Papierne
Stamtavlen.
Ved ejerskifte skal stamtavlen underskrives af sælger på bagsiden og udfyldes med navn, adresse osv. af køber. Derefter sendes stamtavlen til FPS. Man modtager et girokort, og når det er betalt modtager man stamtavlen med sit eget navn på.
Når Frieserhestene, kåres i Stambog, Ster osv. bliver stamtavlen afleveret til kåringen og man modtager en ny efterfølgende. Heri vil alle hestens kårings- og Ibopresultater og stangmål være nævnt.
Hvad sker der med papirerne ved køb.
F.P.S. ejer hestenes papirer og ved salg af et føl modtager sælger det beløb (minus et gebyr) han har betalt ved udstedelsen, efter påtegnelse af ejendomsoverdragelsen og indsendelse af stamtavlen (via D.F.F.).
Ligesom køber modtager nyt papir med sit navn påtegnet og opkrævning af et beløb for stamtavlen (i 1996 NLG. 100,-). For at erhverve stamtavler kræves medlemskab af F.P.S.
Stamtalven kan se således ud:
GUL-GRØNNE for afkom efter F.P.S. godkendte Stambogshingste. Indtil hesten kåres op er disse papirer følbogsregistrering. (før 1989 var de trykt på hvidt papir).
BRUNE til i bibog l optagne Frieserheste. De gælder for efterkommere til følbogshingste, som af F.P.S. har modtaget speciel bedækningstilladelse.
BLÅ til efterkommere af hingste som ingen form for bedækningstilladelse har modtaget (Bibog 2).
Passet. Det gamle:
Det nye Pas ser således ud:
Føllet modtager sammen med stambogen et hestepas iflg. ny EU-regler. så snart føllet er blevet chip mærket.
Hvad man kan læse af papirerne.
Papirerne fortæller navnet på hesten, fødselsdato, køn, hvilket register hesten er optaget i, afstamningen i fire generationer (de gamle papirer fra før 1989, i tre generationer), dato og opnået prædikat samt præmie ved kåringer.
F.P.S. giver, efter meget strenge regler, sjældent første, oftere anden og tredje præmier. Hestens kvalitet kan give prædikatet "ster" eller "model" mens prædikatet "preferent" og "prestatie" opnås på baggrund af afkommet.
Fulde papir:
Mange tror at fordi den har en stamtavle så er det = fulde papir men sådanne hænger det ikke sammen. For at have en fuld stamtavle kræver det mindst 3 generationer ster, preferent, model eller prestatie efter sig på moderlinien. Men selvom ens hoppe har fulde papir, giver den det ikke vidre til sit føl, og her er der mange som falder i og tror at føllet så også har fuldepapir. Men føllet kan igen kun have fulde papir hvis dens mor blever mindst ster kåret og selvfølgelig også har sin mormor og oldemor med minimum ster.
Af speciel betydning.
Hestens far., Hvis det er en stambogshingst, vil de overførte arveanlæg for "Frieserkendere" være et begreb. Således kan man med nogen forudsigelighed fortælle hvilken type Frieser et føl eller en plag vil udvikle sig til.
"Moderlinien" er ligeledes interessant: hvilke prædikater har mor, mormor og oldemor opnået. Således findes kun meget få kårede stambogshingste, hvor moderlinien ikke mindst er ster i tre generationer!
F.P.S. har udgivet en hoppestambog med udførlig beskrivelse af hoppestammerne. Ligeledes udgives årligt information, i form af et løsbladsystem, om stambogshingstene, til avlsmæssig vurdering i brug.
Mor linien (Stam Lines) er meget vigtige, hvis du vil avle efter en godkendt hingst eller fuldpapirs afkom. Du bør sørge for, at dine hoppe har fulde papir og er ud af en produktiv moder linie. Nedenfor - et eksempel på en fuld papirs hoppe og hendes moder linien (Stam Line).
|
Som du kan se er Fetse ud af Moder linien 133 og han har, hvad man kalder fulde papir. At få en med fulde papir skal Mor linien skal have 3 Ster, Model eller Preferents i træk. Ovenover ses: "Ordina B. (Ster), Emma (Model) og Heabel (Ster). Vi håber, at dette diagram og forklaring vil hjælpe dig!
|
Tatovering.
Frieserheste, der er optaget af F.P.S. er alle, siden 1989, forsynet med et tatoveret nummer under venstre side af tungen. Det er dog set, at dette nummer kan forsvinde med årene.
Chip.
Fra 1997 får alle føl en chip indsat i venstre. side af halsen og modtager sammen med stambogen et hestepas iflg. ny EU-regler. Fra år 2000 skal alle heste have en chip og hestepas for at kunne krydse grænserne.