Denne dag stod vi forholdsvis tidligt op, kl 9.00.. uha sikke trætte vi var.
Vi kørte ud til den amerikanske kirkegård. Her var vi først inde og se deres museum. Inden man bliver lukket ind her skal man igennem en metaldetektor og have tjekket tasker og jakker. De skulle jo lige være sikker på vi ikke havde en bombe med.
Her kommer man ned i underetagen hvor man kan se en masse af de ting, nogle af de mænd der er begravet her, havde på sig da de døde.
Derefter gik vi ud og så kirkegården. Vi syntes der var mange kors på den canadiske men det er ingen ting i forhold til hvad der ligger på den amerikanske.
Vi var også henne og fotografere det kors som der er med i filmen "Saving private Ryan".
Efter rundgangen her kørte vi ned til Omaha beach, som vi kunne se oppe fra kirkegården.
Vi startede på muséet der ligger hernede.. Her er der næsten kun opstillede tro størrelser af soldater, maskiner, våben og omgivelserne. Virkelig imponerende.
Så kørte vi ned til stranden for at se det flotte monument der er på Omaha Beach.
Hernede observerede vi mange danskere og danske biler. Det var helt rart at se vi ikke var de eneste danskere i miles omkreds.
Turen gik så videre til "Point Tu Hoc". Sikke en fantastisk udsigt. Her oppe ser man alle de bombekratere de lavede under krigen. Man får virkelig forståelsen af hvor kraftige bomberne var. Hvor forfærdelig det måtte have været, at ligge her mens de faldt.
Det er endnu en ting som er et besøg værd hvis man er hernede. Man bør bestemt ikke vælge dette fra og så er det som en ekstra ting gratis.
Der ligger stadig bunker her, som man kan komme ind i, samt nogle som de har ramt plet på, så det kun er ruiner og jernstænger der stikker op fra jorden.
En ting man bør gøre her ude er at stille sig ned i en af de store bombekratere og få taget et billede oppe fra kanten, det giver et større aspekt, for andre når de ser billederne fra ferien.
Herefter ville vi bare ud og kigge lidt i området og se om vi stødte på noget. Vi kom igen ud på en afstikker. Vi kørte på en meget meget meget lille vej, i følge GPS'en kørte vi i ingenting, men Jannik mente anderledes, men måtte til sidst give sig og vende om.
Vi fandt igen en McDonald's og fik vores aftensmad her.
Så vendte vi næsen hjem igen.
På vejen hjem kom vi lige forbi den tyske kirkegård. Så den skulle vi da lige ind og se.
Da vi skulle ud og se den gik Janniks scooter i stykker, men efter 5 min ændrede den mening og kørte med ud alligevel.
Det begyndt at regne og Jasmin var den eneste med paraply, en lille fin lyserød "Hello Kitty" paraply. Det var ikke et lige så imponerende syn som den amerikanske og canadiske kirkegård, til trods for der ligger mange mange flere på den tyske kirkegård.
Og så kørte vi hjem. Sikke en lang lang tur der var hjem.
