Så gik september i en lynende hast. Tiden flyver hernede, men det betyder vel bare, at vi har det godt.
Vi oplever jo så meget at det er svært at beskrive det hele, men jeg vil da prøve. Hverdagen kører derudaf med skole, arbejde og OWC aktiviteter. Det er Benedikte der OWC medlem, så der bliver drukket meget kaffe på Leela Palace om torsdagen, ”cookingclasses” på de fine restauranter og ” Lunch-bunch” på samme, tur til Silkeinstituttet osv. . En god måde at lære en masse at kende på, når man er ny i byen.
Tommy knokler derudaf med arbejdet. Ring til ham for detaljer - hvis han da har tid til at tage telefonen :-)
Simon og Laura er kommet godt i gang med skolen. Simon havde en lille ”krise” med det der skole halløj. Det endte med et godt og konstruktivt møde med ”Head of primaryschool” Shaheen. Hun kom med det foreslag at Simon skiftede fra 3.a til 3.b. Det kom der en helt ny Simon ud af JAlle var glade, også Elias fra Danmark, for nu går de i samme klasse. Så har de hinanden at støtte sig lidt op ad, når det hele bliver for svært. Eneste ulempe var, at Simon kun nåede 3 dage i den nye klasse inden ferien, så han var ikke helt hooked på 2 ugers fri – nu var det jo lige så godt at gå i skole.
Ferien kom d. 18. September og lørdag d. 19. havde vi booket billetter til Cochin, som er en by ude ved kysten i staten Kerala. 1 time og 10. min fra Bangalore landede vi i en lille lufthavn. Tog en ”Ambassador” – gammel indisk bil- til Cherai Beach, som ligger på Vypeen Island lige nord for Cochin. Vi fik en dejlig hytte ude i vandet, med en kokospalme der voksede midt inde i hytten!! Vypeen Island er en meget smal ø, så man har stranden på den ene side og backwaters på den anden. Vældig idyllisk og I kan se mere her www.cheraibeachresorts.com.
Søndag var vi til det årlige Snakeboatrace. Lange smalle både, med mellem 25 og 35 roere i der padler derudaf. Vi havde fået VIP pladser, hvilket jo bare betyder en plasticstol lige foran kæmpehøjttalere hvor der vælter indisk musik ud af, eller entusiatisk ”speaking” under løbet. Første løb var det mest underholdende, da den ene båd pludselig ikke kunne mere, og bare forsvandt under alle roerne. Hold da op med både der kom ud til dem!!!
Mandag havde vi en sightseeing tur ind til Cochin. En tuktuk ind til havnen og så færgen over. Sindsyg dyr tur – færgebilletterne kostede hele 2 Rs (20 øre!!)pr stk men så var børnene også gratis J
Cochin er en hyggelig gammel by fyldt med historie. Indiens første kirke og synagoge ligger her, templer, kryddeributikker osv, og ikke mindst de berømte ”Chinese fishingnet” som står langs havnefronten. Store net der betjenes af 4-5 mænd der sænker nettet i vandet og hejser op igen , dagen lang.
Tirsdag aften tog Tommy flyveren tilbage til Bangalore. Arbejdet kaldte. Vi andre blev en nat mere, hvorefter vi tog turen ind til Cochin igen, og fandt et hyggeligt sted at bo indtil fredag, hvor vores flyver gik.
Af andre højdepunkter fra Cherai kan også nævnes at både Laura og Simon hver fangede en fisk. Der blev fisket med bambusstænger og chapattidej som madding. Det virkede – for 2 bed på krogen. De var dog ikke helt så store, så de kom ud igen til næste gang.
Det Arabiske Hav var også en flot oplevelse. Skønt at kunne give øjnene frit løb, og få lidt saltvand og sand mellem tæerne. Bølgerne var dog lidt voldsomme, så det var ikke langt ude der blev badet.
Dagene i Cochin gik med hygge, sightseeing og gåture. Og så lige at finde et sted at bo til jul, når hele familien ankommer til Indien. Det troede vi jo bare var en formalitetssag at booke, men det viste sig at de fleste steder allerede var fyldte. Heldigvis var der dog plads der hvor vi boede, det var rart.
Vi fik også set Karthakali, som er en gammel teaterform, hvor skuespillerne er sminket, så det ligner masker de har på. Vi kom så tidligt til showet at vi kunne se sminkningen, det var spændende.
En eftermiddag så vi et show med en gammel Keralansk form for kampsport. Hold da op der blev kæmpet med knive, kæppe og sværd. Det var vildt. Lige i Simons smagJ
Vi kan jo rigtig godt lide god mad alle 3 (og 4 når Tommy er med), og derfor fik vi udforsket en del restauranter og cafeer. Dem er der heldigvis mange af, så udvalget er godt og varieret. Uhmmmm
Fredag var det flyvetid igen, og heldigvis stod Shivarkumar og ventede på os i lufthavnen i Bangalore. Så var det ellers hjem og slappe lidt af inden den store dag oprandt. Søndag var det jo Lauras fødselsdag. 11 år er det jo ikke hver dag man bliver, så det skulle jo fejres med maner.
