Psykoanalyse

Tal med mig
 
Kom ind i mit rum, spark skoene af og smæk benene op eller læg dig på sofaen og put dig under det hjemmestrikkede tæppe. Der er kaffe eller te på kanden og masser af kleenex på bordet.
Fortæl mig det hele, græd, grin eller lad mig spørge ind, hvis det er svært at få lukket op.
 
Vi taler om det, der rører sig i dig og finder ud af, hvordan du lærer at leve med det, der gør ondt og transformerer det til vækst. Vi taler om dine drømme, undersøger og analyserer dem og finder ud af, hvad du har brug for at lære.
 
Måske arbejder vi med din stemme, synger sange, råber og skriger eller hvisker, måske arbejder vi med din krop og sætter bevægelse på følelserne og gør dem fysiske.
 
Jeg lytter, jeg analyserer, jeg spejler, jeg bevæges og jeg deler mine tanker og idéer om dig og dit med dig.
 
Her kan du være dig selv og her kan du være tryg.
Doktor Dans © 2017