Reglement / Skak

Skak

Skrevet af Onkel Søren

 

”Skak med Skakur”, en historisk og ædel disciplin på mentale kræfter gennem et 2-mands-spil, hvor en sejr er beviset på ens intellektuelle overlegenhed.

 

Organisering

Deltagerne organiseres 2 og 2 og kæmper indbyrdes om sejren. Vinder møder vinder indtil, der er en ubesejret ”Stormester”. Taberne møder ligeledes hinanden indtil, der er en ”Sidste Randbonde”.

 

Udlæg

Turneringssystemet fungerer bedst ved 4, 8 eller 16 deltagere. Ved ”ulige” deltagerantal trækkes der lod om, hvem der automatisk taber eller vinder sin kamp, så systemet kan gå op.

Fx ved 7 deltagere trækkes lod om, hvem der vinder sin første kamp. De øvrige 6 personer kæmper om det. Det giver 4 vindere og herfra 2 finalister. Der kan også være regler for, at en regerende logemester automatisk har ”Lucky Luke-Pladsen”.

Fx ved 12 deltagere opstår problemet først ved 3 runde. 1. runde er der 6 vindere og herefter 3 vindere. Her trækker de 3 deltagere lod om, hvem der automatisk får 3. pladsen, så de 2 sidste kan kæmpe om 1.pladsen. (det er mest ærefuldt at kæmpe sig til sejren).

 

Kampsystemet

  • Brættet stilles op, således at der er et hvidt felt i hver spillers højre hjørne.
  • Der trækkes lod om hvem der har henholdsvis hvide og sorte brikker.
  • Spilleren med de sorte brikker må bestemme på hvilken side skakuret skal stå.
  • Skakuret stilles på en forud bestemt tid (lige meget for hver spiller), typisk 5 minutter. Ønskes en turnering med mere ”teknisk skak-spil”, kan vælges 10 minutter. Ønskes en ”super-lyn-turnering” med stor sandsynlighed for mange desperate træk, kan vælges 2 minutter.
  • Spillet startes ved, at hvid udfører sit første træk og herefter starter tiden på sorts ur.
  • Der spilles efter de internationale anerkendte (almindelige) skakregler.
  • En spiller vinder ved at sætte sin modstander ”skakmat”, eller hvis modstanderen først opbruger sin tid (vingen falder på skakuret).

 

Øvrige regler

  • De almindelige internationale anerkendte træk som ”Rokade” og ”En Passant”, kan benyttes - hvis muligt - under spillet. OBS – kræver særlige forhold!
  • Der kan ikke aftales ”Remis” (uafgjort).
  • Hvis man sætter sin modstander i ”Pat” (kan ikke flytte, men er ikke i skak), har man selv tabt spillet, uanset brættets øvrige stilling.
  • Hvis man når at udføre 50 på hinanden følgende træk udelukkende med sin konge uden at blive gjort skakmat af sin modspiller, har man vundet spillet.
  • Uret skal betjenes med samme hånd, som man benytter på brættet. Brud på dette, fx ved at have en hånd liggende på uret, medfører tab af spillet.
  • Brættet skal efterlades fuldstændig klar til modstanderens træk, FØR uret betjenes. Fx skal en slået brik fjernes fra brættet, væltede brikker rejses op, osv. Brud på dette medfører tab af spillet.
  • En rørt brik skal flyttes, medmindre modspilleren tillader andet.
  • Et træk, hvor en brik er sluppet, kan ikke laves om, uanset at der ikke er trykket på uret.
Thomas Andersson