Hunde er flokdyr, og derfor bryder de sig ikke om at være alene hjemme. Hunde reagerer dog på forskellig måde, når de bliver ladt alene. Mere end 1/5 af alle hunde ødelægger genstande i hjemmet, gør overdrevent meget, hyler eller er urenlige. Nedenfor fortæller vi lidt om, hvorfor hundene reagerer, som de gør, samt hvad du kan gøre, hvis din hund ikke kan være alene hjemme.
I nogle tilfælde skyldes problemerne hovedsageligt, at hunden er angst for at være alene. I andre tilfælde skyldes de, at hunden er understimuleret, fordi den ikke oplever nok, når familien er hjemme. I de fleste tilfælde opstår problemerne dog pga. en blanding af angst og understimulering. Hvis hunden er angst, trækker den vejret meget hurtigt og savler. Det opdager du kun, hvis du laver en videooptagelse af hunden, når den er alene. Desuden kan en hund, der ellers kan holde sig i lang tid, have svært ved at holde på sin afføring eller tisse. Hundens angst for at blive forladt ses i nogle tilfælde ved, at den ryster, når du forbereder dig på at gå fra den.
Når hunden lades alene, ønsker den at blive genforenet med familien. Da det ikke kan lade sig gøre, bliver hunden frustreret. Når hunden bliver frustreret, sker der følgende: 1) hundens angst forstærkes, 2) den bliver mere opmærksom på lyde udefra, 3) den bliver rastløs, og 4) den begynder at udføre adfærd, som umiddelbart virker uforståelig ud fra den situation, som hunden er i. Der er dog tale om adfærd, som er naturlig for hunde såsom at undersøge ting og rive dem i stykker. Når hunden ødelægger ting i hjemmet, skyldes det, at den er frustreret – ikke, at den er ulydig eller vil straffe sin ejer. Hvis der er kradsemærker ved hoveddøren, kan det være, fordi hunden har forsøgt at slippe ud. Fordi hunden bliver mere opmærksom, vil den også gø mere. Da hunden samtidig er utryg, vil den fortsætte med at gø, længe efter at årsagen til, at den begyndte at gø, er forsvundet. Hundens utryghed kan også vise sig ved, at den hyler for at komme i kontakt med dig. Det er familien, som hunden savner, når den er alene. Især den person, som hunden er mest knyttet til. Det hjælper derfor ikke at købe endnu en hund til at holde den med selskab. Man risikerer blot at få to hunde med alene hjemme-problemer.
Når du får en ny hvalp, skal træningen begynde efter nogle dage, når hvalpen er faldet til i jeres nye omgivelser. Derfor bør man gerne få sin hvalp hvor man har ferie, og gerne 2-3 uger sammenlagt.
*Begynd træningen når din hvalp er træt, og har været ude og besørge. Det er meget vigtigt at du placere den et sted, hvor du ved at den føler sig tryg og er vant til at opholde sig. Afled dens opmærksomhed ved at smide små godbidder ud på gulvet, eller giv den et stor ben den kan lide at gnave i, og smut så ud af huset i et par minutter. Lad gerne radio eller tv køre og sluk ikke lyset, det skal være sådan at den tror at du stadig er i huset. Nu skulle du gerne nå tilbage, inden hvalpen bliver urolig, men hvis den er begyndt at pibe skal du trække den lidt længere, gerne til den har været i ro i ca. 2 min.
*Forsøg ikke at trøste hunden, hvis den bliver urolig, når du forbereder dig på at forlade den. Hvis du gør det, bekræfter du den i, at der er noget at være bange for. Optræd roligt og afslappet og sig blot "Kommer snart igen" eller noget andet, så hunden ved, hvad der skal foregå.
*Skæld ikke hunden ud, når du kommer hjem og finder ud af, at den har ødelagt noget. Hunden forstår ikke, hvad du mener. Hunden har ikke "dårlig samvittighed", selvom det ser sådan ud. Den prøver at formilde dig, fordi den kan mærke, at du er vred eller irriteret på den. Du risikerer derfor at gøre hunden endnu mere usikker samt at ødelægge forholdet mellem dig og din hund, hvis du skælder den ud.
*Undgå "velkomstscener", når du kommer hjem. Du må ikke afvise hunden, når den kommer for at hilse. Men besvar kort hundens hilsen, og lad den være i de næste 5-10 minutter.
*Forsøg ikke at gøre hunden fysisk træt ved at motionere den ekstra meget, lige før du forlader den. Du risikerer, at problemet bliver værre, fordi du forlader hunden, inden den er faldet helt til ro. Når du lufter hunden, før du går, skal det ske i et roligt tempo, hvor den får tid til at snuse. Bagefter skal der gå 20-25 minutter, inden du forlader hunden, så den kan nå at falde helt til ro.
*Undgå, at hunden knytter sig for stærkt til én person i familien. Lad familiens medlemmer deles om forpligtelserne over for hunden – det vil sige gåture, fodring, social kontakt samt beskæftigelse. Fodringen af hunden bør dog kun foretages af familiens voksne medlemmer. Hvis du bor alene, bør du aftale med venner og bekendte, at de kommer og går tur med hunden engang imellem.
*Lad ikke hunden følge dig rundt i huset hele tiden. Få den til at lægge sig en gang imellem. Hunden skal blive liggende, indtil du giver den fri. I starten bør du derfor kun lade hunden ligge i kort tid ad gangen. Efterhånden lærer du den så at blive liggende i længere og længere tid ad gangen.
*Hunden skal have lov til at søge kontakt, og den skal have lige så megen opmærksomhed og kontakt, som den plejer. Desuden skal hunden have lov til at tage initiativ til aktivitet sammen med dig. Du skal straks acceptere, hvis det er i orden for dig. Men hunden skal til gengæld lære at acceptere, hvis du ikke vil eller kan give den opmærksomhed lige nu.
*Giv derfor aldrig efter, hvis hunden vedholdende plager om opmærksomhed, men afvis den venligt og bestemt og bed den lægge sig. Undgå at skælde hunden ud eller irettesætte den på anden måde, da den også vil opfatte dette som en form for opmærksomhed.
*Afbryd aldrig hunden, hvis den beskæftiger sig selv – medmindre den gør noget, som den ikke må.
*Sørg for, at hunden bliver aktiveret og stimuleret, når familien er hjemme. Find på små opgaver, hvor hunden får lejlighed til at bruge sit hoved og sin næse. Gør opgaverne gradvist sværere, men gå ikke hurtigere frem, end hunden har mulighed for selv at løse dem. Du kan for eksempel starte med at smide en håndfuld hundekiks ud i haven, som det vil tage 15-20 minutter for hunden at finde.
*Gå til hundetræning med hunden. Find en hundeklub, hvor man lægger vægt på, at træningen er lystbetonet. Streng dressur vil blot gøre problemet værre. Ved træningen kan du lære, hvorledes du kan lægge spor til hunden, som den skal følge. Sporsøgning stimulerer hunden og trætter den mentalt på en sund og naturlig måde. Endvidere kan øvelser som sporsøgning, søgning efter genstande, agility m.m. øge hundens selvstændighed i positiv retning.
*Væn hunden til, at du forbereder dig på at forlade den. Gør alle de ting, som du plejer at foretage dig, før du går fra hunden. Forlad den ikke, men tag roligt overtøjet af igen, og fortsæt dine daglige gøremål. Gentag dette flere gange om dagen, indtil hunden ikke længere reagerer ved at blive urolig.
*Væn derefter gradvist hunden til at være alene hjemme. I de første dage forlader du kun hunden i nogle få minutter ad gangen, men gerne flere gange om dagen. I de følgende dage forlader du så hunden i længere og længere tid ad gangen. Det er vigtigt, at du ikke går så hurtigt frem, at hunden begynder at gø eller hyle. Gå ikke straks tilbage til hunden, hvis den gør dette, men vent, til den er holdt op. Fortsæt træningen næste dag, men forlad den kun i en fjerdedel så lang tid ad gangen. I de følgende dage forlader du igen hunden i gradvis længere tid ad gangen, men i et langsommere tempo, end da den begyndte at gø eller hyle.
*I den periode, hvor du vænner hunden til, at du forbereder dig til at gå, samt til at være alene, må du ikke forlade hunden – undtagen når du træner med den. Få derfor hunden passet, når du skal i byen eller på arbejde, eller tag den med.
Når problemet er opstået
Alene hjemme problemer hører blandt de hyppigste adfærdsproblemer, hos især yngre hunde. Den hyppigste årsag til problemer er det, man kalder separationsangst (angst for adskillelse fra ejeren). Problemet viser sig ved, at hunden hyler og/eller ødelægger inventaret, efter dens ejer har forladt boligen. Når ejeren er hjemme, er hunden som regel velfungerende og kærlig.
Separationsangst er egentlig en ganske normal adfærd. Det er meget forståeligt, at hunden bliver ked af det, når "flokken" eller "floklederen" forlader den, for det er meget skræmmende for en hund, som er helt afhængig af voksne til at beskyttte sig, pludselig at være ladt alene. (Der er også en forstærker som kan gøre problemerne større, det er stress og enten over- eller understimulation).
Separationsangst forekommer især, hvis hunden er meget knyttet til ejeren eller familiens medlemmer. Derfor kan man være nødt til at "slække" lidt på de stærke bånd mellem hund og ejer.
Ofte er disse hunde meget opmærksomhedssøgende. De går i hælene på deres ejer, de kommer ofte og skubber med snuden, og de beder ofte om opmærksomhed. Det må ændres! Hunden må blive lidt mere selvstændig – mindre afhængig af dig.
Det er dig, der skal tage alle initiativer. Hunden må negligeres, når den søger opmærksomhed. Samtidig må man planlægge en ny rytme for alle aktiviteter. Hvis man beskæftiger sig med hunden på fastlagte tidspunkter, føler den sig ikke overset men kan være tryg ved, at den får opmærksomhed, blot på dine præmisser. Og husk nu kræver det, at du så også tager initiativer.
Det første, man må finde ud af, er hvilke handlinger, som "tænder" hundens angst, inden man forlader den. Der er ofte en eller flere bestemte handlinger (udløsende faktorer), som starter angstsymptomerne. Det kan være, at man tager overtøj på, eller det kan være raslen med bilnøgler. Disse udløsende faktorer må fjernes. Dvs. at man må ændre sine vaner, inden man forlader hjemmet. Er det dét, at man tager overtøj på, som udløser angsten, må man f.eks. tage overtøj på, når man er hjemme osv. På den måde forsvinder hundens kobling mellem overtøjet, og det at man herefter forlader den.
Sig ikke farvel - ved afgang fra hjemmet må man ikke give hunden nogen form for opmærksomhed det sidste kvarter, inden man skal gå. "Bare rolig, mor/far er tilbage om en halv time" er en bemærkning, som kan virke som en udløsende faktor for angsten. Husk på, at hunden forstår ikke, hvad du siger. Din besked får betydningen : "Nu skal jeg gå – nu kan du begynde at være bange". Det var det stik modsatte, du ønskede!
På samme måde må man ved hjemkomsten ikke tale til hunden, før den er faldet til ro. Ellers roser du den blot for en fjollet opførsel, når den springer op og hyler af glæde. Når den er rolig og afbalanceret, skal du huske at rose den.
Når "båndene" imellem hunden og dens familie er blevet lidt "længere", altså når den er blevet lidt mere uafhængig eller selvstændig, og når dens angst ikke mere "tændes" af bestemte handlinger, er det tid til en tilvænning. Ved en tilvænning forlader man hunden med længere og længere intervaller. Aldrig længere end at man er sikker på, at hunden ikke viser angstsymptomer. For hver gang angsten udløses, forstærkes adfærden.
Det kan være vanskeligt at gennemføre disse øvelser midt i en travl hverdag. Derfor er det godt at starte den del af træningen i en ferie eller måske alliere sig med en ven eller bekendt, som har tiden til det.
Når man kommer hjem og ser ting ødelagt, er det forståeligt, at man ærgres eller bliver vred. Men lad det aldrig gå ud over hunden. Den har ikke ødelagt tingene for at straffe dig. Den forstår ikke hvorfor, den nu får skæld ud. Kryber den, er det kun tegn på underkastelse. Har du prøvet at skælde ud blot én gang, så forventer den straf, når du ankommer, og derfor underkaster den sig på forhånd. Så tag en sammenrullet avis og afreagér på dig selv, inden du går ind til hunden.
Har man en meget aktiv hund, må man give den nogle udfordringer, som kræver hjernearbejde. Sporsøg og lydighedstræning af forskellig slags er fint. En hund i god kondition er svær at trætte fysisk. Man risikerer at "speede" den ved at motionere den kraftigt, inden man tager hjemmefra. Her er den mentale træning bedre. Kast f.eks. morgenmaden ud i haven og lad den herefter arbejde med at finde den.
Hvis hunden lider af separationsangst, vil den næppe kunne beskæftiges med tyggeben o.l., når den er alene. Den er simpelthen for angstpræget til at finde ro hertil. Er angsten mindre udtalt, kan lidt hundekiks, marvben og lignende attraktive fødeemner anvendes. Også forskelligt legetøj med godbidder i kan så bruges.
Træn alene hjemme, ofte og husk at tage den tid det skal tage for at gøre hvalpen, hunden sikker og tryg ved at være alene - det tager tid og energi. Men i sidste ende er det det hele værd, både for dig og for din hund.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, eller træningen ikke lykkes, er det vigtigt, at du søger hjælp – for eksempel hos en adfærdsbehandler eller en dyrlæge med erfaring i adfærdsbehandling. Hvis hundens problemer hovedsagelig skyldes angst, kan det for at understøtte træningen være nødvendigt at behandle hunden med medicin, som dæmper dens angst. Det er kun dyrlægen, der kan ordinere denne medicin.