FERIE I FORTIDEN - din portal til eventyret
 

Adelen

De adelige har fine klæder, tjenere, musikere, kokke, rustninger, våben og guld i stride strømme. Desuden har de magt, og mange privilegier. Det er eksempelvis skik og brug at en adelig aldrig holder fest, uden at invitere alle andre adelige på egnen, - også selvom de ikke kan fordrage dem.

Adel forpligter
De adelige nyder en særlig anseelse i samfundet, og har et internt system til at finde ud af hvem der er mest adelig, når de mødes med hinanden. Alle adelige er teoretisk set ligemænd, og er kun underordnede kongen og guderne, som de er tvunget til at udvise respekt og ærbødighed.
 
De fleste adelige går meget op i at konkurrere om hvem der er den rigeste, kløgtigste, ædleste, og bedste kriger.
 
De adelige har pligt til at beskytte deres område mod fjender. Det er det der gør dem fortjente til livet i luksus. I Ådal bor de adelige enten på kongens gård, som hans personlige gæster, eller på deres egen gård, hvis de altså har en. En rejse som adelig garanterer dig et vist kvantum luksus.
 
ferie i fortiden