Afholdte arrangementer
Vi har igennem de sidste 2 år, afholdt forskellige arrangementer.
1. Dyr og folk i Ålborg
På dyrskuepladsen i Aalborg. Hele weekenden skete der mange forskellige ting på pladsen, så som:
· Dyrskue
· Opvisninger med agility og klikkertræning
· "Store legedag" med bla hoppeborge, tog og rodeotyr.
· Topperkørsel med shetlændere
· Traktortræk
· Loppemarked
· og meget mere
Der var allerede nogle, der ankom fredag og begyndte at sætte stand, telte og gøre klar i stalden. Lørdag ankom der så endnu flere ponyer og søndag de sidste der bare skulle være med i agilitykonkurrencen.
Markedsteltet, er købt af foreningen. Inde i teltet, havde vi indrettet os med cafe, tombola, ansigtsmaling og konkurrencer.
Lørdag var der opvisninger både i Agility, spring og klikkertræning. Vi stillede også op for sjov imod 4H, på vores Agilitybane, hvor alle deltagerne modtog en dommerseddel, så de kunne se hvordan det var gået for dem. Lørdag aften blev brugt til at hygge med ponyer/heste blandet på kryds og tværs af foreningerne, vi hyggede os med at træne lidt forskellige ting på opvisningsbanen, gå på gulvtæppe, op og ned af vippe, trappe og andre ting, + at der var nogen der prøvede agility banen.
Søndag var der Agilitykonkurrence for minimulerne, og der var 13 starter i sværhedsgrad 1 og 9 i sværhedsgrad 2.
2. En super dag med Tabita Cramer. i Hobro den 14/1 2007
En dag med så mange input og gode oplevelser, skal simpelthen deles med andre.
Der skal være en speciel tak til alle dem, som var så flinke at hjælpe med forberedelserne, så dette arrangement blev en god oplevelse for alle.
Vi kom i lidt af et problem lørdag aften, de der var varslet storm. Så der var måske mulighed for at Tabita, forståelig nok, ikke ville køre med sine heste i trailer. Plan B blev så, at hun bare så skulle komme alligevel og så låne en af rideskolehestene.
Men heldigvis havde Tabita også trodset vejret og taget sine egne heste med og selvom man måske havde lidt ondt af de stakkels heste – at de skulle ud og køre trailer i sådan et vejr.
Dem fra Fyn var de første som ankom ti stedet – da de jo havde lovet og hjælpe. Og det må i jo nok have lov at sige – vupti så var borde og stole tørrede af og sat pænt. Kort efter kom Anne Marie og Karina. Karina havde købt rundstykker, så vi fik lige en sludder omkring dagens planlægning, men inden man havde fået den sidste bid var vi alle i gang. Opgaverne blev lynhurtigt delt ud. Folk snittede salat, slæbte borde, tog i mod Tabita og andre officials.
Efterhånden som klokken nærmere sig 13 – kom der flere og flere, som havde trodset vejret, for at være med til ”Minimulernes” første arrangement. Det startede med af vores formand holdt en lille velkomsttale og bød alle velkommen.
Tabita fik pakket alle sine ting ud, imens hendes hestene snusede rundt i ringen og hyggede sig. Hun startede lige så stille, hvor hun fortalte lidt om sine heste og hendes tanker omkring klikkertræning og horsemanship. Hun startede med sin unge Vilja, som for første gang var med i byen – hvilket den klarede super.
Hun viste en del øvelser og tricks med hende. Hun fortalte rigtig mange gode ting, mens vi langsomt kun se Vilja blive mere og mere tryg ved situationen og sikke en tillid der var mellem de to. Vilja er 2 år og en hoppe som gerne vil være med på ”legen”. Vilja er trænet med klikker og Tabita viste, hvordan hun trænede Vilja til hverdag og forklarede, hvordan hun var startet med øvelsen og hvordan man kunne udvide sine ”krav” til hesten når den havde fattet de første trin i øvelsen. Hele tiden med positiv prægning af hesten så den selv begynder at tænke over øvelsen og hvad den kan gøre for at få ”klikket” og godbidden. Tabita var super god til at tage folk med og lade dem stille spørgsmål. Vilja lavede øvelser som targetstick, op og stå, fodbold, tage ting, bakke, følge med osv.
Så var der pause i 15 min, hvor vi gik rundt og kiggede på køreting fra Seletøjsalg og rideudstyr fra Unik rideudstyr. Og så lige lidt kage fra boden og lidt varme i rytterstuen – så var vi klar til næste afdeling af ”demonstrationen”. Alle købte lidt varmt og drikke og virkede i øvrigt super glade og tilfredse. Mange fandt også vej hen til Tabita for igen at stille spørgsmål..
Nu var det Lumieres tur – Og WAUV sikke en start og sikke et show. Folk var endnu ikke helt samlet og heller ikke helt stille, MEN det blev de da Tabita med alle hendes kræfter svingede en kørepisk fra side til side, rundt omkring Lumiere og oppe i luften var den også… Og da Lumiere bare stod og gloede, var alle lige som sat på plads. Jeg har set mange dygtige horsemanship folk men dette var simpelthen i særklasse.. Lumieres opmærksomhed var 100% ved Tabita hele tiden. De viste en del Parelli øvelser, hvilket vi må sige var til UG. Meget af det foregik til musik, hvor Tabita viste hvordan hun trænede med ham. Det var rigtig flot, på trods af at Lumiere var lidt træt, ovenpå den strenge tur i traileren i stormvejret.
Lumiere blev også pakket ind i presenning, rullede et gulvtæppe ud, lave longearbejde – bare uden longe, små volter i trav og galop, og ja vi alle tabte simpelthen næse og mund. Virkelig flot arbejde eller skal man ikke bare kalde det team work??
Det var helt utroligt og se samspillet mellem hest og rytter – både med Vilja og med Lumiere. Det er sådan man ”drømmer” om at ens eget forhold til sin hest kunne blive. Til sidst viste hun, hvordan man kan træne dressurøvelser med sin hest med lange liner.
Til sidst viste hun arbejde for lange tøjler. Som man også må sige var veltænkt til musik…
Selvom vi alle var stivfrosne og super trætte, af det dårlige vejr, sad alle stadig med hagerne nede i gulvet. Lumiere gjorde indtryk på os alle – ingen tvivl…
Efter ”demonstrationen” var der buffet, med lasagne, kogt kold skinke, flutes og salat i mange forskellige varianter– jeg vil skyde på at vi var omkring 60 til spisning i rytterstuen.
Annemarie havde forberedt en lille konkurrence som var Tip en 13ér. Præmien i dette var et gavekort til en T-shirt men minimulernes tryk på… Stort set alle var med på ideen, og hjernerne knagede, for hvor mange distrikter er der i minimulerne? Hvilken farve sløjfe skal en hingste-minimule have i halen??
Ingen havde tippet en 13èr, en 12er så vi trak lod om de fem som havde tippet en 11ér…
Og vinderen blev: HELLE KIBSGAARD
Stort tillykke
Så blev det endelig tid til lidt mad som jo smagte pragtfuldt.
Pga. stormen blev det lidt til fastfood da folk jo gerne ville hjem inden broerne lukkede osv. Så de fire fra Fyn vendte næsen hjemad ved 17.00 tiden. ,
Vi fik i hvert fald en masse input som man kan bruge derhjemme og til sidst kunne man stille spørgsmål, hvor Tabita gav gode råd. Mest om, hvordan man kunne bruge det på ens egen hest i forskellige situationer.
Et stort tak til Tabita Cramer, som leverede en oplevelse i særklasse. Tak!