Hvis du vil udstille med din hund, skal hunden først og fremmest have en stamtavle
Der findes forskellige former for stamtavler, men har du en stamtavle fra DKK, samt er medlem af DKK, har du langt de bedste muligheder
Der er 3 former for udstilling - skuer, DKK udstillinger og specialklubsudstillinger
Skuer er udelukkende for øvelse og sjov og tæller ikke officielt for noget hvis hunden vinder, derfor er der ofte også færre tilmeldte til et skue, end til en udstilling
Fordelen ved skuer er dog at man kan starte allerede fra hunden er 18 uger gammel og dermed i babyklassen
Derudover er der stor hjælp at hente til skuer, da der ved de fleste skuer er ringtræning inden selve udstillingen går igang
Her kan du jo så gå hele rutinen igennem med din hund og der vil være ringpersonale tilgængeligt til at hjælpe og kigge på hunden
DKK udstillinger indbefatter, som navnet siger, at man har en DKK stamtavle på sin hund
DKK udstillinger er for alle racer og der er ofte mange hunde tilmeldt i hver race
Man kan udstille fra hunden er unghund, dvs. 6 mdr gammel
Her tæller udstillingerne dog først fra hunden er 9 mdr, men vil blive noteret, så hunden senere kan kæmpe sig op i rækkerne
Specialklubudstillingerne er en blanding af et skue og en DKK udstilling
Her kan hunden deltage fra den er 18 uger, dog tæller bedømmelserne ikke før hunden er 9 mdr
Til specialklubudstillinger er det kun din egen race der er med, så der er gerne hygge, hjælp og råd at søge fra andre hundeejere
Til venstre under dette punkt, kan du læse hvordan du skal gøre når du skal udstille og der er en forklaring på hvad de forskellige bånd betyder og hvilke bedømmelser du kan få