Min mening
Nu er jeg gang på gang blevet spurgt om min mening ved det ene og det andet ang heste, og derfor tænkte jeg at jeg nu ville lave denne som en lille FAQ til mine meninger.
Min mening om trænings metoden "Join up".
Join up er en af de mest fantastiske former for horsemanship hvis man kan finde ud af at bruge det. Dengang Dino blev gjort tam blev der brugt Join up, og uden det ville han sikkert aldrig være blevet så tam og godmodig som han er idag. Jeg har selv flere gange brugt Join up når jeg har trænet heste. Join up skal dog bruges med omhug og skal kun bruges hvis man har forstand på at bruge det, da det kan være et farligt redskab i de forkerte hænder. Join up er en metode Monty Roberts bruger til at træne vildheste med, derfor er det ikke en metode der skal bruges på "lille trunte" der er lidt fræk under ridning. Join up skal bruges af folk der har forstand på det og skal bruges til de rette heste - på det rette tidspunkter.
Min mening om "Bid".
Jeg har intet imod folk der rider med bid. Det skal blot bruges korrekt. Jeg rider stadig selv med bid hvis det er nødvendigt og mener det er et udemærket hjælpemiddel - hvis folk vel og mærke forstår at bruge det. Hesten er et stort dyr og det er klart det ikke vil være sikkerheds messigt rigtige at lade alle ryttere starte med at ride bidløs. Det er noget der kræver træning fra både hestens og rytterens side og noget som kræver meget tillid i starten.
Min mening om "Hjælpe tøjler".
Jeg mener hjælpetøjler er noget pjat! Det er rytterens egen dovenskab. Martingal kan til nød bruges da jeg godt selv ved hvordan det er at ride en hidsig hest der bare gerne vil frem til springene. Men champong, glidetøjler og alt det andet lort - væk med det. Det er udelukkende dovenskab fra rytterens side.
Min mening om "Pisk og spore"
For at starte ved spore syntes jeg ligesom med bid det er et godt hjælpemiddel. Dog har folk komplet misforstået sporene og jeg mener at spore kun burde blive brugt i de høje klasser. For kan du ikke ride din hest uden pisk og spore - så kan du ikke ride! Spore er beregnet til at gøre rytterens bevægelser "usynlige". Hvem har ikke set et grandprix dressur program og tænkt:"Ej hvor fantastisk, det ligner rytteren slet ikke gør noget". Det er dét spore kan, fordi de giver rytteren ekstra "hæl" og derfor har rytteren ikke behov for at bevæge benene ret meget, også syntes jeg spore er helt i orden. Pisk har jeg aldrig været stor fan af, da det igen er total misforstået. Mange folk siger: "Jeg ved godt at pisken er et hjælpe middel og ikke et afstraffelses middel" men det gør mange åbenbart ikke. Pisk er en genial ting hvis man har brug for en "ekstra arm" især til ungheste der har brug for at lære at få røven med sig, så er en pisk fantastisk da man kan ligge den på røven af hesten og netop bruge den som en "ekstra arm".
Min mening om "hestebremser".
Jeg kan ikke fordrage det! Intet i verden kan gøre mig mere gal end når jeg ser en ung pige stå med en dyrlæge der bilder hende ind at hestebremsen gør hesten rolig. Hesten bliver ikke mindre bange for dyrlægen bare fordi du putter et stykke reb om mulen på den. Føj føj føj! Det eneste jeg kan sige er at jeg ingen respekt har for brug af hestebremser og jeg vil aldrig selv benytte det og har heller aldrig haft brug for det - selv med de værste heste!
Min mening om "Rodeo".
Uha ja, jeg har det rigtigt svært med rodeo. Fordi jeg er splittet i to, men her kommer min ærlige mening. Det officielle amerikanske rodeo - syntes jeg er "Okay" hvis man kan sige det sådan. Jeg syntes ikke det er "godt" for hestene, men syntes ikke det er mere mishandling end så meget andet. (Nu snakker jeg KUN OAR - Officiel American Rodeo). Her må hestene max starte 2 gange i måneden, og højest 3 gange på en dag (dvs 6 ryttere om måneden) når de ikke bliver brugt går de på kæmpe store græsgange og går som vildheste og hygger sig, når de bliver brugt - så ja, det gør ondt. Smerten vare måske 10-20 sekunder før en hjælperytter løsner hesten. Men hvad med dressur og spring? Jeg vil da hellere være en rodeo hest der sammenlagt mærker "smerte" 4 minutter om måneden, end at være en spring hest der står inde 15 timer om dagen, går på små folde, bliver reden en time om dagen - f.eks med ryttere der bruger pisk og spore. Rodeo er ikke i orden, men vi skal lige huske at kigge på hvad vi selv laver før vi dømmer andre!
