FALCH-FEST I LANDSBYEN...
18.6.2011
Egentlig lignede det heldagsregn.
Men i takt med at vi nærmede os showstart i Den Fynske Landsby, lettede de tunge, dryppende skyer - og en blå solskinshimmel lå som et let sommertag over os fremmødte i Den Fynske Landsby fredag d. 17. juni...
Og vi var mange! Arrangørerne sagde "ikke udsolgt" - men det så ikke ud til der var plads til ret mange flere mennesker i den altid hyggelige "gryde" inde midt i mængden af stråtækte huse og andre fortidslevn.
Den sædvanlige trofaste fanskare havde taget opstilling lige foran midterste mikrofon på scenen da min mand og jeg ankom til Landsbyen. Uden vores knap 7 måneder gamle Mathias, som i aftenens anledning var overladt til mormor og morfar. Det var kun anden gang efter fødslen, min mand og jeg var ude uden barn, så vi (specielt jeg) havde glædet os meget. Uanset hvor svært det så var at vinke farvel til den lille fyr i hans høje stol med kylling/grøntsagsmos smurt ud over både sig selv og sin mormor, så var det altså også skønt at komme lidt ud i "virkeligheden" igen! :-)
Og med først Michael og Boat Man Love og dernæst Poul Krebs og The Combardos som aftenens værter, var der garanti for både godt selskab og god underholdning.
Præcis kl. 20.00 indtog Falch & Co. scenen - og gennem de følgende 75 minutter tog de os med på rundtur fra "Superlove"-tiden over "Venter på Vind"-perioden til den helt nye sommersingle; "Blivende Sted" - som i øvrigt lød som skabt til de store udendørs sommerscener!
Der var noget for enhver smag! Og for alle de fremmødte, så det ud til. Der blev konstant danset, sunget, klappet og vugget i takt - og alle så ud til at nyde aftenen i fulde drag. Michaels engagement i koncerten var fantastisk; Han var så meget på - og selv fra den store scene lykkedes det ham uden problemer at skabe virkelig god kontakt til de ca. 2.000 publikummer (gætter jeg på der var). Man kunne næsten stå dér, lidt til højre for hovedpersonen, og fornemme, at han sang lige til én selv - og nærmest glemme de mange, mange andre begejstrede tilhørere. Man får lyst til at udbryde; "Godt gået, Hr. Falch!" - det var en stor aften, som vil ligge lagret i min erindring rigtig lang tid fremover, og når jeg sidder med min baby i favnen om aftenen, vil jeg fortsat fortælle ham, at han skal sørge for at opleve Michael Falch når han bli'r lidt ældre...