21 måneder gammel

Så blev jeg 1 år og 9 måneder gammel!
 
Jeg taler hele tiden og er god til at efterabe ord, andre siger. I vuggestuen siger de at jeg er en rigtig lille papegøje, og at de slet ikke kan sige noget uden at jeg prøver at sige det samme!
 
Min hverdag er blevet lidt anderledes efter at min bedste-veninde Nanna er flyttet ind på en anden stue. Jeg er flyttet med når der skal soves middagslur - jeg har vel sovet inden døre i ca. 3 uger nu - med meget blandet succes! Nogle dage sover jeg rimelig godt (5 kvarter), andre dage hviler jeg mig kun. Så er jeg lidt træt om eftermiddagen, men klarer det faktisk ret godt.
Det gode ved at komme ind i børnehaven og sove til middag er, at jeg tilgengæld er blevet rigtig glag for at bevæge mig rundt i huset. Tidligere har jeg mest holdt mig til Norden, men nu er jeg også ret vild med at være nede i fællesrummet og på Nannas stue. En eftermiddag havde jeg spist eftermiddagsmad nede hos Nanna, og en anden dag, skulle mor hente mig på en helt tredje stue, hvor jeg hyggede mig. Så der er da bestemt dejligt, at jeg er blevet mere tryg ved hele huset - især når jeg jo skal i børnehave inden for de næste par måneder!
 
De ord jeg kan, er efterhånden så mange, at mor slet ikke kan skrive dem alle sammen her! Men jeg er generelt dygtig til at sige navne: alle unger og voksne i vuggestuen har jeg styr på, ligesom jeg tit taler om Morten, Stine og Anton, Anders og Fie, Jacob og "Bina". Jeg øver mig også i at sige Sebastian - det er lidt svært at sige, men mor og far kan godt forstå når jeg siger det.
Jeg bliver bedre og bedre til at sige små, korte "sætninger" - fx. "stor bil (med) trailer på", "mors hue på", "stor gul bil", "far sover", "far fiser/tisser", "bisse-far" o.lign.
 
Når jeg tegner, kræver jeg at der bliver tegnet en måne, sol, traktor, gravko, hjerte, flag, Nunu, tog, bus eller noget andet. Vi øver lidt at jeg skal sige "be' om" i stedet for at blive lidt småsur.
 
Jeg kræver også tit at få udleveret mine 2 bedste venner. Så går jeg og siger "Ibogsutten" (det lyder som ét ord!)
 
Af mad siger jeg tit Siner (appensiner eller rosiner), majs, ærter (det er det samme ord, som når jeg siger hjerter:-), pomfritter, lade (remoulade el. chokolade), trabebær (tranebær), hagryn (havregryn), "gurk", "lepostej", pølser, deller (en massebetegnelse for frikadeller / kylletter / farsbrød), nan (banan).
 
Jeg kan også mange dyrenavne efterhånden, og siger ikke kun deres lyde, men også f.eks. gris, ko, mis, rapand, måge, hane mfl.
Jeg taler meget om fugle, der "falder". Det hedder det i øjeblikket, når de flyver!
 
Når der er meget af en ting, siger jeg "masser-biler", "masser-fugle". Når jeg vil have noget mere (mad!) siger jeg f.eks. "mere vand" eller "flere siner"
Sebastian, Daniel og Louise Rasmussen