Bedsteforældre holder de unge i skole
Hver tredje elev falder fra de tekniske skoler. Problemet er nu så stort at ”bedsteforældre” må træde til.
Af Kristian Nygaard
En skraldeplads hvor folkeskolens vraggods læsses af efter en afgangseksamen med et gennemsnit under seks. De skoletrættes frikvarter hvor der er større chance for at få olie i øjet end kridtallergi og skrivekrampe. De tekniske skoler har altid været udsat for boglig arrogance og universitetssnobberi. Men hvem skal direktøren tjene penge på, hvis maskinmesteren har s
agt op? Hvor skal han bo, hvis mureren ikke møder op på arbejde?
På de nyrenoverede gange i EUC Midt Viborg bliver der taget erfaren hånd om de kommende tømrere og automekanikere, som er tilbøjelig til at falde fra erhvervsuddannelsen. Som en del af et større socialt projekt går det de kalder ”bedsteforældre” rundt og støtter de svage elever. Ikke som undervisere men som ekstra hænder i en for nogen uoverskuelig hverdag.
Uoverskueligt skolesystem
Og der er brug for hjælp. I de sidste mange år er frafaldet på erhvervsuddannelserne gået støt op. De seneste tal fra 2007 viser, at hver tredje elev faldt fra grunduddannelsen. Uddannelsen er beregnet til at udgøre de første 20 uger på håndværkeruddannelserne.
”Nogen ville nok hellere lave andre ting og undgå at skulle gå i skole, men det er blevet så stor en integreret del af vores fremtidsperspektiver at skulle have en uddannelse,” forklarer Mette Pless, fra Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor hun forsker i unge og uddannelse.
Hun mener, at uddannelsessystemet er blevet mere uoverskueligt. Flere indgange, flere fag og derfor flere valg for de unge.
Antallet af elever i klasserne spiller også en rolle.
”Der en tendens til, at klasserne på ungdomsuddannelserne bliver større. De fagligt svage og stille unge ”forsvinder” i mængden og risikerer at sakke bagud i undervisningen uden at få hjælp i tide,” siger Mette Pless.
Hun mener erhvervsskolerne står over for en kæmpe udfordring, som kræver en masse ressourcer.
Stort problem i fremtiden
Men man skal kunne sit alfabet, før man giver sig i kast med hammer og sav, og det er ikke alle, der har lige nemt ved at stave sig frem i tilværelsen. Skal man problemet til bunds, må man kigge lidt dybere ned i værktøjskassen ifølge
Simon Neergaard Holm, Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiver forening:
”Vi må sætte ind allerede i folkeskolen. Fra start skal der fokus på de svage elever, for der må ikke være nogen, som bare kører med som blinde passagerer,” udtaler han.
Uddannelsestoget har været fuld af blinde passagerer, og Simon Neergaard Holm mener lærerne, har været for dårlige til at tjekke billetter:
”Det er uanstændigt, at elever i 9. klasse ikke kan regne og læse. Vi offentliggjorde for nogle år siden en analyse, der viste, at halvdelen af de elever, der gik ud af folkeskolen med et snit under seks, droppede ud af erhvervsuddannelsen,” siger han. Han mener, det er et problem, at der ikke er nogen optagelseskrav, og at det er en forældet holdning, at håndværkere ikke skal kunne tænke.
”Det er et kæmpe problem. Om 20 år vil der være mangel på arbejdskraft, så man skal til at tage fat, så vi kan få frafaldsprocenterne ned,” siger han.
Bedstemor med slag i
EUC Midt tager fat. Og med succes. Med det innovative initiativ ved for eksempel at ansætte ”bedsteforældre” har de fundet en mulig løsning på frafaldsproblemet. Hvor hver tredje elev på landsplan falder fra, er det kun hver femte hos EUC Midt.
”Vi lægger vægt på de sociale kompetencer. Vi ansætter folk, der er gode til at arbejde med unge mennesker, og de behøver nødvendigvis ikke at være fagfolk,” siger projektkoordinator Kim Munksgaard fra EUC Midt om ansættelsen af pensionister og efterlønsmodtagere.
De har for eksempel en tidligere kørelærer ansat som ”bedstemor” i deres kokkeafdeling, så man behøver ikke kunne kende forskel på salt og sukker for at blive ansat.
”De har kun til formål at kunne lide eleverne, og i forhold til den almindelige lærerrolle kan de være fuldstændige neutrale. Der er ingen begrænsninger for, hvad de kan snakke med eleverne om, og vi oplever en stor respekt for vores ”bedsteforældre” blandt eleverne,” siger Kim Munksgaard.
Et af flere tiltag
Det overordnede projekt som EUC Midt kalder for ”Pyramiden” startede i januar 2007. For at hjælpe de unge igennem uddannelsen har de udover ”bedsteforældrene” ansat psykologer og elevcoaches, der for eksempel tager hjem til eleverne om morgenen, hvis de ikke er mødt i skole. De samarbejder blandt andet med misbrugskonsulenter og kriminalforsorgen og vil, som de selv siger, ”gøre alt for at løse deres problemer”. Dog med et enkelt forbehold:
”Eleven skal selv være motiveret, og de skal have indrømmet, at de har et problem,” siger Kim Munksgaard.
Og der er mange problemer. Alt fra boligløse og misbrugsproblemer til incestofre og selvmordstruede er hverdagsudfordringer for EUC Midt.
Filosofien har de slået fast. For at nå de faglige kompetencer skal de sociale være i orden, hvilket ikke altid er lige sjovt:
”Vi kan ikke hjælpe alle. Vi har haft et par stykker, der begik selvmord, og det har vi det selvfølgelig ikke godt med. Vi kan prøve på at hjælpe, men vi skal ikke tage alle elevernes problemer på vores skuldre. Så holder vi aldrig fri,” fastslår han.
Skepsis fra kolleger
Kim Munksgaard fortæller, at der er en intern kritik af ordningen. At EUC Midt sygeliggør sine elever med alle disse foranstaltninger. En skepsis der er generel blandt de andre tekniske skoler:
”Jeg har hørt om nogle af solstrålehistorierne, men sådanne nye tiltag plejer altid at tabe pusten i løbet af nogle år. Vi kunne slet ikke overveje at ansætte folk, der ikke kender til erhvervsuddannelserne,” siger Carsten Toft Nielsen, der er uddannelseschef for EUC Lolland. EUC Syd forblændes heller ikke af ”Pyramidens” frafaldsløsning og synes det lyder mærkeligt at have uprofessionelle håndværkere ansat.
Elever glad for bedstefar
Blandt eleverne er der dog stor opbakning til især ”bedstefarordningen”:
” Det er dejligt at have en lidt ældre person, der har lidt mere erfaring, end for eksempel de nye lærere har. De er bedre til at forklare og er mere omhyggelige og tager sig af hver enkelt elev,” fortæller 16-årige Michael Larsen, der satser på at komme i lære som automekaniker.
”Det er faktisk en fordel, at der er nogle ”gamle hoveder” til at råbe af os engang imellem,” griner han.
Ikke kun en løsning for de unge
Der er ikke kun eleverne og projektleder Kim Munksgaard, der ser en fordel i at have ”bedsteforældre” ansat. Jens Højgaard, der er økonom og souschef i Ældresagens ældrepolitiske afdeling, mener, der er brug for tiltag som disse:
”En fjerdedel af dem der søger efterløn er arbejdsløse, fordi der er for få tiltag til de ældre. Hvis samfundshjulet skal køre videre, er der brug for flere tiltag,” udtaler han. Han mener, det i fremtiden bliver vigtigt, at generationerne arbejder sammen og at regeringen burde afsætte penge til en udbredelse af EUC’s ordning.
Politisk uenighed
En holdning som Nanna Westerby Jensen, Uddannelsesordfører SF er enig i:
”Jeg synes sådanne kreative løsninger bør udbredes. Regeringen har været god til at støtte nogle projekter, men de psykologiske ordninger har de været sløve til at få udbredt,” siger hun.
Regeringen afviser dog al kritik og mener der er givet plads til at tiltag som ”bedstefarordningen” kan udbredes:
”For eksempel er vores nye mentorordning til for at blive brugt, så de tekniske skoler må selv tage vare på deres handlinger,” siger uddannelsesordfører for Venstre, Anne Mette Winther Christiansen som henviser til regeringens udspil om at lade stærke elever hjælpe de svage.
Grobund for udbredelse
Som det ser ud nu, skal EUC Midt søge penge for at få det hele til at køre rundt, men med den fokus, der er kommet på ordningen ved for eksempel overrækkelsen af Dansk Industris Uddannelsespris, håber EUC Midt, at landets tekniske skoler vil få øjnene op for det ”grå guld”.
