Nørklerne

Du kan støtte hjælpearbejdet ved at strikke, hækle eller sy tøj og tæpper til trængende børn og familier i hele verden. At nørkle betyder at lave håndarbejde. Nørkleprogrammet er baseret på genbrug, og nørklerne indsamler selv tøj og garnrester.
 
Hvor ofte mødes man?
I nørklegrupperne mødes man en gang om mdr. og strikker og syr i fællesskab, samtidig med at man får sig en kop kaffe og en god snak.
 
Hvad sker der med tøjet?
Nørkletøjet sendes ud i verden til de steder, hvor der er brug for det. Der er bl.a. sendt nørkletøj til fattige familier i Hviderusland og roma-børn i Serbien-Montenegro, og der er sendt strikkede dukker til forældreløse børn i Zimbabwe.
 
Der findes godt 4.200 nørklere fordelt på cirka 185 Røde Kors-afdelinger.
 
Hvis du vil vide mere, så kontakt Erna Andersen. mobil 53281005 eller
mail: ernaand4190@gmail.com
Røde Kors Stenlille Afd  | Tlf.: Butikken 57 80 52 24