Hijazzkâr møder Akka Makka Mia

Rhythm & Roots – Musikalske møder på Spil Dansk Dagen
 
Døre: 20.00
Start: 21.00
Entré: 40 kr
 
Tyrkisk musik på Spil Dansk Dagen – a’ -hva’ -for –noget!? Den er god nok. På Spil Dansk Dagen, den 27. oktober lægger Musikcafeen scene til et sitrende musikalsk møde mellem dansk/tyrkiske Hijazzkâr og ’folktronica’ konstellationen Akka Makka Mia.
 
Akka Makka Mia er musik med rod i spændingsfeltet mellem folk og electronica. Omdrejningspunktet er balladerne, fortolket med stor kærlighed og dedikation af sangerinde Mia Guldhammer. Sangene væves ind i et lydunivers af samplede naturfænomener, husholdningsmaskiner mv., efter egen opskrift af David Mondrup. Resultatet er et lydbillede der både er ballader, spillemandstradition og laptop electronica - på en og samme tid. Det er dansk ’Folk’ med rødder i både fortid og fremtid.
 
Koncertens andet indslag kommer fra Hjazzkâr, som efterhånden er velkendte i Musikacafeen[REAL] - regi . Bandet består af dansk-tyrkere og det musikalske kokus ligger på den traditionelle tyrkiske musik, hvor folkemusikken krydres med andre inspirationer. Med en instrument-besætning bestående af baglama, oud og cümbüs (tyrkiske strengeinstrumenter), to percussionister, klarinet, keyboard og vokal hylder Hijazzkâr et autentisk klingende tyrkisk musikalsk udtryk – heraf også bandnavnet, der er egentlig er benævnelsen på en tyrkisk skala. Deraf navnet hi-jazz-kâr, som egentlig staves hicazkâr og er benævnelsen på en tyrkisk toneskala. Hijazzkâr er: Özgür på strengeinstrumenterne baglama, ud og cümbüs - Ünal på vokal Fatih på synthesizer - Baris på klarinet - Faruk og Turan på percussion.
 
OM  PROJEKTET
En række danske musikorganisationer er gået sammen om projektet ’Rhythm & Roots – Musikalske møder 2011’, for at markere at den store verdensmusik expo, Womex, kommer til København i perioden 26. – 30. oktober 2011, samtidig med at Spil Dansk Dagen den 27. oktober løber af stablen for 11. gang.
’Rhythm & Roots – Musikalske møder’ præsenterer en serie helt enestående musikalske møder mellem danske og herboende internationale roots og verdensmusikere, på nogle af landets mest markante spillesteder.
 
På Spil Dansk Dagen, den 27. oktober lægger 5 spillesteder rundt om i landet således scene til en morgenkoncert for 9 -10 klasse elever fra lokale skoler, og en fælles offentlig koncert om aftenen. I løbet af dagen arbejder de danske roots og verdensmusikere med at skabe og arrangere musik sammen. Aftenens koncert kommer til at forløbe som en introduktion til de to bands forskellige musik, men i løbet af koncerten får vi også lejlighed til at opleve hvad musikerne sammen er nået frem til i løbet af dagen.
 
HELE PROGRAMMET
  • KLAVERFABRIKKEN, HILLERØD: Habadekuk møder Ayi Solomon (Dansk folk-bigband møder ghanesisk percussionist)
  • SKRÅEN, ÅLBORG: Helene Blum og Harald Haugaard Kvintet møder Paolo Russo (Dansk violinist og sangerinde møder italiensk mester i jazz og tango)
  •  MUSIKCAFEEN [REAL], ÅRHUS: Hijazzkar møder Akka Makka Mia (Den ny tyrkisk musik møder dansk folktronica og traditionelle sange)
  • GIMLE, ROSKILDE: Instinkt møder Tangleroots (Den nordisk-keltiske kultmusik møder Vestafrika)
  • HAGGES, TØNDER: Kasír møder Nikolaj Rosengreen (Den keltiske musik møder 1001 nats eventyr)
 
Rhythm & Roots – Musikalske møder på Spil Dansk Dagen er:
KODA, DJBFA - Danske Jazz, Beat & Folk Autorer, LMS - Levende Musik i Skolen, World Music Denmark, Dansk Live – Interesseorganisation for Festivaler og Spillesteder, og Womex/World Music Fair Denmark. Rhythm & Roots - Musikalske Møder 2011 findes også på Facebook.
RADAR [REAL], Skovgaardsgade 3, 8000 Århus C