”Det skulle jo gerne hedde sig”.
Lysbilledforedrag ved tidl. lektor Hellmut Seifert Toftdahl, Århus.
(Klik og scroll for større billede)
Læs om kvindekroppens provokation af mandeverdenen her og her.
"klippekortet" trækkes stadig i offentlig debat, som her 05.01.16 om kvindelige Venligboeres imødekommenhed over for fremmede, og de beskyldninger for sexistisk landsforræderi, de derfor udsættes for i dag. Også nutidig feminisme krænkes og indigneres over nationalistisk begrundet sexisme.
Om kvinders andel i modstandsbeægelsen her, her og her
Kvinders rolle som underfundige rænkespillere mellem stridende mandlige magter har været tema i litteratur siden Aristofanes´"Kvindernes oprør". I Peter Seebergs "Fjenderne" gør de oprør, ikke mod deres mænd, men mod mændenes aggressive skelnen mellem "dem og os". Kvindernes involvering i krigen ligner den "forræderiske" Lokes pendlende diplomati i Villy Sørensens kulturradikale fortolkning af nordisk mytologi: "Ragnarok". Og de er kærlighedens ambassadører for menneskehedens overlevelse trods kamp og krig i N.F.S. Grundtvigs "mens graven kastes, vuggen gynger, og liv udsletter dødens spor" jvf. temaet på Kvindemuseet i Århus: "Kærlighed og konsekvenser i krigens kølvand" og Jens Christian Grøndahls beskrivelse af Josef som kærlig papfar til en horeunge undfanget af Maria med en tvivlsom far, som hun - i lighed med feltmadrasserne - påstår har været et kærlighedsmirakel i en mandsdomineret verden af had og ufred.
Hellmut Seifert Toftdahl er barn af en ”tyskertøs” og har aldrig kendt sin far. Alligevel vandt han i 2007 Kristeligt Dagblads kronikkonkurrence med emnet: ”Alt om min far”. Han er vokset op med bevidstheden om en intelligent og kærlig far, formidlet af sin mor og af faderens tyske enke. Han har derfor meget at fortælle om, hvad det betyder for identitetsdannelsen at vide noget om sine rødder, og om sin families erfaringer med besættelses-og eftertidens syn på børn af ”feltmadrasserne”. Mange af disse mødres påståede landsforræderi bestod blot i, at de havde forelsket sig i en mand på den forkerte side af verdenskrigens tabere og vindere, men de blev gjort til syndebukke for hele nationens selvransagelse og mytedannelse i forbindelse med efterkrigstidens tyskerhad og retsopgør med kollaboratører og med samarbejdspolitikken.
Foredraget er ledsaget af billeder fra faderens gemmer og om familiens rødder i det tidligere Schlesien, nu det vestlige Polen. I modsætning til mange andre tyskerbørn har han aldrig skammet sig over sine tyske rødder, men har været stolt af dem. Hans fund af sine tyske halvsøskende har haft stor betydning som et spejl af hans identitet. Hans foredrag kan derfor også opfattes som en kommentar til regnbuebørns, adoptions- og donorbørns identitetsproblemer og deres behov for at kende deres genetiske rødder.
Foredraget er også en humoristik beretning om mødet med det østtyske bureaukrati i DDR, med STASI ("Partiet overtog nazisternes uniformer, men skiftede bare emblemerne ud", fortalte hans far sine børn) og om et lykkeligt resultat af at opsøge og finde sine rødder.
PS: < Her til venstre er der en lille gåde om besættelsestiden, som du kan løse.
Målgrupper: studerende, skoler, højskoler, slægtsforskningsforeninger, historiske foreninger, sogneaftener, studiekredse m.m.
Honorar: 3.000 kr. + rejseomkostninger efter aftale.
Foredraget er godkendt tilskudsberettiget af Folkeuniversitetet.
Nødvendigt udstyr: Computer + projektionsudstyr (begge dele kan dog medbringes).
Klaver hvis der ønskes sange med relation til emnet.
Relevante sange:
”En lærke letted”
N.F.S. Grundtvig: ”Bladet i bogen sig vender”
Til orientering:
Anette Warring: "Tyskerpiger under besættelse og retsopgør", 1994
Forfatter Mikael Witte: "Krigsbørn" i Jyllands Posten 2002.
Forfatter Knud Romer: "Den som blinker er bange for døden", 2006 :
Romanen handler om tyskerhadet efter 2. verdenskrig.
Danskernes tyskerbillede i dag.
Sven Arvid Birkeland: "Tyske læger ved Flødeskumsfronten", 2005.
Claus Bryld: "Min besættelse-50 års livtag med historien", 2015.
" " : "Hvilken befrielse", 2008.
Leon Frank; "I skyggen af en barndom", 2008.
" " : "En moralsk dom gælder for altid," 2020
Moritz Schramm: "Det forende Tyskland efter 1990" s. 411-444 i "Tysk kulturhistorie fra 1648 til i dag", 2012.
Mikael Busch: "I seng med fjenden", 2012.
Günther Grass´ erindringsbearbejdelse.
Guido Knopp: "Den store flugt", 2002.
Peter H. Fogtdal: "Flødeskumsfronten", roman 2001.
Lotte Tarp: "...det sku nødig hedde sig", 1997,
Claes Castholm Hansen: "En kvindes historie", 2000.
Bente Merrild: "Sandheden i løgnen", 2005.
Lars Johansson: "Signe", 2006 og "Signes hjemkomst", 2014.
" " film: "Den tyske hemmelighed", 2005
Erik Oluf Otto Galvit: "Inger - min mor" - Tyskertøs eller forbudt kærlighed, 2009.
" " " " : Appendix til bogen.
Merete Just: "Tyskernes piger", 2014.
Leif Hansen: "I seng med fjenden", 2004.
Ebba D. Drolshagen: "Det skal de ikke slippe godt fra", 1999.
Peter Øvig Knudsen: "Efter drabet", 2001.
Hans Kirchoff: "At handle med ondskaben", 2015
Revision af besættelseshistorien, Information 2015.
"Såret står stadig åbent", Berlingske 2010.
Magasinet Liv: "Når man er forelsket i de "forbudte mænd", 2016.
Henny Vestergaard Granum: Foredrag om tyskertøserne.
Relevante film:
"Med ret til at dræbe", Peter Øvig Knudsen, 2003.
"De andres liv",2006. "Goodbye Lenin", 2003. "Barbara",2012.
"Lore", 2013. "Phoenix", 2014. "Under sandet", 2015. "Tavshedens labyrint", 2015.
Min fortælling i Kristeligt Dagblad:
http://www.kristeligt-dagblad.dk:80/artikel/260279
her oversat til tysk:
Deutsche Kriegskinder. v/ Sabine Bode.
Deutsche Kriegskinder. v/ Ute-Bauer-Timmerbrink.
Ebba D. Drolshagen: "Wehrmachtskinder".
Amerikanske krigsbørn.
Interviews:
1) https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/far-var-langt-v%C3%A6k-men-alligevel-t%C3%A6t-p%C3%A5
2) TV Midt-Vest Mokka: "Bunkernes børn"
Om ”ingen far” at have: Løs en gåde.
Anbefalinger:
Lone Hindø,
sognepræst,
Trige, Ølsted og Spørring pastorat:
Hellmut Seifert Toftdahl er en særdeles dygtig og interessant foredragsholder. Han formår at holde tilhørerne tryllebundne med sit foredrag: ”Det skulle jo gerne hedde sig”. Vi kender meget til 2. verdenskrig, men dette foredrag belyser det på en ganske anden måde, så vi får en langt bedre forståelse for det, der også var dagligdagen.
Samtidig fører Hellmut Seifert Toftdahl os i tekst og billeder op til efterkrigstidens Tysklandshistorie, idet vi hører om, hvordan det så gik familiens videre færden i det daværende Østtyskland efter krigen, hvor en sådan "familiesammenføring" var et særsyn og ikke foregik uden dramatik, men slutter med nutidens ukomplicerede samkvem.
Kjeld Thorsen, lektor, Åbent Gymnasium, Nykøbing Mors:
Vi har alle vores helt særlige, personlige fortælling. Hellmut Seifert Toftdahls er af den mere usædvanlige slags. Den føjer sig ikke ind i den store kollektive danske fortælling om besættelsen. Den handler om ham selv, hans mor og hans far. Hans mor var ”tyskertøs”, og at stå frem og tale om det har været svært for de fleste. Mange har ikke haft mod til det, selv mange år efter. Men Hellmut Seifert Toftdahls foredrag er et muntert og kærligt portræt af en mor, hvis livs kærlighed var en tysk soldat på den såkaldte ”flødeskumsfront”. Soldaten blev en fraværende far, der efter krigen kun fik lejlighed til at holde kontakten ved lige til sin søn gennem breve.
Foredraget er levende illustreret med billeder. Det giver anledning til en refleksion både over 2. verdenskrigs fortællinger og dens modfortællinger, men også til et indblik i, hvad det betyder at kende sine rødder. Derfor er der tre dimensioner i foredraget: en personlig historie, en familiehistorie og en Danmarkshistorie.
Foredraget kan varmt anbefales.
