N

Lørdag d. 1 august 2009

Vi stod nogenlunde tidligt op for at køre i "accveil Individuel - la cité de la mer" (et land omkring ubåde, fisk etc.
Vi betalte og gik glade mod u-båden. Jannik skulle se en film med Jasmin på skødet inde i u-båden, da han ikke kunne komme rundt i den i kørestolen. Vi andre skulle så gå turen rundt.
Men Jasmin måtte ikke engang se filmen, da de mente at hvis der udbrød brand, så ville hun ikke kunne finde ud af at blive siddene på Jannik . Som vel at mærke bare skulle ud af døren igen, lige bag ved ham. Så vi blev gale og gik.
Ninna gik dog tilbage og tog billeder af u-båden, mens Chalotte og jeg tog hele turen rundt.
Det skal lige siges at hvis man gerne vil se en masse fisk så er det ikke her man skal tage hen. Der er lidt men det er mere et sted for børn da de kan prøve en masse og lære en masse.
Imens Chalotte og jeg gik turen, sad Jannik, Ninna og Jasmin ude i bilen og ventede på os, de kørte en lille tur over og fik priser på færgeturen til England herfra.
Da vi så var færdig med at se det hele, gik turen hjem.
 
Vi købte pizza ved pizzamanden ved vores campingplads. Hernede har man ikke "pølsevogne". Nej man har "Pizzavogne", hvilket er vildt smart og mums hvor smagte de godt. Danmark kan lære noget her!!
 
Jannik og Jasmin ville i seng, mente dog kun Jannik, så der var lige en 4 timers lang kamp om hvem der skulle bestemte af de to.
Chalotte lå og boblede imens og Ninna og jeg gik op med skrald, og tog en runde på campingpladsen. Da vi kom tilbage var kampen ovre og Jannik, Ninna og jeg sad og snakkede til langt ud på natten.
Jeanette Gindeberg Sørensen