F

Presses kvinder til at amme?
Ja, hele 3,5 procent føler sig allerede presset på fødegangen (Kilde: Videncenter for Amning). Men der er god grund til at tro at presset forværres. For kvinderne er nemlig kun blevet spurgt under indlæggelsen, altså før problemer med amningen typisk viser sig. Der er derfor oplagt at tallet er langt større efter udskrivning.

Hvor mange kvinder begynder at amme?
98 procent ammer når de forlader fødegangen i DK. I Norge og Sverige er det hhv. 99 og 97 procent. I USA, Storbritannien og Frankrig er tallene 70, 69 og 50 procent.(Kilde: Sundhedsstyrelsen)

Hvor mange ammer stadig fire måneder efter fødsel?
I Danmark er 41 procent helt eller delvis stoppet inden 4 måneder. Næsten halvdelen af dem, stopper i løbet af de første 4-5 uger. I Sverige ammer 68 procent fuldt ud fire måneder efter fødslen. I Norge, England og USA er det hhv. 44, 27 og 18 procent(Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik)

Er amning ikke bedst fordi det er naturligt?
Jo, amning er lige så naturligt som graviditet og fødsel. Alligevel dør én kvinde i minuttet på verdensplan i forbindelse med fødsel og graviditet. Naturen kan være barsk og derfor kan vi glæde os over, at vi har hævet os over naturen. Hvis amningen ikke fungere, hvis barnet f.eks. ikke tager på eller ligefrem taber i vægt eller hvis moderen har smerter under amningen og derfor har for lidt overskud til sit barn, så kan det være skadeligt at insistere på at amme.

Er amning vigtig for mor-barn-forholdet?
Der er ingen sammenhæng imellem amning og forældre-barn-forholdet eller tilknytning og godt eller dårligt forældreskab. Desuden kan pres på mødrene for at amme, belaste et sårbart forhold unødigt. (Chefpsykolog Svend Aage Madsen, Rigshospitalet)

Dør børn hvis de ikke ammes?
Ja, men kun i ulande hvor flasken ikke altid tilberedes hygeinisk. WHO anslår at 1,5 mio børn dør hvert år som følge af diarré pga. bakterier i flasken. WHO er derfor bekymret for, at det vil påvirke kvinderne i ulande til at amme mindre hvis det bliver populært i Europa at give flaske fordi vi her sagtens kan tilberede en flaske hygeinisk.

 

Forebygger amning allergi hos barnet?

Det er der ikke enighed om blandt internationale forskere. Nogle forskningsresultater peger på, at amning beskytter barnet mod allergi mens andre resultater viser, at amning øger risikoen for allergi. Sundhedsstyrelsen har valgt kun at fokusere på de undersøgelser, der viser at amning har en beskyttende effekt og ignorerer undersøgelser, der viser det modsatte. Derfor kan man i dansk materiale om amning læse, at amning beskytter mod udvikling af allergi. 

 

Er flaskebørn mere syge end ammede børn?
Nogle undersøgelser viser en lille øget risiko for infektioner hos flaskebørn sammelignet med ammede børn. Risikoen for infektioner kan minimeres ved at være omhyggelig med hygiejnen af flasker og sutter og ved at bruge den opvarmede modermælkserstatning i løbet af max. ½ time. Desuden skal man huske at risikoen for mellemørebetændelse øges, hvis barnet ligger ned og får flaske. Sundhedsstyrelsen manglende vilje til at give information om flaskeernæring er givetvis skyld i denne øgede risiko for infektion.

 

Hvad anbefaler Sundhedsstyrelsen?
De senere år har Sundhedsstyrelsen anbefalet, at børn ammes fuldt ud i 6 måneder, og derefter delvist indtil 12-måneders-alderen, eller længere. Herefter kan amning fortsætte så længe mor og barn ønsker det. For 5 år siden lød anbefalingerne blot på 4 måneders fuld amning.

Er det let at amme?
I en undersøgelse, der søgte at afdække årsager til tidligt ammeophør, svarede 43% af mødrene, at de havde haft problemer med amningen. De hyppigst optalte problemer var sår og revner på brystvorterne og problemer med at få barnet til at tage fat og svøbe brystvorten godt. Der var også nogle mødre der oplevede at være usikre på, om de havde mælk nok, eller andre der havde brystspænding af for meget mælk. (Sundhedsstyrelsen)

Hvad er Videnscenter for Amning?
Det var en interesseorganisation, fra 1992 som søgte at fremme amning igennem "Det Spædbarnsvenlige Initiativ". Først på fødesteder senere på neonatalafdelinger, børneafdelinger og i sundhedsplejen. Har fra 1996 fået økonomisk støtte fra Sundhedsmyndighederne som blev dem frataget af Sundheddsstyrelsen efter massiv kritik rejst af bl.a. flaskebarn.dk. Tidligere medarbejdere sidder nu i Sundhedsstyrelsens redaktionsgruppe for Håndbog i Vellykket amning.

 

Hvad er et Ammeregime?
De seneste års intense ammepolitik udgør et ammeregime - det vil sige en ammepolitik, der har altdominerende og indiskutabel karakter. I dette ammeregime fremstår amning ikke blot som det for barnet ernæringsmæssigt bedst mulige, men tillige som det for moren moralsk mest rigtige. I Ammeregimet knyttes hele det sunde, naturlige og succesfulde moderskab til den vellykkede og langvarige amning. (Flaskebarn.dk)

Spiller alder ind på hvor længe kvinder ammer?
Næsten alle undersøgelser viser et sammenfald mellem mødrenes alder og ammeforløbets varighed. Tendensen er, at jo yngre moren er, des kortere tid ammer hun. Ammeperiodens længde er kortest for mødre under 20 år og længst for mødre over 34 år. (Sundhedsstyrelsen)


Spiller uddannelse og socioøkonomisk status ind på amning?
Der er gentagne gange påvist sammenfald mellem mødrenes uddannelsesmæssige baggrund og amningens varighed, således at jo længere skoleuddannelse eller erhvervsuddannelse mødrene har bag sig des længere ammevarighed. Der ses desuden i en række undersøgelser et klart sammenfald mellem mødrenes socioøkonomiske status og ammevarigheden, idet en højere socialgruppe hænger sammen med længere ammevarighed. (Sundhedsstyrelsen)

Hvordan virker barselsorlov og erhvervsaktivitet på amning?
Barselorloven er for nylig udvidet i Danmark. Hvordan det vil påvirke amningen, er det endnu ikke muligt at udtale sig om. Hidtil er der sket et fald i ammefrekvensen blandt de erhvervsaktive kvinder omkring det tidspunkt, hvor erhvervsarbejdet genoptages. Alligevel har erhvervsaktive kvinder vist gennemsnitlig længere ammevarighed end kvinder med usikker tilknytning til arbejdsmarkedet. Det at være erhvervsaktiv kan udtrykke en ressource hos moren, som sekundært får indflydelse på amningen. (Sundhedsstyrelsen)


Kan alle producere tilstrækkeligt med mælk?
Nej, der er nogle få kvinder, som ikke har tilstrækkeligt kirtelvæv til at kunne amme fuldt ud. Det gælder specielt for disse kvinder, at de ingen forandring mærker i brystet under graviditeten eller i de første dage efter fødslen. For at få et fingerpeg, om der kan være tale om hypoplasi, kan det derfor være hensigtsmæssigt at spørge kvinden, om hun har mærket forandringer i brystet under og efter graviditeten. (Sundhedsstyrelsen)

 

 

 

 

Kontakt  | flaskebarn@hotmail.com