Skrevet af Onkel Søren
”Kamp med rollespilsvåben” er en disciplin, hvor man med fysisk kamp med skum/latex våben gennem en turnering af 2-mands-kampe beviser sine urinstinkters værd.
Organisering
Deltagerne organiseres 2 og 2 og kæmper indbyrdes om sejren. Vinder møder vinder indtil, der er en ubesejret ”Champion”. Taberne møder ligeledes hinanden indtil, der er en ”Totally Looser”.
Udlæg
Turneringssystemet fungerer bedst ved 4, 8 eller 16 deltagere. Ved ”ulige” deltagerantal trækkes der lod om, hvem der automatisk taber eller vinder sin kamp, så systemet kan gå op.
Fx ved 7 deltagere trækkes lod om, hvem der vinder sin første kamp. De øvrige 6 personer kæmper om det. Det giver 4 vindere og herfra 2 finalister. Der kan også være regler for, at en regerende mester automatisk har ”Lucky Luke-Pladsen”.
Fx ved 12 deltagere opstår problemet først ved 3 runde. 1. runde er der 6 vindere og herefter 3 vindere. Her trækker de 3 deltagere lod om, hvem der automatisk får 3. pladsen, så de 2 sidste kan kæmpe om 1.pladsen. (det er mest ærefuldt at kæmpe sig til sejren).
Kampsystemet
· Hver deltager har et antal livspoint, fx 2-3 stk. Ønskes kortere eller længere kampe, bruges flere eller færre point.
· Hvis man bliver ramt i en kropsdel (arm, krop eller ben), mister man 1 point.
· Når man er nede på 0, har man tabt.
· Der kan også anvendes et mere kompliceret system med point i hver enkelt kropsdel, hvor en person særskilt skal rammes i kroppen for at tabe. Dette giver længere og måske sjovere kampe, fordi deltagerne fx 1) Skal hinke rundt, hvis et ben er nede på 0, 2) Skal sidde på knæ, hvis begge ben er nede på 0, 3) Skal skifte arm, hvis en arm er nede på 0, osv. (Dette kan også blive trættende i store turneringer og stiller større krav til deltagernes seriøsitet.)
Øvrige regler
· Der aftales en ”kamparena”, som ikke må forlades under kampen.
· De kæmpende bør have ens våben.
· Udvis ”sportsmandsship” – lad være at tyre med våbnene eller lyve om dine point.
· Undgå ”poor looser – udtryk”, såsom ”du ramte kun mit tøj”
· Det er forbudt at ramme sin modstander i hovedet eller skridtet – sker det, har man automastik tabt – selv om det var et uheld.
· Man bør ikke ”fægte” med våbnene (parere modstanderens slag). De går i stykker. Kunsten er at kunne undvige modstanderens slag.
· Det er ikke tilladt at holde fast i modstanderens våben.
· Ved ”tvister” dømmes kampene af en upartisk 3. mand.