Boston den 29. juni 2008
Det er underligt men sandt: Kun en dag tilbage af en fantastisk road trip i USA og næsten 12.000 tilbagelagte km. Den ældste del af rejsegruppen kunne sagtens have fortsat. Den yngste del glæder sig rigtig til at komme hjem til det danske liv igen, at se venner, komme på spejderlejr og få et stykke rugbrød med spegepølse og ristede løg! OK, nu er vi så langt og vi glæder os alle 4 til at sætte vore fødder på dansk jord igen. MEN vi taler allerede nu om den næste tur hertil og det skal være før pensionsalderen. Vi har jo ”kun” været i 19 stater.
De sidste uger har vi været i Canada, set Niagara, været i Washington DC, Amish County, New York City. Vi er nu i Boston, byen som er fødestedet for verdens ældste demokrati. Og vi kan bl.a. konkludere at vandfald og skyskrabere SKAL ses nedenfra og at udsigten oppe fra Empire State Building i NY ikke er pengene og ventetiden i kø værd. Til gengæld var det ventetiden værd at opleve Clinton og Obama i Unity, New Hampshire. Jeg sagde til min sidemand i hotdog-køen, at selvom jeg var ikke-amerikaner, var det et stort øjeblik at se og opleve den måske kommende præsident. Hvortil hun svarede, at det kunne hun godt følge, fordi hun græd en hel dag, da prinsesse Diana døde….;-)
Servasbesøgene har givet os et lille indblik i amerikanernes hverdag. Det vil sige, vi har lært lidt om, hvad nogle demokratere tænker og hvordan de lever, eftersom servasværter traditionelt er demokrater. Hvad republikanerne angår, er vi stadig lige kloge/udvidende og har ikke haft mulighed for at få vore fordomme be- eller afkræftet. Ensidigheden til trods, synes jeg, at disse besøg har været noget af det bedste her på grund af interessante samtaler med engagerede mennesker. Men det var immervæk underligt i begyndelsen at ringe til vildtfremmede mennesker at invitere sig selv på besøg et par dage.
USA er et utrolig nemt land at rejse i. Det er nemt at finde gode campingpladser i smuk natur. Interessante seværdigheder, hvad enten det er natur eller kultur, findes overalt. Men skal ikke stå at kigge opgivende på et bykort særlig længe, før en hjælpsom person henvender sig og tilbyder veloplagt assistance. Der er altid et sted, hvor man kan få noget at spise, hvad enten det er Mac D., Wendys, Taco Bell, Dunkin & Donuts eller Burger King. En Steakhouse er noget helt specielt. Supermarkederne er velassorterede. Man kan få en god flaske rødvin til 2 dollars, chokolade smidt i nakken og en en kvart gallon ”Bud” til 1.38 dollars. Tøj er billigt og så er det ikke en gang på udsalg!
Al denne ”Tilværelsens ulidelige lethed” har gjort det fantastisk let for os at være sammen som familie, vi har talt, leet, og oplevet sammen. Det har været fantastisk. Det bliver godt at kunne se tilbage på, når hverdagen om kort tid melder sig igen.
Lake Eire, Canada d. 7. juni
Wyoming og South Dakota var en meget speciel oplevelse at køre i gennem. Jeg er meget fascineret af, at de to stater er så tyndt befolkede, at man kører milevis på prærien uden at se et menneske eller en ranch. Der er ikke et træ, kun store vidder. Det samme landskab som mødte immigranterne for ca. 150 år siden. I det østlige South Dakota ændres landskabet. Her er opdyrkede marker, græssende kvæg og ranchene ligger tæt på hinanden, et landskab der gentager sig i Minnesota, Wisconsin og Michigan. Og endnu mere slående: Landskabet kunne ligeså godt have været i Østdanmark eller i Sydsverige. Derfor overrasker det heller ikke, at det var her Skandinaverne slog sig ned, da de kom hertil for mange år siden.
Og sporene er der stadigvæk.
I Minnesota kom vi gennem en by, Askov, der blev grundlagt af danskere i 1906. Der var ca. 300 indbyggere hvor af to stadigvæk talte dansk. Den lokale præst med svenske rødder havde fået embede dér under forudsætning af at han ændrede sit efternavn fra Anderson til Andersen. Ellers var det sproglige islæt til at overse. Det var stoltheden over at være dansk, der var tilbage i den lille by.
Efter mange overvejelser besluttede vi os for at køre nord om The Great Lakes, hvilket betød at vi valgte Chicago fra og Detroit til. Jeg har ikke forudsætning for at sammenligne de to byer, men Detroit var en god oplevelse, bl.a. fordi vi besøgte to meget interessante museer: Henry Ford museet, grundlagt af ham selv i 1929. Der var en stor udstilling om automobilens historie og i tillæg en meget oplysende udstilling i to dele, der handlede om henholdsvis kvindernes og de sortes kamp for ligeret. Dagen efter besøgte vi et museum der skildrede den afroamerikanske historie op til i dag med blik ud i fremtiden. Meget informativt og dygtigt lavet. På vejen over grænsen til Canada besøgte vi Downtown i Detroit. Det er en bydel der består af tomme forsømte skyskrabere og lukkede butikker. Det fashionable præg her forsvandt for mange år siden, da folk og dermed indkøbsstederne begyndte flytte til forstæderne. Siden er det de fattige sorte, der er flyttet ind i bydelen.
James Taylor koncerten var rigtig god. Hans band var godt og han var selv veloplagt. Han spillede næsten 3 timer. Koncerten var udendørs og vi slap med lidt støvregn, selvom himlen på et tidspunkt så truende ud. Aftenen og natten før øsregnede det.
Nu er vi i Canada på vej til Niagara Falls. Det er hedt, omkring 90! grader og fugtigt.
Lusk d. 17. maj
Nu går det pludselig stærkt, vi er i den østlige del af Wyoming på vejen til South Dakota, hvor vi lander i morgen. I Wyoming er træerne lige sprunget ud, for 2 uger siden var der sne. Landet er ca. dobbelt så stort som DK, der er lidt mere end 500.000 indbyggere og hovedstaden, Cheyenne, er på størrelse med Horsens. M.a.o. her er god plads og store vidder, hvor man kun ser græssende kvæg og den blå himmel ovenover. De ”indfødte” taler også anderledes engelsk end man gør længere vestpå, hvor vi lige kommer fra. Det er lidt ligesom at komme fra Østjylland til Vestjylland.
Vejen hertil var lang. Vi forlod Albuquerque i søndags, tilbragte to nætter i Santa Fe, hvorefter vi så satte kurs mod nord. Vi gjorde bl.a. stop i Denver, hvor vi besøgte Kaares gamle klassekammerat, Henrik. Han har en forretning med skandinaviske antikke møbler. Gensynet gav anledning til at høre de to gamle Haarbyboere fortælle en masse løgnehistorier fra deres fælles fortid, til stor fornøjelse for Søren og Emil.
På vej nordpå ville vi køre gennem Rocky Mountains National Park og kom til indgangen, hvor rangerne kunne fortælle, at parken var lukket pga. sne til og med de næste to uger!!! Denne nedtur førte os ud på en længere omvej og betyder, at vi skal være to nætter i Wyoming i stedet for én, så nu er vi på endnu mere vildsomme og øde veje, end vi har været hidtil. Siden vi er kørt ind i landet, har vi heller ikke har mobiltelefondækning.;-)
I morgen kører vi til South Dakota og ifølge planen er vi i Minnesota på fredag.
Santa Fe d. 11. maj (Mothers Day) kl. ca. 17.00
Efter næsten to uger i ørkenen og på vildsomme veje har vi lige tilbragt weekenden hos Thomas og Sara ca. 20 km fra Albuquerque. De havde to drenge, Sky og Forest, født hhv d. 7. og d. 8. juli 2000. Søren og Emil gik godt i spænd med de to krudtugler og Kaare og jeg gjorde det samme med forældrene.
Sara er børnelæge med fast løn. Thomas er arkitekt og sin egen ”herre” uden en fast indtægt. Næste år tager de deres sønner ud af skolen for at Thomas skal undervise dem. Hjemmeundervisning er meget almindeligt her grundet en generel utilfredshed med public schools. Fordi der er så mange ”hjemmeskoler” er det muligt for forældrene at deles om undervisningen og for at børnene også kan mødes og udvikle sig socialt.
I aftes fik vi New Mexican food. Det var veltilberedt og fantastisk lækkert! Jeg købte i øvrigt en New Mexican Cookbook i en Second Hand boghandel i går, så bare vent!!!!
De to uger i ørkenen var meget spændende og så enormt anderledes i forhold til hvad jeg nogensinde har set og oplevet. Zion og Bryce Canyons var fantastiske, to meget forskellige og ubeskrivelige sanseoplevelser. Men Grand Canyon var toppen eller skulle vi snarere sige bunden? ;-) Vi gik ned med raske fjed og op igen (ca. 5 km) knap så raskt men alligevel i fin form, så fin at tanken fristede, at vi kunne da lige tage de ti km ned i bunden og op igen. Campingpladsen var helt uden faciliteter og mobildækning og i skumringen kunne vi skimte rådyr mellem træerne.
Nu er vi i Santa Fe, solen skinner, hvilket den har gjort næsten hver dag, siden vi ankom til USA. Før vi kunne tage af sted i morges var vi inviteret til tyrkisk te hos Sara og Thomas’ naboer, Rob og Danu, som også spiste New mexicansk sammen med os i aftes. Danu kom til New Mexico som udvekslingsstudent fra Tyrkiet i 1992. Hun mødte Rob og resten af historien er vel nærmest en klassiker……..
Efter en weekend, hvor vi har været meget sociale, nyder vi at være os selv igen og lade samværet og samtalerne bundfælde sig. Jeg tror i midler tid, at dette servasbesøg må siges at være det hidtil bedste, mest fordi vi havde så meget at sige hinanden. Når man rejser i lang tid, er det heller ikke museer og seværdigheder, man husker bedst, når man kommer hjem. Det er de forskellige mennesker, man møder undervejs.
I morgen skal vi se, hvad Santa Fe kan byde på. Vi har læst, at der er rigtig mange kunstgallerier og museer, måske er der også en Starbuck’s Café!?
D. 21.april
Nu er vi på vej til San Diego efter et 3 dages servasbesøg hos Cheryl og Bob. De havde ingen hjemmeboende børn men det var et godt sted at være for hele familien. Der var en trampolin og en golfbil, der stod til fri afbenyttelse. Og så havde de god tid til at være sammen med os og svare på alle de spørgsmål, vi måtte have. Cheryl underviste i sang og havde sit eget studie, hvor hun lavede Cd’er. Vi indspillede Band on the run ovenpå originalen. Det var sjovt ;-) Bob var brandmand og var på arbejde 24 timer ad gangen. De boede lige uden for en landsby, havde frugttræer og økologiske høns. Et dejligt åndehul midt mellem LA og San Diego.
LA var også en oplevelse. Men uden GPS ville det have været umuligt at finde rundt i spagettivejnettet. LA er, ifølge guiden, på størrelse med Sjælland, så der var f.eks. ca. en time fra Universal Studios til Venice Beach, som havde en strandpromenade på ca. 40 km.
Hannah og Quinn, vores Servasværter fra hhv. Israel og Vietnam var enormt søde, interessante og gæstfri, men de havde også nok at se til. Hannah havde travlt med at arrangere en stor middag i forbindelse med den jødiske påske og flere aktiviteter i tilknytning til sønnen Adams skole. Så samværet med dem var en middag, der blev noget intens, fordi de havde mange gode ideer til, hvad vi kunne lave i LA.
På vejen til Cheryl og Bob lagde vi vejen forbi Nixons bibliotek. Det var ikke så pompøst som Reagans ditto og vi havde desværre for lidt tid til at gå i dybden, men det gav stof nok til samtale efterfølgende. Der var bl.a. et klip fra en duel mellem Kennedy og Nixon i forbindelse med præsidentvalget i 1960. I klippet var duellen reduceret til Nixons ytringer og kommentatoren hævdede, at Kennedy kun havde klaret sig bedst, ifølge meningsmålingerne, fordi han så bedre ud end Nixon!
I San Diego skal vi bo på en camping med swimmingpool, måske besøge Sea World og helt sikkert på en dagstur til Mexico.
Vore planlagte 3 uger i Californien er ved at være slut og om nogle dage sætter vi kursen mod Las Vegas, hvor vi satser stort og måske er så heldige at få vores USA-tur dækket!
Carpinteria den 14. april
Vi er nu på en State Beach Camping syd for Santa Barbara. Her er rart og kedeligt - men på den fede måde. Vi kan læse, skrive postkort eller gå ned på standen, som ligger 25 m væk. Vejret er godt, ca. 25 grader midt på dagen. Men vandet er iskoldt!!! På campingpladsen er der autocampere på størrelse med Sct. Ibs skolebus. Nogle af dem har i tillæg karnapper!!!!!
Vi er lige nord for LA og har brug for lidt tid til at planlægge, hvordan vi skal indtage storbyen, inden den indtager os. Der er jo mange fristende attraktioner, som nok kan flå bunden ud på enhver pengepung….
Vi fulgte kysten til Santa Barbara i fredags. Det var en meget flot tur, især omkring Big Sur, med næsten øde strækninger og klipper helt ned til Stillehavet. Ved San Simenon stoppede vi for at se på sovende søelefanter på stranden. De er uformelige kæmper, der kan veje op til 1000 kg. Når de bevægede sig, kom jeg til at tænke på en tv-dokumentar, jeg en gang så, om en amerikansk! kvinde der vejede ca. 400 kg. Hun var så invalideret af sin overvægt, at hun ikke kunne gå, kun møvre sig frem.
Santa Barbara er en dejlig by, men koncerten med Iris DeMent var en skuffelse, mere er der ikke at sige om den for min del. Fremover vil jeg nyde hendes musik på CD!
Monterey den 10. april 2008
Vi er nu ”on the road” på vej ned ad Highway 1, som løber tæt på Stillehavskysten mellem San Francisco og Los Angeles. Første stop var Big Basin Redwood Park, hvor vi så kæmpefyr, der i længde rakte ind i himlen. I omkreds var de også imponerende. I Big Basin overnattede vi på en campingplads uden faciliteter, til gengæld var der NATUR i store mængder: Egern og jordegern der løb rundt i mellem træerne, spætter der hakkede løs i giganttræerne og foruden det: STILHED. En slående kontrast til San francisco. Vi kørte videre sydpå og overnattede sidste nat på en RV-park med alle tænkelige faciliteter. Til gengæld lå den klods op af en motorvej. Herfra kørte vi videre i morges til John Steinbecks fødehjem i Salinas. Efter et kørt stop kørte vi videre til Monterey, som var den første hovedstad i Californien. Her gik vi en tur på havnefronten til skrigende fra søløverne, som havde placeret sig rundt omkring i havnen. Nu er vi igen på en campingplads uden faciliteter, vi har allerede set to rådyr spankulere forbi vores RV og da Søren og jeg var ude på en løbe/travetur før aftensmaden, så vi en spætte ret tæt på. I morgen går turen videre sydpå ad Highway 1, Santa Barbara er målet, her skal vi til en koncert med Iris DeMent lørdag aften.
Berkely bibliotek d. 7.april 2008 kl. 15.00
I dag er det RV-dag. Vi har købt en velholdt RV fra 1990 for 9000 dollars. Der er dog lidt bøvl med at få tegnet en forsikring, fordi vi ikke har fast adresse i Californien. Så Kaare er
ude på egen hånd for effektivt at klare problemet. I mens er resten af familien på biblioteket i Berkely for at lave skolearbejde, spille Runescape, læse mails og opdatere hjemmeside. Berkely er en dejlig by. Her findes det navnkundige universitet og Sather Gate har ikke forandret sig siden The Graduate i slutningen af 60'erne.
I går var vi i San Francisco hele dagen. Vi startede dagen med gudstjeneste i
Glide Church, www.glide.org. Det er en kirke, hvor rummeligheden og tolerancen, som SF står for , udtrykkes i praksis: Dagen tekst/tekster var fra Koranen, Toraen og Bibelen. Der var en barnedåb uden vand. Kirken har bla. hjælpeprogrammer for Hiv-smittede og hjemløse. Det var synligt, da vi kørte derfra, hvor der var en ca. 200 m lang kø af hjemløse, som stod og ventede på deres daglige papirspose med mad udenfor kirken.
Senere besøgte vi Fisherman's Wharf. I følge guiden et sted, hvor man sagtens kan få en dag til at gå. Men for halvdelen af os var det turistgejl. For den anden halvdel et hav af fristelser, som bare fik pengene til at brænde endnu mere i lommen. I midlertid er det i nærheden af Fisherman's Wharf, at man kan sejle over til Alcatraz, øen hvor der lå et af USA's bedst bevogtede fængsler indtil 1963. Vi sejlede ikke i fængsel men kørte ud til Golden Gate Park op ned ad nogle af SF's stejleste gader, der har en stigning på op til 31 %. Bremserne på den lejede bil holdt til det!!!! Noget af Golden Gate Park ligger i et dejligt kvarter med huse fra slutningen af det 19. årh. bygget i viktoransk stil. Virkeligt et cool sted. Her gik vi en tur, inden vi kørte videre til dagens andet højdepunkt: Golden Gate Bridge. Guiden taler sandt, når den omtaler broen som verdens smukkeste hængebro. Den skal man bare se! På vejen hjem til Motellet stoppede vi i Chinatown, et relativt stort omåde, hvor alt er kinesisk, ikke mindst sproget.
Efter en lang begivenhedsrig dag i én af verdens smukeste byer, fladede hele familien ud på motellet. Drengene med en lydbog og forældrene planlagde det næste servasbesøg om en uge.
Lørdag d. 5. april 2008
I gaar gik dagen med praktiske ting: Bla. koeb af nyt sim-kort til mobiltelefonen og en tur til San Jose for at se paa en RV. Vi fik ogsaa tid til at vaere sammen med vores servasfamilie. I dag er vi i Berkely, hvor vi har set paa en RV, som vi er meget interesserede i at koebe. Der er i midlertid en masse papirarbejde, der skal vaere i orden, foer vi kan kalde os de glade ejere af et midlertidigt hjem paa 4 hjul. I mellemtiden nyder vi loerdagslivet i Berkely, spaendende butikker og fristende eksotiske restaurenter.
