N

Mandag d. 3 august 2009

Denne dag havde vi besluttet at vi skulle se en masse der ikke havde med krig at gøre.
 
Vi kørte tidligt til "Krokodille land". Det er bestemt et besøg værd. Man starter med at gå rundt udenfor og se en helt masse forskellige skildpadder, små som store. Man kan endda komme til at klappe de helt store landskildpadder. Og nøj hvor var de store.
Herfter kommer man ind til krybdyrene. De har vildt mange arter og mange af hver slags. Edderkopper, slanger, firben og varaner. Det er også i denne afdeling de har de små nyudklækkede. Så kommer man igen uden for og ser flere skildpadder. Man kommer igen forbi de store som man kan klappe og nusse.
Så kommer man ind til alle de store krokodiller. Det er vildt så mange de har. Man skal ikke lige have det store vintertøj på, der er virkelig tropisk klima herinde.
Der er hele turen igennem en masse steder hvor børnene kan klatre rundt mellem dyrene. De kan dog ikke komme ind til dem, men det er vildt godt lavet.
I vil også kunne se på nogle af billederne herfra.
 
Så kørte vi til "Mont St. Michel". Et kloster/slot ude på en ø. Man kan kun komme hertil når der er lavvandet. Der var vildt mange mennesker herude. Og er man ikke så heldig man kan komme til at parkere handicap, skal man forberede sig på en god gåtur bare for at nå derhen, pga alle de mennesker der er her.
Man kommer ind i nogle smalle gader, med butikker side om side, men masser af souveniers. Der er også masser af restauranter at vælge imellem. Men vær forberedt på en del ventetid.
Når man så kommer igennem denne lange gade med butikkerne så kommer man til trapperne, og der er mange.
Chalotte, Jasmin og jeg gik opaf, mens Jannik og Ninna ventede i gaden. Det er helt bestemt det værd at gå længere op. Sikke en udsigt man finder heroppe. Det er så imponerende. Vi ville gerne have været helt oppe i klosteret, men der var for lang en kø til at vi ville. Men har man muligheden så skal man gå helt op.
Vi gik ned til bilen igen, men Jannik og jeg skulle da lige ud og have nogle billeder udefra havbunden af og ind på klosteret/slottet. Man læser og høre godt nok at man ikke selv skal bevæge sig der ud pga. fare for kviksand. Men vi så alle de andre der løb rundt herude og bestemte os for at det kunne vi også så. Det er imponerende at vide at man render rundt på havbunden, mens der intet vand er. Vi fik taget en del billeder og Jannik fik lavet lidt hjulspind. Hehe.
 
Så kørte vi videre. Vi holdt ind på en lille restaurant på vejen og fik lidt mad med os.
 
Nu gik turen videre til Zoo. Ninna gik ikke med ind da hun ikke havde det vildt godt. Så vi andre gik selv ind, Det viste sig at parken var delt op i to afdelinger, og at den ene selvfølgelig lige, 1 min før vi kom, var lukket. Så den kunne vi ikke få at se. Vi gik ind og så den anden afdeling.
Man kommet parken rundt via en fin rute.
De har en afdeling hvor man går rundt mellem aberne. De var vist ikke så glade denne dag, de brølede helt vildt. Jannik og Chalotte syntes ikke det var vildt sjovt. Men de kom med igennem.
Vi så også giraffer, zebra, løver, geparder, fugle og nogle pindsvin. Disse pindsvin fandt Jannik ud af at han kunne gøre bange så de rejste alle piggene og vente røven mod os. Det morede han sig rigtig godt med. Smiler.
Da vi havde set alle dyrene gik vi om på legepladsen, der var 2 hoppeborge, et bold-land og en legeplads. Jasmin prøvede alle tingene.
Da de lukkede måtte vi hjem.
 
Jeanette Gindeberg Sørensen