UGE 22: Vaujany - Alpinisme
Det var nu slut med at stå på ski, da alt sne var forsvundet både i Vaulany og i Alpe D'Huez. I uge 22 var der lagt op til alpinisme, dvs. sommeraktiviteter i bjergene.
På Oure mark havde vi længe trænet til disse aktiviter vi endeligt skulle lave i Frankrigs bjerge, så det var lidt af et spændingsmoment at skulle prøve det hele af i de rigtige omgivelser.
Den første dag indledtes med en 1-dags trekkingtur i Vaujanyomegnen. På denne tur var det Pascal, en fransk guide, der førte an. Vi fik indblik i naturen og i forskellige trekking sikkerhedsforanstaltninger. Denne tur var nemlig forberedelse til et senere 2-dages trek hvor vi skulle overnatte.
Den efterfølgende dag stod på klatring. Det havde vi trænet på Oure i klatresalen. Nu var det alvor.
Selvom jeg elsker det 63 m. høje "Gyldne Tårn" i Tivoli, så var jeg noget af en skrækslagen edderkop på klipperne. Bare en højde på 2 meter over jorden fik mig til at ryste og alle alarmsignaler i kroppen var aktiveret Jeg havde sikkerhedsline på, og forstod ikke at min krop reagerede på denne måde. Det var irriterende, for det var ligesom om, jeg ikke kunne kontrollere det selv. Med min sunde fornuft vidste jeg, at det var sikkert at klatre - alt udstyret var i orden - men min krop sagde simpelthen nej. Jeg var noget af et tudende nervevrag og så bange som jeg ikke kan huske, at jeg nogensinde har været. En ukendelig side af mig selv!
Efter 2 dages klatring, hvor jeg med rysten i kroppen og tårer i øjnene, havde sat mig mange delmål, lykkedes det mig til sidst på en kort klatrerute at nå toppen på 7 meter. Jeg var tilfreds med mig selv, men også lidt ærgelig over, at jeg ikke klarede de 25 meter, som de andre. Men jeg måtte tage det skridt for skridt og jeg havde nået mine egne fastsatte mål. Jeg var stolt af mig selv for det, jeg udrettede denne dag :-)
Denne uge ventede også
mountainbiking. Vi skulle nu, efter fortræning i Hallindskoven på sydfyn, ud at herske de Franske Alper.
Vi cyklede alle fra hotellet i Vaujany til foden af Alpe D'Huez. Vi fik lige en kort pause til en sidste klargøring inden opstigningen. Vi blev sendt afsted en og en og der blev taget tid. Det var tørvejr så vejrforholdene kunne man ikke klage på. Det første stykke var fladt, men det varede ikke længe, før stigningen ramte forhjulet. Det var nu det gjaldt om at finde den perfekte rytme i det rigtige gear. Snart ville pulsen falde til ro i en fast takt. De 21 hårnålesving, kendt fra Tour de France, ventede lige om hjørnet...
På vejen op kom der pludselig en bil i høj fart og med hvinende dæk rundt om hjørnet. Jeg kørte i inderste vejbane (tættest på klippen), mens den nedadkørende bil kørte i yderbanen.Den kørte så stærkt, at den nærmest skred rundt i svinget og på en splitsekund havde den retning lige imod mig! Bilisten kæmpede for igen at rette op og kom heldigvis på rette kurs i tide. Mens jeg hørte bilen accelererede og forsvandt bag mig i et nyt sving, sad mit hjerte i halsen. Pyha - det var tæt på, jeg kunne have været mast mellem bilen og klippen. I samm e øjeblik kom en politibil imod mig, også på vej ned. Jeg vidste nu, at det var en igangværende biljagt...
Jeg var nu nåede et godt stykke op ad alpe D'Huez på min mountainbike. Det var svært
at holde styr på hvor mange sving man havde passeret. Jeg havde mistet tællingen. Jeg måtte bare holde på og være fokuseret det sidste stykke. Højere oppe begyndte det blive rigtig koldt. Små fnug dalede fra himlen. Uff! Hvilken overraskelse. Heldigvis kun en lille snebyge. Jeg kunne se mine Ourekammerater på etagerne ver og under mig. Dert var tæt løb. Snart kunne jeg spotte målet forude. Herligt. Benen skulle vrides. Det sidste energi skulle skydes af!
På toppen samledes vi alle for samlet at cykle tilbage til Vaujany. Det gik nedad - Fedt!
Den anden dag på mountainbike skulle foregå downhill! Men for at komme ned, må man først cykle op. Ikke alle var lige begejstrede for opture, som typisk tager 3 gange så lang tid som at køre ned. Forinden havde vi øvet tricks og teknikker, som der nu blev bru for. Vi kørte af smalle tracks, skarpe tracks, der var sten, vandløb, trærødder og action. Jeg var på hjemmebane. Juhuuuu!
Herefter var der rengøring i stor stil. Men jeg stod og vaskede skidtet af, rullede en film af dagens fantastiske oplevelser forbi mine tanker. Det havde været en god dag :-)
Dag 5 bød på en tøsetur til Grenoble. En ren shoppingtur. Herligt. Vi daskede rundt i byens tøj- og skobutikker samt restauranter og caféer. Ikke dårligt. Det var lige, hvad vi manglede. Jeg som kun plejer at købe 1 par sko om året, fik købte hele 5 par denne dag! Det var ud over alle mine rekorder. Vi fik os noget lækker mad og nogle gode is. Drengene gik i en anden gruppe rundt i byen. Det varede heller ikke længe før vi fandt dem på en Pizzarestaurant, hvor der både var øl i glassene og pizza på tallerkenerne.
Nu var det blevet tid til et 2 dages trek. Dvs. at vi skulle have oppakning med til måltider og overnatning. Vi havde forberedt og pakket tasker til de enkelte telt-grupper. Der var nok at slæbe på. Vi havde to franske guides med; Pascal og Charlotte. Sammen med dem lagde vi ruterne og de skulle være vores hjælpere mht kortlæsning mm. hvis vi fik brug for det. SDe var rimelig kendte i området.
Vi blev kørt til Villard Reculas, hvor vores trekking rute startede. Den første strækning var på asfalt, senere krydsede vi store engarealer og vinteres piste på Alpe D'Huez. Der var enednu rester af sne på toppen, så det var godt at have de varme trekkingstøvler på. Vi passerede vandfald og revler, inden vi kom til vores lejrplads. Der var bålplads samt et græsareal til telte. Resten var overladt til det primitive...
Der skulle samles brænde og laves mad. Vi brugte urter, som vi havde fundet undervejs. Her kan bl.a. nævnes: spinat, fennikel, timian, chartreuse-plante, kamilleblomst og brændenælder. Desserten stod på ristede skumfiduser og varm kakao.
Næste dag skulle lejren pakkes sammen. Det var 21 grader i skyggen, så det blev rigtig varmt at går i bjergene med alt oppakningen. På vejen gik vi igennem en skov og stødte på vandfaldet "La cascada" og en jernmine, som befandt sig i hulen lige under vandfaldet. Efter flere timers vandring kan vi se Vaujany i horisonten. Juhuuu..næsten hjemme. Se billeder fra turen herunder:
ligger i Oisans-distriktet i den sydlige del af De Franske Alper, ca. 50 km. øst for Grenoble. 
skiløberne op i 2100 meters højde. 
Alpe D'Huez blev de 3 første uger, de populære bakker vores ski stiftede bekendtskab med. Der var 6 dage om ugen med undervisning i 2 timer. Udover dette var der lagt op til 
Hver fredag var der fredagsfest (se foto: Lea+Thea) og en ekstra ret på menuen. Det var instruktøreleverne som styrede hotellet og madlavningen. Dog fik vi højskoleelver opvaske- og rengøringstjanser i ny og næ og det måtte man bare lære at tage med et smil :-)
Endvidere ventede 2 fornøjelige dage på snowboard også med undervisning. En ny udfordring med masser af blå mærker (især på knæene) og masser af gode grin på de usikre ben. Disse to dage blev vi nede på de grønne og blå piste. En sort pist ville nok bringe en skæbne værre end man turde tænke på...
I uge 17
Trods vejrforholdene skulle der afholdes sne-picnic. Det viste sig at være ganske fortrinlig og hyggeligt. Med sneen byggede vi bænkpladser og et stort buffetbord i midten. Herudover havde vi en grill med samt lidt musik. Der blev stegt pølser under åben himmel og duften bredte sig i den frostklare luft. orbipasserende skiløberes øjne så misundeligt på os mens vi knaste de saftige og sprøde pøler. 
meget held med mine tidligere klatringer, prøvede jeg atter kræfter med mig selv, men måtte indse, at jeg psykisk ikke var istand til at gennemføre denne tur. Det viste sig senere, at mine Ourekammerater havde hængt på klippen ca 200 meter over jorden, så jeg var glad for, at jeg ikke tog med. Min rekord var 7 meter...Nogle gange gælder det om at kende sig selv og handle efter fornuft. Dette ville have været langt over mine grænser at tage med på denne tur.
dresscode og opførsel på banerne, da det var en velset golfbane vi skulle ud på. Det var hyggeligt at prøve, men golf er langt fra min disciplin, da der sker alt for lidt. Det blev til en hyggelig dag på græsbanerne i mindre grupper. Bagefter nød vi lidt drikkelse på golfbanens restaurant/ klubhus.
