H

Tyr & Skorpion

Planteriget
instinktenergi


I symbolet for Tyr/Skorpion er pilen endelig nået ud til cirklen, som den bliver indfanget af og går i kredsløb omkring.

Her ser vi at væsenet som har hjemme i Planteriget med sin bevidsthed nu er begyndt at sanse sin ydre omgivende verden.



Martinus fortæller om væsenet i Planteriget at det nu har taget det første skridt ud i den omgivende verden ved hjælp af en begyndende evne til at ane eller fornemme kontakten med den.

Her begynder de fysiske sanser at blive dannet til af omverdenens gentagne påvirkning via jordbundsforhold, solskin og blæst, varme og kulde og primitiv lemlæstelse.

Væsenet tørster efter fysiske oplevelser efter lang tid i den åndelige verden, men er ganske uvant med dem. Derfor må den begynde med de groveste og have dem gentaget igen og igen.

Det begær efter primitive oplevelser det havde i starten af forrige spiralkredsløb og som det stadig stærkere oplevede i Salighedsriget er nu endeligt ved at blive tilfredsstillet.

Ånden, JEGet, erobrer materien forfra endnu en gang.



Tyren og Skorpionen lever i netop denne grundlæggende stemning.

Begge tegn er i bevidst kontakt med materien og nyder at opleve sammensmeltningen af ånd og materie.



Tyrens bevidsthed trænger med en gentagende rytme længere og længere ind i sin egen materie og fremelsker på denne måde dens liv, kraft og mening.

Skorpionens bevidsthed trænger med en gentagende rytme ind i andres materie og fremelsker dens liv, kraft og mening ved at smelte sammen med den.



Tyren og Skorpionen er i særlig kontakt med begæret efter sanselige oplevelser og må højne dem til en oplevelse af Guds ånd i materien. Tyren oplever det som fremmaningen af MIN egen ånd, der smelter sammen med omverden – i Skorpionen er det DIN ånd der fremmanes i materien og smelter sammen med mig.



Tyren: ”Jeg næres ved at fornemme min iboende ånd og kraft!”

Skorpionen: ”Jeg længes – lad os smelte sammen!”

 

 
 



© Copyright Hans Mogensen

Hans Mogensen