Blandt den sorte befolkning er der stor analfabetisme. Under apartheid mente man ikke at de sorte havde ret til uddannelse, fordi de var en laverestående race. Sorte måtte heller ikke gå på skoler med hvide.
Da de også kostede penge at gå i skole, var det kun de hvide, der havde råd og blev egnede til de gode vellønnede jobs. De eneste jobs man syntes, de sorte var egnede til, var hushjælp i de hvides husholdninger eller som arbejdere i minerne.
De hvide så ekstremt meget ned på de sorte, som var "urene" og dermed ikke så betydningsfulde. Derfor havde de sorte heller ingen indflydelse. De måtte ikke engang selv bestemme, hvor de ville bo. De kunne uden videre blive forflyttet fra det sted, de altid havde boet til steder langt ude på landet. Der kunne de bo i dårlige huse i områder kun med sorte. Der havde de dårlig jord, og kun de færreste kunne leve af at dyrke den.
Da de sorte ikke havde nogen penge, kunne de ikke få uddannelse. Skolegang koster nemlig penge i Sydafrika. Derfor var næsten ingen sorte uddannede. Det gjorde, at den hvide befolkning fik de bedste uddannelser og de sorte slet ingen. Da apartheid ophørte, var den sorte befolkning stadig uuddannet, hvilket gjorde at de ikke var kvalificerede til det samme arbejde som de hvide. Den udvikling har med tiden ændret sig en smule. Flere sorte får i dag uddannelse, men 13,6 % af befolkningen er stadig analfabeter.
