Vedtægter
For Onkel Thoms Hytte
Kapitel 1
Navn, hjemsted og formål
§ 1
Stk. 1. Foreningens navn er ”Onkel Thoms Hytte”.
Stk. 2. Foreningen har hjemsted på Gåbensevej 19, 4840 Nørre Alslev
§ 2
Stk. 1. Foreningen har til formål at opmuntre og underholde foreningens medlemmer igennem diverse aktivitere ved onkligske lege, disse leges indhold bestemmes helt og aldeles, alene af OnkelThom. Derudover har foreningen til formål at danne forum for samvær og udbygge sociale relationer blandt foreningens medlemmer.
Stk. 2. Der skal afholdes Onkligske lege 2 gange om året.
Kapitel 2
Foreningens medlemmer
§ 3
Stk. 1. Som medlem af foreningen kan kun mænd med relation til Hyttens medlemmer optages.
Stk. 2. Et medlem kan ekskluderes såfremt Onkel Thom beslutter at et medlem ikke bør være medlem.
Stk. 3. Foreningens medlemmer betaler ved hver Onkligske lege kr. 125 for deltagelse og kr. 100 for udeblivelse. Disse satser kan til enhver tid reguleres af Onkel Thom
§ 4
Medlemsskabet i Onkel Thoms Hytte er personligt og kan ikke pantsættes eller overdrages til andre.
§ 5
Et medlem kan kun udmelde sig af foreningen med virkning fra sin fraflytning fra Danmark eller ved indsendelse af sin skriftlige opsigelse til Onkel Thom og denne samtidig er enig.
§ 6
Misligholder et medlem sine medlemsforpligtigelser i væsentlig grad, kan pågældende ekskluderes fra at være medlem af foreningen med sådant varsel, som Onkel Thom bestemmer. Den pågældende kan indbringe spørgsmålet for de øvrige Onkler, der på råd kan afgøre en eventuel anke. Dog har Onkel Thom Vetoret
Kapitel 3
Onkel Thom Hyttes ledelse
§ 7
Stk 1: Onkel Thom er foreningens øverste myndighed, og udøver denne myndighed igennem diktatur. Det anbefales dog at Onkel Thom imødekommer øvrige onklers synspunkter.
Stk. 2. En Onkels status er ligefrem proportionel med dennes myndighed. Hvilket også Onkel Thom skal anerkende.
§ 8
Onklernes status er som følger:
Mesteronklen: Den regerende onkel, som har førstevalg til soveplads, siddeplads, farve på brikker og placering i lodtrækning/hold-deling. Kort sagt førstevælger!
Kardinalonkel af 2.grad
Kardinalonkel af 1.grad
Ærkeonkel af 2.grad
Ærkeonkel af 1.grad
Overonkel af 2.grad
Overonkel af 1.grad
Menigonkel
Aspirantonkel
Ynderonkel (selvvalgt og selvopfundet udtryk af Ynderonklen)
Kapitel 4
Afholdelse af Onkligske Lege
§ 9
Stk. 1. Medmindre andet aftales afholdes Onkligske Lege den første weekend i Marts og den sidste weekend i September.
Stk. 2. Der aftales på vinterstævnet hvornår årets lege skal afholdes.
Stk. 3. Mødestedet er altid Gåbensevej 19, 4840 Nørre Alslev. Dog kan der dispenseres herfra hvis det besluttes af Onkel Thom
Stk. 4. Mødet starter kl 11.00, hvis ikke andet er aftalt, og afsluttes, så vidt det er muligt senest kl. 06.00.
Stk. 5. Der må gerne forsøges med nye opskrifter, men der skal altid være kaffe og øl til Onklerne under legene. Andre drikkevarer må nydes.
Stk. 6. Mobiltelefoner holdes slukket hhv lydløs under legene. Det kan aftales at telefoner skal være tilgængelige for enkelte medlemmer hvis situationen kræver dette.
Stk. 7. Mesteronklen medbringer en gave til fælles fornøjelse.
Kapitel 5
Opløsning af foreningen
§ 10
Opløsning af foreningen kan kun finde sted, hvis Onkel Thom bestemmer dette
Kapitel 6
Præmier og pointfordeling
§ 11
Stk. 1. Der spilles efter følgende pointsystem:
Antallet af onkler bestemmer pointsammensætningen i de enkelte discipliner.
Eks. Hvis der er 7 deltagende onkler giver hver disciplin scoren fra 1 til 7.
Vinder 7, 2er 6, 3er 5, 4er 4, 5er 3, 6er 2, 7er 1.
Stk. 2. Deler 2 eller flere onkler en plads akkumuleres scoren og divideres med antallet af berørte onkler.
§ 12
Stk. 1. Den onkel der taber de Onkligske lege iføres tabertrøjen. Tabertrøjen er en brøndby-trøje og denne skal bæres momentalt ved næste møde, samt på hjem- og udrejse.
Stk. 2. Efter legene uddeles også Primdaljakken!
A taste of shame. En vandrejakke i ruskind, som uddeles af indehaveren. Skal bæres momentalt ved planlagte møder med andre onkler. Kriterierne er valgfrie.
.
Stk. 3. Vinderen af dysten vinder vandrepokalen som er et tysk ølkrus, som har stor affektions- og herlighedsværdi og kræves centralt placeret i hjemmet hos den regerende mesteronkel!
Med pokalen følger forpligtelsen til at overraske resten ved åbningscermonien næste gang.