Sundhedsstyrelsens ammefanatister har øjensynligt haft de bedste intentioner, men fanatisme og nuancer går som bekendt ikke hånd i hånd. Læs den historiske baggrund og dan din egen mening.
Oplysningstidens kvindeideal
I oplysningstiden i slutningen af 1700-tallets Europa lagde man vægt på amning og moderkærlighed som led i en begejstret dyrkelse af naturen. Det betød, at de toneangivende lag i samfundet praktiserede amning. Denne opdagelse af amningens fortræffelighed og betydning for mor og barn varede imidlertid ikke ved.
Modermælken forkastet i 18-tallet
I 1800-tallet vurderede den medicinske sagkundskab, at kvindemælk ikke duede. Amning blev anset for usundt for sarte fornemme kvinder, og man mente, at det var sundere for spædbørn at få flødeblanding eller suppe. Amning betragtedes som lavt og dyrisk og uforeneligt med overklassens kvindelighed, hvorfor amning af overklassens børn kun kunne ske ved en amme. Tilskud blev ofte givet lige fra fødslen, og spædbarnsdødeligheden steg i denne periode. I visse områder af Europa havde man som følge af helt manglende ammetradition en spædbarnsdødelighed på 30-50% 36. Fordi man ikke havde sunde alternativer til amning.
Ro, regelmæssighed og modermælk
Omkring år 1900 slog en mere moderne medicinsk vejledning vedrørende spædbarnspleje igennem. Ro, regelmæssighed og renlighed blev anset for det bedste for et spædbarn, men samtidig vurderede man, at morens mælk var den eneste rigtige ernæring for barnet, og amning blev derfor anbefalet.
Dette var medvirkende til et fald i spædbarnsdødeligheden. En anden medvirkende faktor var bakteriologiens udvikling med ny viden om betydningen af sterilisation, som gjorde kunstig ernæring mindre farlig for børnene. Ro, renlighed og regelmæssighed forblev i mange år mantraet i spædbarnsplejen, og amningen måtte indpasses herefter.
Fødsler moderniseres og amningen svigtes
I 1960’erne kom kvinderne ud på arbejdsmarkedet, og fødslerne rykkede ind på sygehusene. Fra 1960 til 1975 forsvandt hjemmefødslerne næsten fuldstændigt i Danmark. På sygehusene var rutinerne rigide, og det gik dårligt med amningen. Betydningen af barnets tid ved brystet til stimulation af mælkeproduktionen var ikke almindeligt accepteret, og mælkemangel var ofte et problem. Sundhedspersonalet manglede teoretisk og praktisk viden om amning. De kendte fx ikke den negative effekt af smertestillende medicin til moren (petidin) på barnets naturlige parathed til at die, og almindeligvis tillagde de heller ikke amningen større betydning men brugte ukritisk modermælkserstatning. Den magtfulde modermælks-erstatningsindustri udviklede (“humaniserede”) modermælkserstatningerne og reklamerede og solgte til den rige verden – men også til udviklingslandene med fatale konsekvenser for mange af den fattige verdens børn, for hvem modermælken ofte er det eneste, der kan sikre overlevelse i et miljø hvor det er svært at tilberede en flaskehygeinisk og hvor fattigdom gør det svært at købe modermælkserstatning.
Som en reaktion på denne uheldige udvikling opfandt man begrenet "Det Spædbarnsvenlige Initiativ" (Baby Friendly Hospital Initiative), BFHI.
Ammekomiteen, senere kaldet Videnscenter for Amning, påtog sig at gennemføre Det Spædbarnsvenlige Initiativ i Danmark, først på fødesteder men herefter også på neonatalafdelinger, børneafdelinger og ude i sundhedsplejen. (Kilde: Sundhedsstyrelsen).
Fra idealisme til fanatisme
Kvinderne bag flaskebarn.dk er glade for at bo i et land hvor viden er i højsædet – også når det gælder viden om hvordan man fastholder en amning. Det Spædbarnsvenlige Initiativ er oprindeligt et idealistisk projekt der har sat fokus på de betingelser der skal være opfyldt for at kvinder kan lykkes med amningen. Men som bekendt er der sjældent langt mellem idealisme og fanatisme og idealisterne har nu amning som alt overskyggende mål. De arbejder reelt på at umyndiggøre kvinder ved at fratage dem valg og gøde jorden for at der i Danmark sættes lighedstegn mellem amning og ”den gode mor”.
