Det er naturligt at reagere frygtsomt over for noget, som man ikke kender. Hvis man kan blive bange for noget som helst, overlever man ikke ret længe. På den anden side ville man heller ikke overleve, hvis man frygtede alting. Det er derfor meget vigtigt, at hunden lærer, hvad den har grund til at frygte, og hvad den ikke skal være bange for. Denne indlæring er nødvendig, for at hunden kan tilpasse sig til sine omgivelser, og det sker lettest tidligt i livet.

Hvis en hund er frygtsom, viser den det ved at være urolig, og mere eller mindre krybende forsøger den at undgå det, som den er bange for. Hunden vil samtidig vise tegn på underlegenhed, ved at den holder hovedet sænket, samtidig med at ørerne er lagt tilbage, mundvigene er "lange" og øjnene er "smalle". Desuden drejer hunden ofte hovedet væk for at undgå øjenkontakt. Hunden farer desuden sammen ved pludselige bevægelser og forsøger at flygte. Ofte har især unge hunde rejst børsterne langs hele ryggen, og nogle hunde gør. Begge dele er udtryk for, at hunden er på vagt.

Frygtsomhed er en umiddelbar reaktion over for noget ukendt. Hvis det ukendte fjerner sig, forsvinder frygten, og hvis det ukendte ikke viser sig at udgøre en trussel, vil frygtsomheden normalt gradvist afløses af nysgerrighed.
Angst er nærmere en tilstand end en umiddelbar reaktion. Hvis en hund møder noget, som gør den angst, vil hundens angst i starten tiltage. Hvis det, som udløste hundens angst, forsvinder, vil dens angst kun langsomt aftage. Der kan således gå op til 25-30 minutter eller længere, før hundens angst er forsvundet. 

Hvis hunden er angst, kan den vise det ved, at den – ud over at vise samme adfærd som ved frygtsomhed (se ovenfor) – holder halen mellem benene, ryster, trækker vejret meget hurtigt eller savler. Desuden kan den have svært ved at holde på sin afføring. Angst skyldes ofte, at hunden én eller flere gange har oplevet noget meget ubehageligt i en bestemt situation. Hunden vil ikke kun reagere angst, når den igen møder den eller det, der var årsag til hundens ubehag, men tit vil den også reagere på bestemte ting, som optrådte i eller umiddelbart før den pågældende situation. Et eksempel: Hvis hunden tidligere har været udsat for noget meget ubehageligt hos dyrlægen, kan den således vise angst over for alle personer, der er klædt i hvidt, eller når den kommer ind i dyrlægens venteværelse.

Hvis din hunds reaktioner mere ligner angst end frygtsomhed, eller hunden af og til reagerer aggresivt overfor fremmede mennsker, bør du ikke selv forsøge at løse problemet. Du skal i stedet omgående søge hjælp hos en adfærdsbehandler eller en dyrlæge med erfaring i adfærdsbehandling.

En hund skal lære at være tryg ved mennesker. Når hvalpen er mellem 4 og 12 uger gammel, skal den dagligt have tæt kontakt til mennesker. I den første del af denne periode sker en prægning, hvor hvalpen lærer, at den er en hund, samt at acceptere mennesker som nogle, den senere kan knytte sig til. I sidste del af perioden skal hvalpen lære, at det er mennesker generelt, som den kan knytte sig til, og ikke kun bestemte personer. Derfor skal hvalpen være sammen med flere forskellige personer – både mænd og kvinder, børn såvel som voksne. Dette er meget vigtigt. Hvis hvalpen for eksempel kun er sammen med kvinder, vil den senere reagere frygtsomt over for mænd, og det bliver meget svært at lære hunden at acceptere dem.

Hunden skal have regelmæssig kontakt og gode oplevelser med fremmede mennesker, indtil den er mellem 1/2 og 1 år gammel. Hvis hunden ikke har det, er der risiko for, at den igen vil begynde at reagere frygtsomt, når den møder mennesker, som den ikke kender. Hvis din hund er frygtsom over for fremmede mennesker, kan det skyldes, at den har været for lidt sammen med mennesker hos opdrætteren, da den var hvalp. Men det kan også skyldes, at du har forsømt at lade hunden komme ud blandt fremmede mennesker i en længere periode, efter du fik den hjem.

Der er forskellige ting, som du kan gøre for at hjælpe din hund over dens frygtsomhed over for fremmede mennesker: 

*Gå tur med hunden et sted, hvor der ofte kommer mennesker. Tag desuden hunden med i byen, så ofte du kan. I starten bør du holde afstand til andre mennesker, når du går rundt med hunden. Når hunden har vænnet sig til at komme ud blandt fremmede mennesker, bør du efterhånden gå tættere og tættere på de fremmede med hunden, så I til sidst går blandt dem. 

*Optræd altid roligt og afslappet, når du og hunden er ude blandt fremmede. Hvis du er anspændt, vil hunden straks mærke det.

*Lad hunden uhindret tage kontakt til fremmede, hvis den ønsker det, og de fremmede er indforstået med, at hunden tager kontakt. Forlang ikke af hunden, at den først skal have lov af dig.

*Hvis hunden er interesseret i, men ikke rigtigt tør tage kontakt, kan den fremmede person lette situationen for hunden ved at sætte sig på hug et stykke væk med siden til den. Den fremmede skal undgå at tage direkte øjenkontakt med hunden og af og til se væk fra den ved at dreje hovedet til siden. Han eller hun bør tale roligt og dæmpet til hunden – og kan eventuelt tilbyde hunden en godbid ved forsigtigt at række godbidden frem mod den.

*Tving aldrig din hund til at tage kontakt med fremmede. Hvis du gør det, er der risiko for, at problemet bliver værre.

*Vær opmærksom på, at nogle mennesker ikke kan lide hunde eller er direkte bange for dem. Det vil hunden straks mærke, hvorfor den bliver usikker og kan reagere aggressivt.

*Gå derfor ikke hen til mennesker, som ser ud til at vige for hunden. Hold så stor afstand, at det ikke er nødvendigt at trække hunden til dig, så den tror, at den skal være agtpågivende. Ignorér både din hund og den fremmede person.

*Lad aldrig hunden stå bundet alene ude blandt fremmede, f.eks. når du skal ud at købe ind. Tænk på, at der kan komme mennesker tæt på hunden, uden at den har mulighed for at komme væk. Det kan forstærke hundens frygtsomhed, og hunden kan blive presset så meget, at den føler sig nødsaget til at forsvare sig.

*Sørg for, at hunden bliver stimuleret og aktiveret, når familien er hjemme. Find på små opgaver, hvor hunden får lejlighed til at bruge sit hoved og sin næse. Gør dem gradvist sværere, men gå ikke hurtigere frem, end hunden har mulighed for selv at løse dem. Du kan for eksempel starte med at smide en håndfuld hundekiks ud i haven, som det vil tage 15-20 minutter for hunden at finde.

*Gå til hundetræning med hunden, så den kan møde fremmede mennesker og andre hunde. Find en hundeklub, hvor man lægger vægt på, at træningen er lystbetonet. Til hundetræning kan du og hunden lære øvelser, der kan øge hundens selvsikkerhed i positiv retning – f.eks. sporsøgning, søgning efter genstande og agility.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, eller træningen ikke lykkes, er det vigtigt, at du søger hjælp – for eksempel hos en adfærdsbehandler eller en dyrlæge med erfaring i adfærdsbehandling.