Nyheder

22/2-11 Så er vi hjemvendt fra landsudstilling og DM for kaniner - det har været en oplevelse, ikke mindst for Agnethe. Så nu starter vi op med kaninavlen for alvor - vi planlægger unger til sidst i marts.
13/2 På onsdag flytter Duff og Phineas sammen ud i deres nye hjem.
24/1-11 I dag er Bonnie flyttet til sit nye hjem - hun bliver forkælet enekat hos Inga, det er jeg sikker på de begge vil få meget fornøjelse af ;-)
18/1-11 Så er Duff og Phineas blevet kastreret og Armando skal afsted på tirsdag - lille Teddy skulle også kastreres men vores fantastiske dyrlæge kønsskiftede ham istedet så nu hedder hun Nymphadora Tonks. Faktisk skete det hele i går men det er først nu jeg kan skrive det uden at grine højlydt ;-)
Indtil videre opretter vi hende under vores egne katte og så ser vi tiden an inden vi beslutter os til noget endeligt med hensyn til hende - en rød hunkat er der vel altid plads til
Da Nymphadora Tonks nok er lidt af en mundfuld som kaldenavn kommer hun nok til at hedde Dora i daglig tale.
Som ekstra service til dem der ikke kender Harry Potter universet - hvis der er nogen? - kan jeg fortælle at hun er opkaldt efter en heks der er mester i forvandling, mere passende kan det vel ikke blive.
Her er et billede af den skønne pige Nymphadora Tonks ex. Teddy Lupus
14/1-11 Der er kommer masser af nye billeder og lidt tekst om de fleste af kattene.
5/1-11  Så kom vi ind i det nye år - killingerne vokser og begynder at ligne katte ;-)
Der er kommet lidt nye billeder.
 
Vi deltager i Jyrak's udtilling i Brædstrup d. 8 og 9 januar med Ron Stoppable og Kim Possible.
3/12-10  Så er der kommet lidt nye billeder på killingernes side...............
21/11-10 I denne weekend har vi været til vores 1. kaninudstilling - det er gået forrygende godt og været en rigtig hyggelig oplevelse.
1/11 Tiden løber - killingerne i det sidste kuld er blevet navngivet og de stor er klar til at forlade hjemmet.
2/9-10 I dag har vi haft besøg af Tante Lisa og oldemor Dorte ;-)  Denne gang resulterede det ikke i nogle kønsskifter, men en enkelt farveændring - Duff er blå ikke sort hvilket han viser meget tydeligt nu pelsen er i udvikling.
Stella er blevet noget tyndslidt på maveskindet af de ihærdige killinge kløer hvilket har nødvendiggjort en penicilinkur da hun har fået en infektion i huden. Killingerne stortrives og de første har rundet 300 g 10 dage gamle.
24/8-10 Så gik den ikke længere - de store killinger har fundet ud af at bryde ud af den lille killingegård så i dag flyttede de over i den store....... Inden længe er de overalt de små banditter ;-) De er rigtig dygtige både til at spise men sandelig også til at bruge bakke så de får snart lov til at udforske lidt mere.
21/8-10 Så er Stitch og Lillen's kuld oprettet med navne og nye billeder.
21/8-10 Så er de første billeder af Stella og Garfield's kuld kommet på. De navngives sandsynligvis efter et Harry Potter tema - det andet kuld vi har bliver navngivet efter Kim Possible (tegnefilm).
21/8-10 I går fik vi killinger igen. Et spændende kuld som dog kom med lidt forhindringer ;-)
Stella fødte selv 1. killing d. 19/ kl. 15.40 efter det meste af 1 døgns "opvarmning"  og uro. Det gik fint, Stella er en super mor når først killingerne er der - kl. 16.40 fødte hun endnu en killing som var dødfødt, den virkede ikke helt "rigtig" så det var der ikke noget unormalt i. Så holdt hun pause - det er også helt normalt, Stella kom bare ikke igang igen. Så i går morges kørte vi til dyrlægen og Stella fik noget kalk og noget ve-stimulerende for at komme igang igen. Det virkede ikke så godt, men hun fødte 2 killinger og der kom et stykke moderkage som vi ikke kunne få til at høre til nogen steder. Det var tydeligt at mærke der var flere killinger, men veerne var holdt igen. Omkring middag fik Stella lavet kejsersnit og det kom der endnu 2 killinger ud af - det var ved tiden, den ene havde afføring i fostervandet og den anden troede vi var død - de blev begge tørret og der var liv i dem begge efter lidt massage. Den mindste som også virkede død er nu den mest livlige så han har bare være påvirket af bedøvelsen.
Vi valgte at få Stella steriliseret ved denne lejlighed - hun er en super mor, men man skal jo også kunne føde killingerne og det har hun ikke været helt så god til.....
Der kom 3 rød/hvide ( 1 måske helt rød) drenge og en sort tabby med hvidt dreng og 1 tortie pige. De 2 sidtnævnte med hvid halespids ;-) De er indtil videre reserveret til os selv - Da vi har valgt at Denali skal på pension og Stella jo ikke får flere killinger vil vi gerne beholde noget fra dette kuld og indtil videre kigger vi på de to ;-)
Stella var Helt frisk i aftes ved 9-tiden og passer killingerne helt perfekt, og mælken løber i stride strømme trods hele det urolige forløb.
Billeder kommer snarest.....
11/8-10 Der er blevet opdateret lidt rundt omkring, vores kaniner er kommet på og der kommer også lidt nye billeder.
11/8-10 Så er killingerne blevet 3 uger - de vokser godt og ser fine ud, og der er livlige og nysgerrige, idag har de allesammen selv drukket kaffefløde af deres mors talleerken så de vil frem i verden.
Jeg er vældig tilfreds med dem, de har alle fine profiler og det ser ud til at der er fin højde på deres hoveder og de har fine benstammer. Pelsen begynder også at komme så nu ligner de snart rigtige skovkatte.
27/7-10 1 uge er gået - killingerne vokser og vokser, de fleste har fået øjne og de begynder at ligne katte ;-)  Der er 2 piger og 3 drenge og den creme van har fået en plet mere og er blevet harlekin. Det er et meget spændende kuld for os at følge og det ser ud til at Lillen har tilført det vi ønskede os - en stærkere profil og lidt mere benstamme.
Kuldet bliver navngivet efter et Disney tema når vi er blevet enige om hviket......
20/7-10 Killingerne blev født meget tidligt i morges - alt forløb fuldstændigt problemfrit uden min indblandig.
20/7-10 Så er den  nye hjemmeside i gang - jeg vil arbejde på at få lagt alle kattene på hurtigst muligt.
Dorthe Rishøj