H

Løve & Vandbærer

Visdomsriget
intelligensenergi



Symbolet for Løven/Vandbæreren viser hvordan bevidstheden selvstændiggør og individualiserer sig selv og andre i verden.

Kernen er nu selv blevet en lille model af den store cirkel. Og på cirklen er der dannet nye selvstændige individer, som får næring fra ”solkernen” og skinner tilbage på den. Alle er sole for hinanden.



I Visdomsriget gengælder væsenerne Guddommens store kærlighed ved at være med i det store opdragelsesprojekt for kommende beboere i Guds primære verden af kærlighed og samvær.

Her tilrettelægger man udviklende oplevelser og opdragende underholdning ved brug af opfindsomhed og nytænkning.

Væsenet i Visdomsriget ønsker at være med i projekter hvor alle fremelsker deres egen originalitet og idérigdom til fælles glæde.



Det er netop den grundstemning af fællesskab og opfindsom nytænkning der præger Løven og Vandbæreren.

Begge tegn har respekt for det selvstændige individ.

Løver ser mest opgaven som et personligt udfoldende projekt, der som nødvendig anden virkning har at det kommer andre til gode. Vandbærere er på forhånd mest optaget af at finde nye løsninger til gruppens bedste eller samfundets vel og kommer som sekundær virkning til selv at kunne nyde den intellektuelle proces som en personlig gevinst.

At virke som opdrager eller pædagogisk inspirator i en gruppe er dette tegnpars potentiale.


Løvens motivation er:

Jeg skaber – ergo er jeg et værdifuldt individ for fællesskabet!”

Og Vandbæreren siger:

Vi fornøjes over hinandens originalitet – se, hvad vi kan skabe sammen!”





© Copyright Hans Mogensen

Hans Mogensen