Der er ganske vist godt 59.109
stemmeberettigede vælgere i Sønderborg Kommune den 17. november, men man har
altså kalkuleret med, at valgdeltagelsen ikke bliver 100 pct.!
De, der har brevstemt, har
ikke fået en egentlig stemmeseddel, men har skullet skrive navnet på det
parti/liste eller navn, de ønskede at stemme på. Brevstemmerne er i øvrigt
gennemgået dagen før valget, den 16. november, og dem var der 1077 af.
De mange stemmesedler blev
af personale fra rådhusservice og chaufføren fra Als Offset båret ind på
rådhuset, hvor en større ud- og ompakning af sedlerne derefter kunne begynde.
Der blev talt op i bunker til hvert valgsted og anbragt sammen med de
stemmesedler til regionsrådsvalget, som også ankom fredag.
Sammen med blyanter,
chokolade til vælgerne, tape, elastikker, vejledninger og meget andet, som man
slet ikke forestiller sig, der er brug for valgstederne, køres stemmesedlerne
tidligt om morgenen på valgdagen til valgstederne, så alt er klar kl. 9, når
demokratiets festdag begynder.
Når valgstederne lukker
kl. 20, tælles der stemmer på stedet. Når det er overstået, pakkes
stemmesedlerne sammen og køres af medarbejdere og biler fra Brand&Redning til
Nordborg, hvor der er fintælling dagen efter valget.

56.000 kommunale stemmesedler blev fredag morgen
båret ind i rådhuset, hvor der derefter kunne tages fat på at pakke i de
bunker, der tirsdag morgen køres ud til de enkelte valgsteder. Kim Jepsen har
sørget for at finde ekstra folk til at køre ud med materialet.