De frie mænd og kvinder udgør størstedelen af befolkningen, og er som sådan rygmarven i oldtidens samfund.
Frie folk kan være alt, lige fra bønder og handlende, håndværkere og skovhuggere til fiskere, tyveknægte eller soldater.
Frie folk hilser som regel på hinanden, men er ikke forpligtet til det. Møder en fri mand eller kvinde derimod en person af højere stand, er de forpligtet til som minimum at bukke eller neje.
Ære og frihed
Frie folk er frie til at arbejde for hvem de har lyst, eje ting eller jord, drive handel, blive soldater eller tage på eventyr.
De fleste frie folk er nødt til at arbejde for at få mad på bordet, men hvis forretningen går godt, kan der sagtens blive guld tilovers, til et besøg på kroen eller hos købmanden. De frie folk er desuden under kongens beskyttelse, og hvis de er i nød kan de altid søge hjælp hos ham, - han er forpligtet til at hjælpe dem, det er derfor han er konge.