Historie og udvikling af frieseren
Hestens historiske udvikling er næsten lige så gammel som menneskenes historie. Fossilfund, der muliggør et næsten komplet stamhistorisk overblik, beviser, at de enhovede pattedyr allerede i tertiærtiden udviklede sig, fortrinsvis i Nordamerika. Først senere, nemlig i vort årtusinde kom de til Europa. Frieserhesten hører til en af de ældste hesteracer, racen kommer fra Friesland, som er en landsdel i den nordlige del af Nederland. Og har en historie, som går meget langt tilbage. Allerede i året 150 e.kr skriver romerske historieskrivere om den Friesiske kavaleri i Brittania ved Hadrians Wall, grænsen mellem Skotland og England. Anthony Dent en kendt Britisk forfatter taler om Friesiske lejetropper ved Carlisle i 4. år hundred, som tog deres egne heste med til Brittania. Hvor de antagelig lagde et grundlag for ”the old english black”, en af de forfædre af bl.a. Shire hesten.
På mange malerier fra middelalderen kan man se riddere på heste som dengang var kendt som Frieser heste. Det er sandsynligt at Friesere, ligesom mange andre vest-europæiske hesteracer har haft en stor indflydelse fra Araber og Spanske hingste i det 16. og 17 år hundrede. Det første skriftlige bevis for navnet frieser, kommer fra året 1544 hvor der er skrevet at Johan Frederik af Saksen red på en Frieser hingst til Reichstag i Spiers. 3 år senere ved slaget af Muhlberg red Johan Frederik også hesten og hen må have fået en masse opmærksomhed, da kejser Karl 5 kunne man genkende ham på grund af hans hest. Et meget berømt maleri fra 1568 viser Phryso en hingst i ejendom af Don Juan af Østrig i Napels.
I løbet af det 17. og 18. år hundrede bliver anvendelsen af Frieserhesten mere og mere begrænset til hvad vi nu kender som det provincie Friesland. Antagelig (bl.a.) på grund af forfald af adel efter den franske revolution. En oplevelse med racen ser vi i 19. år hundrede hvor Frieseren bliver brugt som trav hest, og senere til at krydse med andre racer. Det er næsten sikkert at Frieseren er blevet brugt som grundlag for den russiske Orlov hest og forskellige Amerikanske trav heste.
Frieseren blev så kendt for krydsningsavl i løbet af det 19. år hundrede, at bekymrede avlere startede stambogen i 1879 for at bevare den rene Frieser hest.
Men stambogen alene kunne ikke sikre hestens fremtid, fordi landbrug krævede en tunger hest til deres arbejde og Frieseren dansede for meget foran ploven. Derfor var der mange, som krydsede deres Frieser med Groninger eller Oldenburger heste. I 1913 var der kun 3 gamle avlshingste tilbage og stambogen havde ingen vælg, Frieseren skulle også være tung. Og resultatet var en lidt mindre stor og tungere hest, med ikke så lange maner og hale.
Omkring 1960 kom så den virkelige store krise for alle heste, fordi landbrug skiftede heste ud for traktorer. Og der var ingen tid eller lyst, til at gøre noget med heste. I 1965 var kun 500 hopper registreret i stambogen, igen var den gamle race truet. Heldigvis så et lille hold af avlere stadig fremtiden for hesten. Grunden var at folk fik mere fritid og flere penge. Frieseren skulle være højbenet og let byget igen, Frieseren skulle danse igen.
På mindre end 20 år blev Frieseren igen opdaget som fritidshest, deres meget rare natur, deres intelligens gør hesten meget passende for folk som er ikke vokset op med dyr. Men ikke kun som fritidshest Frieseren kan også ses i høj dressur og i forhindringskørsel på verdensklasse.