Da jeg som en stor dreng fik mit første tryllesæt, var der ikke mange, der troede, at trylleriet en dag ville føre min vej til Las Vegas. Hidtil er det dog blevet til to ophold i den vanvittige by midt i Nevada ørkenen. Første gang var efter et endt tryllekunstner-træf i Los Angeles, hvor vi var tre danske deltagere blandt entertainere fra hele verden. Gennem flere dage boede vi i Disneyland i LA, hvor vi tryllede, klovnede, dansede, sang og legede. For underholdning er på én gang en skøn blanding af seriøsitet og leg. Hvis der er mennesker, der tror, at et tryllekursus anno 2006 er i ren Harry Potter-stil med hemmelige trylleformularer, magiske eliksirer, ugler og en vaskeægte troldmand som lærer på et gammelt Hogwarts-slot, så kan de godt tro om igen!
Vi var 300 entertainere samlet fra nær og fjern. På én gang var vi dybt forskellige og kom fra hver vores verdensdel og dermed kulturer. Der var store texanere med cowboyhatte, der var mørke folk fra Sydafrika, små gule mennesker fra Kina, Taiwan og Japan, temperamentsfulde sydeuropæere, brovnte russere, overgearede amerikanere og så os fem blege skandinavere! Men i bund og grund var vi ens, når det drejede sig om underholdning og særligt den helt specielle genre, der bandt os sammen. Sammen med de andre på ”trylleskolen”, blev vi dels undervist af nogle af de bedste instruktører fra USA, dels deltog vi også selv aktivt på scenen, når man delte ud af erfaringer og tricks, som benyttes hjemme i Danmark.
I Disneyland i LA foregik vores undervisning, og når vi ikke selv var på scenen, så var det tid til at se vores ”kollegaer” i form af Anders And, Mickey Mouse, Pluto m.fl. Hele parken var en kæmpe pengemaskine, men alligevel intet regnet imod det der ventede os.
Las Vegas
For efter et sådan kursus kørte vi tre danskere videre til Hollywood, Beverly Hills og til sidst til selve Las Vegas. Midt i neon-orgiet lod vi os indhylle i dette virvar af total overdrev. Alt foregik i et tempo og med et show-gen, som vi aldrig tidligere havde set. Millioner af dollars skiftede ejermand hver time på casinoerne, store shows blev fyret af på hotellerne, lys fra de kæmpe bygninger og flere etager høje reklamer oplyste byen i et sand el-helvede, gigantiske limousiner kørte rundt i gaderne med folk, der for en enkelt nat ville mærke livet som stjerne.
Alt sammen foregik det helt grotesk, midt ude i Nevadaørkenen, hvor der pludselig væltede denne kæmpe by op, når man kom kørende på de ufattelige lange motorveje. Flere steder på byens hovedgade: The Strip var byens hoteller delt ind i temaer. Med nakken lænet tilbage kiggede vi ud af bilruden og op på kopier af de kendteste bygninger og skyskrabere fra New York og Manhattan, mens det andre steder var Ægypten med pyramiderne og sfinksen, Venedig med ægte vandkanaler midt inde i Vegas, Rom med en kæmpe kopi af Colosseum, Sahara med beduintelte og kameler, Paris med et 140 meter højt Eiffeltårn, Triumfbuen osv. Andre steder kom der på gaden sejlende gamle kæmpe krigsskibe, hvorfra sørøverne afviklede drabelige dueller, så kanonkuglerne fløj os om ørene.
Midt i det hele stod USA’s største tårn, Stratosphere, hvorfra man på toppen havde udsigt over hele dette gigantiske menageri. Og for det ikke skulle være løgn, så var der øverst på toppen af tårnet et par forlystelser, så man i næsten 400 meters højde (!) kunne lade sig skyde direkte op i luften og hænge i en vanvittig karrusel, frit ud over de kæmpe casinoer i afgrunden, der befandt sig så langt under én, at bilerne blot lignede myrer, der løb forvildede rundt blandt hinanden. Da min kollega og jeg sad dér, fastspændt i forlystelsen, kunne jeg mærke mit hjerte hamre af sted og var bange for, at jeg skulle lægge en lille brun gave på sædet! Med vanvittig fart blev vi skudt op, og et øredøvende hyl ramte os fra de andre ”vovehalse”. Om muligt havde vi derfra chancen for at se hele Vegas fra endnu højere afstand, …hvis vi da ellers turde holde øjnene åbne!
Jeg kommer fra en by i Danmark, hvor indbyggertallet ligger på omkring 4500. Hotellet jeg boede på, var et af verdens største med plads til 10.000 gæster. Mere end dobbelt så mange som der bor i min hjemby. Tankevækkende! Første gang jeg besøgte Vegas var på turen efter kurset i Disneyland. Senere har jeg deltaget i et lignende kursus i selve Vegas. Første gang brød jeg mig ikke om det. Det var for vildt, for stort og for amerikansk. Nu har jeg været der flere gange og kan se, at det blot skal anskues præcis som mit eget trylleshow; det er underholdning og skal ikke tages for mere end det. Lad mig snart komme tilbage og nyde at det er tilladt at have det sjovt og skørt, selvom man er voksen!
På Harley Davidson gennem Nevada
Jesper Grønkjær i Nevada.
Da jeg nu havde rejst flere tusinde kilometer over Atlanten, og det sidste tryllekursus var overstået i Las Vegas, kunne eventyret lige så godt fortsætte. Så vi lejede hver vores motorcykel og kørte gennem Nevadas stegende ørken og et stykke ind i Arizona for at komme frem til Grand Canyon.
Men når man er i Guds eget land, så skal det selvfølgelig foregå på en ægte Harley Davidson-motorcykel, som er indbegrebet af den amerikanske bikerkultur. Det måtte da være en sjov og alternativ rejseform til f.eks. min tømmerflåde-ekspedition ned af Amazonafloden.
Om end det var flere år siden, jeg sidst havde siddet i sadlen på en motorcykel, fejlede selvtilliden ikke noget. Men jeg konstaterede hurtigt, at der er forskel på tanke contra virkelighed. For da jeg pludselig blev smidt ud i den hæsblæsende trafik på de, til tider, 12 sporede motorveje omkring millionbyen Las Vegas, da syntes jeg alligevel, at jeg sad temmelig ubeskyttet og tæt på asfalten, når bilerne kom susende side om side med de store trucks og lange limousiner. Og dér, midt imellem, kom vi drønende på vores tohjulede følgesvende og forsøgte ihærdigt både at orientere os og samtidig følge trafikken. Jeg følte, at jeg måske havde gamblet om lidt mere end blot penge.
Spillebyens neonoplyste hoteller og casinoer blev dog hurtigt skiftet ud med ørkenlandskaber og 250 millioner år gamle indianerbjerge, der strækker sig så langt øjet rækker. Ad de uendeligt lange highways gik det først over Hoover Dam-dæmningen, der går over Lake Mead, en af verdens største menneskeskabte søer, derefter ud gennem Nevada-ørkenen og ind igennem staten Arizona, hvor turen bl.a. også nåede at gå af den gamle legendariske Route 66, der var Easy Ridernes foretrukne rute i 60`erne. Mens solen stegte i ørkenen med ca. 60 graders varme, blev det tilsvarende koldt, når motorcyklen kørte op i bjergene. Men hvor var det fantastisk, når man i høj fart kom ræsende gennem det smukke landskab, som bare fortsatte i det uendelige, og som man nød helt alene,… bortset fra alle de insekter man havde slugt i farten! Det var på én gang en barsk natur men også ufattelig smukt, og da særligt da vi kom ud til kanten af det gigantiske naturfænomen Grand Canyon. En fantastisk bjergformation hvori der, af Coloradoflodens strøm, er skabt en næsten 2 km dyb kløft gennem millioner af år. På Harleyen gik det igennem Grand Canyons Nationalpark, men for virkelig at mærke suset af naturens mirakel lejede vi en helikopter og mistede for en tid pusten, da den fløj ud over den stejle kant, så man hang som en lille kugle midt over de kæmpe bjerge.
Da jeg hang dér, indså jeg, at der findes virkelig magi og ikke bare den, der foregår på scenen. Nej, magien sker, når vi selv opsøger den og lader naturen være kulisser.
