse ser ud til, at disse giver universelle fordele i livet. En forsker ved navn Dan Carlson fandt frem til, at 5.000 hertz også giver energi til planter. Han udførte eksperimenter i hvilke han indføjede en 5.000 hertz pulserende lyd (som lignede store fårekyllingers lyd) på bånd med barok og andet klassisk musik. Han spillede disse bånd for planter, samtidig med at han sprøjtede dem med et næringsstof. Han fandt, at planterne havde en 700 procent bedre optagelse af næringsstoffet. Han afslørede, at denne lydfrekvens faktisk hjalp de små porer i planternes blade, kaldet stomata, med at åbne op. Gæt hvilken frekvens fugle synger i, ja - netop omkring 5.000 hertz. Hvem tør påstå, at naturen ikke har en plan. Så du vil se, at områder der ikke har mange sangfugle, heller ikke har mange planter.
Når vi taler om planters vokseevne, så fandt Dan Carlson frem til, at hans blanding af livsforøgende musik og besprøjtning med næringsstof på hans specielle planter gav rekordagtige resultater. Han var i stand til at tage en plante, der normalt voksede til en højde på omkring 18 tommer og med denne producere en plante, der voksede til en længde 1.400 fod i løbet af to og et halvt år. Denne gerning gav Dr. Carlson og hans plante en plads i Guiness rekordbog.
Forskere har også anvendt disse 5.000 hertz frekvenser på studier af mennesker. Et nyligt forsøg var gjort ved at tilføje denne frekvens til barokmusik, der blev spillet, medens folk spiste middag på en restaurant. Man fandt her at folk, der spiser til langsom klassisk musik, spiser langsommere, fordøjer bedre og ikke tager på i vægt. På den anden side, de der spiser til rockmusik spiser hurtigere, fordøjer dårligt og tager på i vægt.
Samtidig med at være til fordel for kroppen og dens funktioner, afslørede Tomatis, at disse livgivende frekvenser også kunne tilvejebringe et psykologisk godt helbred. Han fandt frem til, at han kunne hjælpe debile, ja endog autistiske børn til med tiden, at leve normale liv. En af hans forskningslinier bevægede sig omkring den lyd babyer hører, medens de ligger i deres moders mave. Tomatis fandt frem til, at ved at placere en speciel tætnet mikrofon og højtaler i vandet, så kunne han simulere den lyd-omverden, som babyen oplevede før fødslen.
Når Tomatis spillede lyden af moderens stemme gennem dette vædske-medie til hendes autistiske barn, så gik barnet over og slukkede lyset, kravlede op på moderens skød, lagde sig i foster-position og begyndte at sutte på sin tommelfinger. Efterhånden ved gradvist at erstatte moderens stemme gennem vædske-mediet med brugen af en normal højtaler, var Tomatis i stand til at få barnet til at pludre for til sidst at bringe barnet i en normal tilstand.
Gæt hvilke lydfrekvenser der var fremherskende i de vædskeomgivelser, som Tomasi anvendte. Det er de samme lydfrekvenser, som delfiner anvender og de samme frekvenser, der for det meste findes i fuglesang. Det var også de samme frekvenser, som Tomatis fandt mest fordelagtige til at genoplade vores hjerneceller med - omkring 8.000 hertz.
Et meget vigtigt aspekt ved opladning af dine hjerneceller er de fordele, som du oplever ved "Accelerated learning" (hurtig indlæring). Men dette emne ligge udover sigtet med denne rapport og er beskrevet i en anden rapport, som jeg har skrevet, der hedder "How to Accelerate your Learning Through Music" (Hvordan du lærer hurtigere gennem musik). I den rapport diskuterer jeg den fascinerende forbindelse, som musik har med indlæringsprocessen. Jeg gennemgår de mange fordele, der ligger i at anvende bestemt musik for at gøre indlæringsprocessen op til 10 gange hurtigere eller mere og gøre indlæring fornøjelig samt heale kroppen og sindet ved samme lejlighed.
ÆLDRE TIDERS VISDOM
Hvad har den gamle visdom sagt om musik, som kan kaste yderligere lys på emnet om sund og skadelig musik?
Confucius har sagt: "Hvis nogen ønsker at vide, om et kongerige er styret godt, om dets moral er god eller dårlig, så vil kvaliteten af dets musik give svaret". Han sagde også: "Det højerestående menneske fremmer musik, som et middel til at forbedre den menneskelige kultur. Når en sådan musik fremkommer, ledes folkets sind mod idealer og higen og vi vil se fremkomsten af en stor nation". Plato ser ud til at være enig med Confucius, idet han har sagt: "Musik og rytme finder vejen indtil de inderste steder i sjælen," men han advarer, "musikalske fornyelser er fuld af farer for staten, for når musikkens mode skifter, vil statens love altid ændre sig med dem."
Shakespeare taler også om den dybtgående indflydelse, som musikken har på den enkelte, når han i "Lige for Lige" siger: "Musik har ofte en sådan charme til gøre dårligt godt og få det gode til at provokere det harmfulde."
Han skriver også i "Købmanden i Venedig" at “ Mennesket, der ikke har musik i sig selv, eller ikke bevæges ved lyden af søde toner er egnet til forræderi, kneb og ødelæggelse, hans åndsbevægelse er mørk som natten. Hans hengivenhed mørk som Erebus. Tro ikke på en sådan mand. Læg mærke til musikken”. Skribenten og taleren Andrew Fletcher sagde til det skotske parlament i 1704: "Jeg kendte en meget viis mand, der troede på, at hvis en mand havde tilladelse til at synge alle balladerne eller viserne, så behøvede han ikke at være bekymret eller tage sig af hvem, der skulle skrive nationens love". Filosoffen Aristoteles opsummerede det som følger: "Følelser af enhver art fremkommer ved melodi og rytme, derfor bliver et menneske vant til de rigtige følelser. Musik har således kraft til at forme karakteren og den forskellige slags musik baseret på varierende udtryk, kan kendetegnes ved deres indvirkning på karakteren; en arbejder for eksempel i retning af melankoli,en anden hen imod slaphed, en befordrer løsluppenhed, en anden selvkontrol, en anden igen begejstring og så videre gennem hele registret."
VIDEREGIVE MORAL
Et andet aspekt ved musik, som jeg tror er meget vigtigt, handler om bevidstheden og livsstilen hos den eller de personer, der spiller og producerer den. Dette er et meget mere uhåndgribeligt aspekt, men jeg tror bestemt, at det fortjener opmærksomhed. Vi har gennem det øvrige af denne rapport set, at den effekt, som musikken har på vores krop og sind af natur er af vibrationel art. Derfor er det ikke så stort et skridt fantasien skal tage for at indse, at den bevistheds-vibration (eller vibs, som nogen kalder det), som de folk, der er involveret i musikken frembringelse, har, også influerer på os lyttere på et vist plan.
Den udgående manifestation af denne bevidsthed udtrykkes sommetider gennem sangenes tekster. Det er let at indse, hvilken potentiel effekt disse tekster har på os, når de som små minioptagere snurrer rundt og rundt i vores sind med stadige gentagelser. Disse tekster og deres underforståede meninger er nok til at skabe hypnotiske antydninger og skjult/ikke så skjult programmering af vores adfærd. Hvor mange gange har du ikke haft en sang kørende i hovedet, som du ikke specielt syntes om og ikke kunne blive af med? Ville det ikke have været interessant at analysere disse sang-tekster og finde så ud af hvorfor de var fremme i din bevidsthed på det tidspunkt og hvordan de havde indflydelse på din sindsstemning og din adfærd?
'Det er som de mennesker, der forsker, de som støtter forskningen og de, der kritiserer den, er forudindtagede, idet de hellere ville lade være med at finde ud af, at den musik de lytter til er skadelig for dem på nogen måde (den gamle ide om at uvidenhed er en velsignelse).'
Jeg tror, at dette spørgsmål om teksternes indhold, bevidstheden og livsstilen hos musikerne og komponisterne af populær musik er særlig vigtig, når vi har med børn og teenagere at gøre. De er nødt til at forstå den logiske konsekvens af det, som musikeren advokerer for i sin musik. Er det anarki? Er det sex, narkotika og rock and roll? Er det "tænk ikke over det, bare gør det"? Hvilke konsekvenser har disse adfærdsmønstre?
I sin bog "Hvorfor Johnny ikke kan skelne rigtigt fra forkert" fremfører William Kilpatrick, hvordan det en musiker advokerer for med hans musik, hovedsageligt kommer netop fra musikken og ikke fra teksten. Denne ide bliver støttet af den fysiske effekt, musikken har på kroppen og sindet, som vi tidligere har været inde på og opstår, selv om teksterne ikke høres. Kilpatrick ofrer et helt kapitel i sin bog på "Musik og Moral".
Han diskuterer en anden bog, som jeg også kan anbefale, skrevet af Alan Bloom med titlen, "The Closing of the American Mind". Kilpatrick og Bloom pointerer at rockmusikken har tendens til at "trække børn bort fra selvkontrol og sublimering. Den kanaliserer ikke følelser, den pumper dem op. I stedet for lidenskabelig tilknytning til hvad der er godt, ædelt, retfærdigt, udvikler de unge lidenskabelig tilknytning til deres egne behov, ønsker og følelser og til folk som Mick Jagger og Michael Jackson".
Kilpatrick diskuterer synet på nogen af Blooms kritikpunkter, men kritikken går mest på Blooms synspunkter på rockmusikkens tekster. Kilpatrick bemærker, at selve musikken ser ud til at være et tabu-emne. Det er noget, som jeg også har bemærket i min forskning. Det er som om at de folk, der forsker, de som støtter forskningen og de, der kritiserer den, er forudindtagede, idet de hellere vil finde ud af, at den musik, de lytter til ikke er skadelig for dem på nogen måde (den gamle ide "uvidenhed er en velsignelse").
Medens det ser ud til at forskermiljøet prøver at undgå emnet, hvordan musik påvirker vores familier, så ser denne afstandtagen ud til at blive praktiseret af en endnu større procentdel af forældrene. Måske dette er en af problemernes kilder. Forældrene, der er vokset op med den samme musik, som deres børn lytter til, gør det vanskeligt for forældrene at se noget problem. Forældrene tænker: "når alt kommer til alt, så lyttede jeg til samme slags musik og jeg har da klaret det godt".
Mange forældre har ingen forestilling om eller smag for andre former for musik udover den rockmusik, de voksede op med. Dette er virkelig et problem eller er det kun et spørgsmål om smag? OK - hvis du tror på, at den ene slags musik kan være lige så god som enhver anden hvad du end foretager dig, så må du virkelig tænke det hele igennem en gang til. Som Kilpatrick pointerer: "Vil nogen hævde, at "(You Ain`t Nothin`but a Hound Dog)" har den samme "sjæl" som en Gregoriansk sang? Den ene inspirerer til bøn og eftertanke, den anden til at råbe og stampe".
Det er kun i meget begrænsede tilfælde, at råben og trampen er accepteret adfærd (evt. kun ved sport), ikke desto mindre er det den musik, der inspirerer til denne opførsel, som de fleste børn lytter til HELE TIDEN. Og som Kilpatrick minder os om: "de behøver ikke megen ansporing til at råbe, trampe, hvine, skrige og kræve. De gør disse ting helt naturligt."18) Børn behøver en chance for at opleve anden slags musik, der kan forædle deres sjæle; dreje deres sind til mere opløftende tanker og til at sætte deres mål højere end den middelmådige tilfredsstillelse, som de kan få ved rockmusik.
'Det er kun i meget begrænsede tilfælde at råben og trampen er accepteret adfærd (evt. kun ved sportsbegivenheder), ikke desto mindre er det den musik, der inspirerer til denne opførsel, som de fleste børn lytter til HELE TIDEN. Og som Kilpatrick minder os om: "de behøver ikke megen ansporing til at råbe, trampe, hvine, skrige og kræve. De gør disse ting helt naturligt".'
..............................
"På en eller anden måde ved en stor procentdel af forældrene, at den musik, deres børn lytter til ikke er god for dem. Det er et spændende studium at gå tilbage og læse rapporter om bekymrede forældre og deres indtryk af de første rock and roll sange og musicals i slutningen af halvtredserne og begyndelsen af tresserne. Mange forældre syntes den gang instinktivt at vide, at der var noget galt med den musik og dens påvirkning af deres børn, men de kunne ikke rigtig finde ud af, hvad det var.
I Dag er det åbenbart, at mange forældre er i hvad Bloom kalder et mønster af benægtelse: "undgå at bemærke hvad ordene giver udtryk for og antage, at børnene kommer over det. Hvis han har sex i en tidlig alder, er det vel ingen hindring for at han kan få stabile forhold med det andet køn senere. Hans narkotika-forbrug vil uden tvivl ikke gå videre end til hash." Hvor kommer denne benægtelse fra. Måske det er mangel på noget at sætte i stedet for disse uønskede aktiviteter.
Hvad kommunikerer rockmusik så egentlig hvad moral angår. Mange, der forsvarer rockmusik, siger, at det inspirerer til broderskab og samarbejde i dets højeste form. De giver nogle eksempler som "Vi er verden" ("We Are the World")-sangen fra hjælpe og støttekoncerter. Den tilsigtede ophøjede idealisme i den slags sange syntes sjældent at skabe nogen vedholdende aktiviteter, der fører disse idealer til realiteter. Kilpatrick pointerer: "at det broderskab som rock længes efter, kommer let og kræver ikke nogen selvdisciplin."
Han foreslår, at den opførsel, som unge, der er tiltrukket af rock lægger for dagen, viser, at deres egentlige opfattelse er, at "Jeg er verden" og at "Verden skylder mig et liv". Han har observeret, at rockmusik inspirerer til at forfalde eller hengive sig til stærke følelser og så undgå enhver forpligtelse til at beskæftige sig med hvad, der frembragte disse følelser. Det er indlysende, at en musik, der højt og lydeligt giver udtryk for, at en omgående tilfredsstillelse af ens ønsker er det endelige mål, er dømt til at føre til omgående frustration og vrede. Verden virker bare ikke på denne måde. Dette er en brat opvågning for mange mennesker.
'Ifølge en rapport fra det amerikanske medieselskab lytter teenagers til rockmusik 10.500 timer om året.'
Rockmusik-industrien tager denne vrede og frustration og vender den imod forældrene og andre autoriteter (der ofte står i vejen for øjeblikkelig selvtilfredsstillelse) og skaber herved endnu større problemer for lytterne af denne musik. Disse temaer af fjendtlighed over for autoriteter er meget almindelige på MTV og også mange andre steder ses den i medierne. Kilpatrick siger at heavy metal musik er blevet beskrevet som "musik til at dræbe dine forældre med". Når vi taler om MTV, så har opfinderen af dette fænomen beskrevet meningen med rockmusik i et interview, hvor han sagde: "Det er et spørgsmål om indstilling” og denne er:” intet er helligt. Vi har det alle faktisk rigtigt godt (med dette). Vi er alle inde i noget, som nogen andre ikke får. Vi er specielle, fordi vi på denne måde holder alle andre ude". Hvad fortæller dette? Er dette virkelig solidaritet eller er det ikke snarere fremmed-gørelse?
Hvad kommunikerer rock- og rapmusik herudover? Hvad den så end ellers kommunikerer, så modtager vores børn det med rasende fart og i stort omfang. Ifølge en rapport fra det amerikanske medieselskab lytter teenagers til rockmusik 10.000 timer om året. For at få en ide om hvor megen tid dette egentlig er, så tilbringer disse børn formodentlig omkring 5.760 timer i skole om året. Så næsten dobbelt så megen tid anvendes til at lytte til rockmusik i forhold til tiden tilbragt i skolen. Forestil dig hvordan sammenligningen ville være hvis disse børn ville tilbringe denne tid sammen med deres forældre i det samme tidsrum. Hvem påvirker i virkeligheden den moralske udvikling hos disse børn mest? Det er helt indlysende, at ideerne og holdningerne i rock- og rapmusik påvirker vore børn på meget afgørende måder.
Ligesom forskningen har påvist den indflydelse som vold i TV har på vores børn, forventer jeg det samme fænomen vil opstå med rock- og rapmusik. Hvilken slag moralske meddelelser modtager dine børn gennem denne slags musik? Et tegn kan være således som undersøgelser fornyligt foretaget i det nordøstlige hjørne af USA viser, at af high school-piger, der er i et forhold, er en tredjedel af dem jævnligt udsat for misbrug af deres partnerven. Og som om dette ikke var galt nok, så accepterede halvdelen af disse piger denne misbrug og vold, idet de tager det som et tegn på kærlighed.
'Uanset hvor mange reformer, der forsøges indført, så vil rock- og rapmusik altid trække ned i retning af vold og uforpligtende sex. Beat`en siger "Gør lige, hvad du ønsker at gøre".'
Kan rock- og rapmusik da kommunikere positive meddelelser? Dette håb har mange i musikindustrien. Dette var også mit håb, imedens jeg endnu skrev og spillede rockmusik. Jeg troede, at jeg kunne hjælpe med at løfte genren til at kommunikere positive meddelelser og hæve verdens bevidsthed. Dette var før jeg måtte erkende, at det var musikken, der var hovedproblemet og ikke teksterne. Kilpatrick understreger denne erkendelse, når han siger at, "lærerne bruger rockmusik i klasseværelserne og uddannelsesfilm fremstilles med rockmusik som bag-grundsmusik; så har vi kristen rock og kristne versioner af rock-magasiner. Ideen i dette er, at man tror, at rockmusik på en eller anden måde kan kanaliseres hen imod det dydige.
Dette håb, forekommer det mig, udspringer fra den grundlæggende misforståelse, der hersker om rockmusikkens natur. Jeg har allerede understreget, at skønt teksterne er vigtige, så er de kun sekundære. Musikken er dens egen befordrer... nogle rappere prædiker positive anti-narkotika, anti-bande meddelelser i deres sange. Men dette passer ikke ret godt til musikken. Musikken består af eksplosive lyd-drøn, noget i retning af når et halvautomatisk våben bliver affyret... uanset hvor mange reformer der bliver forsøgt, så vil rock- og rapmusik altid trække ned i retning af vold og uforpligtende sex. Beat`en siger, "Gør hvad du ønsker at gøre".
Så hvad kan vi gøre for at skabe gode moralske omgivelser for vore børn og unge gennem musik? Kilpatrick giver her fem forslag:
1. FAMILIESAMMENHOLD OG MORALSK STYRKE GENNEM MUSIK, SOM MAN KAN VÆRE FÆLLES OM.
Det er nødvendigt at lægge hovedvægten på musikken, således, at det er den, der bringer folk sammen. Familier er nødt til at synge sammen. Musik, sådan som folkesange, salmer, sange fra musicals, børnesange, alle sange der kan synges omkring klaveret. I tidligere tider var klaveret samlingspunktet i hjemmet, nu er det TV`et. Klaveret muliggjorde, at familien samledes og påvirkede hinanden musikalsk på en måde, som de absolut ikke gør ved at sidde foran TV`et og passivt indtage det, der kommer derfra. Det, at synge omkring klaveret er ikke bare en kær gammel vane. Det er en vigtig aktivitet, der binder familien."
(Teksten er forkortet lidt)
