Hænderne, som du ser på Michelangelos billede på min velkomstside, er jo meget smukke. Men hænderne repræsenterer meget mere end noget æstetisk. I følge den neurobiologiske viden fylder hænderne et forholdsvis stort område i både den del af hjernen, som formidler bevægelser, og i den del, som kontrollerer bevægelsernes kvalitet. Derfor inddrages hænderne meget i de øvelser, som jeg anbefaler. De er med til at give en høj grad af ejerskab til kroppen.
Når der skal ske læring, så skal der ske ændringer i nervesystemet, så nye nerveovergange etableres og gamle forsømmes. Her repræsenterer Michelangelos billede et forsøg på at etablere en ny nerveovergang mellem de to fingre, som søger kontakt. Det, vi erfarer, er, at et nært og fortroligt forhold til hænderne ikke kun giver mulighed for, men faktisk også er en betingelse for at fornemme nuanceret.
Et troværdigt samspil med mine hænder er afhængigt af, at jeg har en god balancekontrol og et uanstrengt og frit åndedræt, men også at jeg retter min opmærksomhed mod fornemmelserne. Når jeg gør det, er det muligt at opfatte selv meget små ubehagsfornemmelser, som er et signal om, at jeg skal ændre på min adfærd. Hænderne er ikke kun et arbejdsredskab, men i høj grad også et sanseredskab, hvor fingerspidsfornemmelsen kan bibringe hjernen vigtige informationer.
Vi bruger også hænderne, når vi indgår forpligtende samtaler med os selv, f.eks. når vi indfører rutiner, som skal gøres på en bestemt måde og på et bestemt tidspunkt. At snakke koncentreret til hånden som en deltager til en forpligtende aftale, er noget patienterne giver gode tilbagemeldinger på. Vi erfarer, at begrebet ”at forpligte sig” får et konkret indhold. Ligeså er hånden, som giver anerkendelse, når jeg har fuldført aftalen, også konkret. Hjernen skal have konkret besked!
