Info / Om brug af slynger

Om brug af slynger

  

Om slynger generelt


Alle forældre bærer deres børn, det er man nødt til. Der er mange grunde til, forældre bærer deres børn i slynger. Nogen gør det af praktiske grunde, fordi det er smart at have hænderne fri. Andre gør det af mere ideologiske årsager; de synes det er essentielt med meget nærkontakt til deres børn. Med en slynge bærer du ikke alene med stil, du gør også noget godt og vigtigt for dit barn og for jeres fælles tilknytning.


Uanset, hvorfor du vælger at slynge dit barn, så ser du godt ud i en Søster Lystig. Jeg lægger vægt på, at bærekomforten skal være i top, både for dig og dit barn.

Om mine slyngevaner

Jens og jeg bor på 3. sal, og jeg ville ikke ane, hvordan jeg skulle klare en hverdag alene med et lille barn uden slynger. Jeg begyndte at bruge slynger, fordi jeg synes, det var vigtigt med rigtig meget kropskontakt, da han var helt spæd. De har vist sig også at være et uundværligt redskab i dagligdagen. Vi har afskaffet ulvetimen, og i stedet hjælper Jens med at lave mad. Han sidder på min ryg og kommenterer alt, hvad jeg laver i køkkenet.


Jeg har altid Jens i en slynge, når vi handler ind. På den måde bruger jeg tiden konstruktivt, og Jens kan følge med i, hvad der er på hylderne. Nogen gange har jeg barnevognen med, men det ender altid med, at jeg har Jens på ryggen og varerne i barnevognen.


Jeg var sygemeldt de sidste 3 måneder af min graviditet med ondt i ryggen. Jeg var derfor bange for, at jeg ikke ville kunne bære Jens i slynger, men jeg har fundet ud af, at slynger faktisk er den bedste måde at bære ham på, frem for på armen. Når jeg har ham i slynge, er vores tyngdepunkt så tæt på hinanden, at hans vægt smelter sammen med min egen, så jeg ikke står eller går uhensigtsmæssigt.

Katrine Nordestgaard | CVR: 31 52 82 40 | Kildegårdsvej 14, 5856 Ryslinge  | Tlf.: 26 83 58 52