Nu smiler New York lidt mere
Velkommen til 1. del af Mr. Magic & The Habit Breakers smilende eventyr fra New York, Texas og Caribien. Det foregår i New York, hvor vi optrådte i dametrusser, tryllede på Wall Street og afleverede en pris til TV-stjernen David Letterman. Når du ruller ned af siden, kan du læse følgende små eventyrkapitler fra New York:
• I storbyens jungle
• MIB - Mænd i Blondetrusser
• Danish Queens
• Trylleri på Wall Street
• David Letterman-prisen
• Stjerner i Piratradio
I storbyens jungle
Første del af turnéen, der skulle bringe os gennem USA og videre til Caribien, foregik i New York.
I et af New Yorks mest kriminelle kvarterer, Bronx, blev vi venner med en sød, ung gut som vi flyttede ind hos, så vi boede privat i et kollektiv blandt arbejdsløse musikere. I dette rod af et faldefærdigt hus, var morgenmad og sund fornuft et langt stykke hen af vejen var skiftet ud med sprut og stoffer. - Det var lidt et andet liv end det vi kender. OVERALT var der madrester, tomme flasker, rod, støv og hår fra husets store schæferhund - Yoko. Der var ingen vand, så bad kunne man ikke få, og skulle man på toilet, så foregik det i trommeslagerens tromme, fortæller Thomas og Jesper fra USA.
Målet på første destination var at indtage og optræde i undergrundsmiljøet i New York. Med vores medbragte tryllerekvisitter og forundringsskabende effekter, ønskede vi at komme ind under huden af de lokale, forklarer danskerne.
Efter mange overvejelser hjemmefra, var vi nået frem til, at en del af eventyret på vores rejser skulle være, at vi ikke på forhånd vil have aftaler eller kontakter. Vi vil stå i det pågældende land i en fremmed lufthavn og blot se, hvad stedet vil bringe – alene bevæbnet med hvad der for mange må betegnes som urealistiske planer og idéer. Derfra begynder så et kæmpe arbejde, hvor vi først skal finde frem til de rette personer indenfor det felt vi ønsker at opsøge, hvorefter vi skal gøre os venner med dem, for derefter at overbevise dem om vores evner til at optræde professionelt. Endelig skal vi så få aftaler i hus, så vi senere kan optræde på de pågældende steder. Alt dette skulle ske i løbet af 2-3 dage, så det er et hæsblæsende arbejde, når brikkerne i dette puslespil skulle ligges og udtænkes. (fortsættes nedenfor)
MIB - Mænd I Blondetrusser (LIPS 1/2)
Allerede den første aften I New York, opsøgte vi Draq Queen-restaurant, vi havde hørt så meget om; LIPS. Bag bardisken stod en kvinde der umiddelbart kunne virke ganske køn og charmerende, hvis ikke det var for det faktum, at hun til daglig hedder Frank og har en penis ! Ud fra et medbragt foto havde Thomas lavet en trøje med Frankies portræt. Da hun fik øje på dette og hørte vores joke om at trøjen var købt i Danmark, hvor hun var et kendt ansigt, var hverken et øje eller et inderlår tørt. Med dette ganske lille virkemiddel havde vi åbnet vores kontakt og gjort os venner med “kvinderne” på stedet, som hurtigt opfattede os som nogle forunderlige besøgende. Deres syn på os blev ikke mindre omend vi afslørede trøjens tilblivelse, imens de også fik et lille syn af Jespers tryllerier.
Dermed var vejen åben til vi dagen efter tog kontakt og forklarede vores mål i N.Y. De ansatte, forpagteren og ejeren tænkte og snakkede frem og tilbage om, hvorvidt de ville give os lov til at gå i “lære” som draqs og til at optræde for deres gæster. Det er jo et sted der lever af at levere en professionel underholdning, hvorfor folk ikke bare kommer ind fra gaden og springer direkte op på scenen. Desuden er de stolte over deres livsførelse, hvorfor vi nødig skulle latterliggøre miljøet. Men det endte med de indvilligede….
Så på dagen for vores show fik vi set New York på en helt ny måde: vi rendte rundt i butikker og shoppede som nogle kællinger. En betingelse fra de ansattes side for at ville tage os under deres vinger var, at vi gik hele vejen. Dermed måtte vi ud og købe dame-trusser, strømpebånd, bh, make-up, paryk osv. En ganske anden verden end den vi lever i normalt. Som en lokal New Yorker med et smil sagde til os: “Folk her i City er freakede og outrerede, men sgu ikke så fucking freakede og outrerede som Jer….!”
Et par timer før showtime, tog vi subway`en downtown fra Bronx med kufferterne fulde af kvindetøj og sminke. Havde de andre passagerer i subway’en vidst dette, tør jeg ikke tænke på om vi var kommet sikkert frem !
På LIPS blev vi modtaget af Gusty Winds - en “kvinde” på næsten 130 kg, som skulle lave vores make-up make-over. Resultatet var både fascinerende og skræmmende. Èn ting var at få lagt en kraftig make-up, men noget andet var at få parykken på. I samme øjeblik skete der nærmest en både fysisk og psykisk forvandling, fordi hun havde gjort sit arbejde så godt. Vi begge følte at vi skiftede karaktér og blev en del af stedet og dets team. Bare sådan en lille overvejelse, som skulle man stå op eller sidde ned når man skulle tisse, var et skørt tegn på forvandlingen !? Det var en underlig og lidt foruroligende oplevelse, som vi begge syntes var sjov, men kraftig undertregede, at vi ikke behøvede at opleve det igen. Tilsvarende var det os meget vigtigt at forklare de lidt for nærgående “piger”, at vi ikke er homoseksuelle og i øvrigt begge har pigekærester derhjemme!
Lidt efter skulle vi i de små indkøbte blonde dametrusser, der skulle sørge for, at eventuelle pikante kropsdele ikke hang ud forkerte steder. Derefter på med kjolerne og stilletterne, og bonderøvene fra Kjellerup var klar til at indtage New Yorks undergrund som Drag Queens. Som en hyldest til det danske kongehus kaldte vi os “Pink Mary” (ikke Bloody Mary) og Magic Margrethe. (fortsættes nedenfor…)
The Danish Queens (LIPS 2/2)
Mens vi stod i kælderen under restauranten kunne vi høre hvorledes der hele tiden kom flere og flere gæster. Det var onsdag aften og dermed tid til den ugentlig omgang Bitchy Bingo, hvor de fremmødte publikum kunne vinde diverse legetøj, hvis anvendelse ikke skal nævnes her !
Pludselig blev vi præsenteret og til publikums jublen “svansede” vi op af den stejle trappe på vores høje hæle. Til tonerne af Thomas’ guitar startede vi ud med en omskrivning af ABBA-klassikeren Dancing Queen, så den blev til “We are the Danish Queens”. Derefter tryllede Jesper med det næsten levende tøjdyr (raccoon), tryllede smøger væk, lavede ballondyr (både almindelig og de frække), pustede kondomer op med næsen osv. Dog med et mindre uheld, idet der på et tidspunkt skulle sættes ild i en ”tryllegryde”. Ilden greb fat i Jespers handsker så han sprang rundt og lignede et omdansende festfyrværkeri af en bøsse med ild i hænderne. Det grinede publikum af, men tilgav dog dette, da der ud af flammerne i gryden kom to levende guldfisk! Derefter var det blevet tid til afslutningssangen som var “Always look on the bright girls of Lips” - en omskrivning af den velkendte Monty Python-sang.
Svedende stod vi lidt efter i kælderen og blev hurtig enige om at vi havde bestået vores eksamen med en rimelig karakter, for en jævn og god indsats. Set i lyset af vi aldrig har prøvet et sådan koncept og ej heller show tidligere, så må det vel siges at være en succes. Med mere erfaring og et par gange til at øve kunne vi klart havde gjort det bedre, men dette resultat var vi begge stolte over. Uanset hvor lidt eller meget selvtillid man i forvejen har, og uanset hvor scenevant man er, så var dette er kæmpe overskridelse af egne grænser og noget vi aldrig vil glemme. En ting er at optræde på Torvecaféen i Kjellerup - det kan være en hård omgang i sig selv. Men at skulle imponere publikum i New York er noget helt andet. Ikke mange steder i verden er der mere live-optræden, og få steder er de sværere at imponere. Når det hele så foregår på et relativt fremmed sprog og i et ydmygt kostume, så er man altså sårbar. Men det var en sejr at få det gjort og tilsvarende at man i så stor en by kan få gjort opmræksom på sin egen optræden og person på så kort tid, at de uden videre lader én optræde på et professionelt sted.
Trylleri på Wall Street
De lokales vaner blev i høj grad brudt, da Jesper med street magic optrådte på Wall Street for forretningsfolk og politibetjente. - Begge målgrupper er jo kendetegnet ved at ville have kontrol og ikke turde miste fodfæstet. Og da jeg ikke fortalte jeg er tryllekunstner, men i stedet blot “tilfældigt” gik hen til folk og til deres forbavselse fik ting til at ske foran næsen på dem, så var reaktionerne mange. Nogle knækkede sammen af grin, mens andre blev aggressive, når f.eks. deres brændende cigaret pludselig blev tryllet væk, fortæller Jesper. Det hele blev i øvrigt filmet af Thomas, idet de havde medbragt et skjult kamera, der filmede ud af en tommelfinger på Thomas’ strikkede vante!.
Kapitlet er slut. Hvis du vil se det tilhørende videoklip, klik på linket herunder. New York-eventyrene fortsættes nedenfor i næste kapitel.
David Letterman-prisen
På vores rejser udnævner vi i hvert land en person, som efter vores opfattelse gør noget særligt for at sprede smil. Som en vanvittig idé ville vi ære den verdenskendte tv-vært David Letterman med denne pris.
Vi havde hørt hvor ufattelig mange henvendelser de hver uge får på “The Late Show”, så vi blev meget forbavsede, da vi fik fortalt at produceren og stagemanageren Biff Henderson, der selv er kendt fra showet ville mødes med os, for at få overrakt prisen. Vores overraskelse blev ikke mindre da vi ankom til CBS-studierne og der stod et helt tv-hold med programmets instruktør i spidsen, klar til at filme sceancen, fortæller Thomas og Jesper, der ikke havde forventet dette af et af verdens mest sete tv-programmer. Men det blev amerikanerne på Broadway der endte med at spære øjnene op, da Biff Henderson skulle slåes til ridder af “The Smiling Fairytale Society”. Det foregik ikke med et spidst eller skarpt sværd, men med et ballonsværd. Til lejligheden havde drengene selv fabrikeret en smilende medalje, samt indrammet et stykke dansk kulinarisk kultur: et stykke rugbrød med dansk rød spegepølse, remoulade og ristede løg! Biff Henderson blev så forvirret da Thomas og Jesper tryllede, lavede gags og pustede kondomer op med næsen, at han endte med at tabe sin spegepølse-remoulademad ned på gulvtæppet foran det snurrende kamera!
Efter at have stiftet et anderledes bekendtskab med New York gik turen videre mod Texas, hvor den feminine livsstil blev skiftet ud med det maskuline liv som cowboys. Senere endte turnéen i Caribien, hvor vi ønskede at komme i kontakt med voodoo-miljøet, hvor de troende stadig laver dødsritualer og ofringer. Læs mere om disse rejser under USA:Texas og USA:Caribien, som kan vælges i højremenuen.
Gæstestjerner i Piratradio
Det var ikke blot hos David Lettermans The Late Show, hvor vi optrådte i de amerkanske medier. Også andre og mindre undergrundsoptrædener blev det til. Gennem vores nye ven fra Bronx (billedet t.v.) blev vi inviteret til en radiostation, som var en diamentral modsætning til CBS-studerne. Det var en stor og særpræget oplevelse at være “guest-stars” på den legendariske pirat-radio i Nyack. Air-cowboyen Johnny Silver (nr. 2. f.v.) har igennem en årrække drevet gæk med de store radiostationer, når han uden sendetilladelse sender direkte fra sit eget studie. Flere gange har mediebranchens svar på FBI, FCC, været ved at fange ham, men hver gang er han sluppet fra dem.
Vi blev inviteret til at aflægge programmet et besøg, og havde taget imod udfordringen. Mens radioværten fyrede en gang marihuana og vi sammen drak de medbragte øl for åben mikrofon, fortalte vi om vores turné, livet i Danmark, gav eksempler på vores sang og trylleri m.m. Samtidig blev det for værten også til et indblik i vores vaner i DK, når vi spillede Poul Kjøller, serverede saltlakrids og Gammel Dansk… Alt sammen noget, han var ved at kvæles i. En type radioprogram, der ikke havde kunne foregå i Danmark, idet såvel teknikken som indholdet var af meget outrér karaktér! F.eks. når Johnny Silver var for optaget af sin joint, så han et kort øjeblik glemte de tekniske færdigheder, blev der flere gange sendt privat snak ud til de forbløffede lyttere, hvis da ikke radioen gik helt i sort. Alt imens løb værtens store sorte labradorhun rundt i studiet og småbjæffede eller snusede gæsterne i skridtet!
I alt gæstede vi radioen LIVE on air i mere end to timer, imens lytterne kunne ringe eller skrive ind med spørgsmål til os. Da lytterne åbenbart har været af en tilsvarende mærkelig støbning som værten, var det nogle højst besynderlige spørgsmål, der tikkede ind. Der blev ringet ind fra folk, der ville høre danskerne om alt fra Shakespeares Hamlet til Danmarks deltagelse i Irak-krigen
