Gækkebreve og gækkevers
Kort før påske, skal børnene naturligvis sende gækkebreve ud. Et gækkebrev indeholder typisk hjemmelavet papirklip, et eller flere vers, og afsenderens navn i prikker. Når man modtager et gækkebrev er reglen, at man skal gætte afsenderen. Hvis man ikke kan gætte afsenderen, er man "en gæk" (en nar), og så skylder man afsenderen et påskeæg. Hvis man kan gætte afsenderen, er det afsenderen som må af med et påskeæg. De fleste modtagere vælger dog, at undlade at gætte hvem afsenderen er - de synes selvfølgelig, at barnet fortjener et påskeæg.
Oprindeligt var gækkebreve ikke kun forbeholdt børnene. De voksne sendte også gækkebreve ud til venner, familiemedlemmer og kærester, og gækkebrevene kunne også indeholde vers med frieri og ønsket om forlovelse. Dengang kunne "en gæk" bøde på tre måder: holde en fest, give et kys eller give et æg. Hvorfor det lige netop var ægget, som blev forbundet med påsken skyldes, at æg var mere værd i gamle dage. I visse sammenhænge blev det ligefrem brugt som betalingsmiddel. Samtidig er påsken en periode, hvor hønsene lægger mange æg.
Gækkevers
Her er et par typiske eksempler, på forskellige vers til gækkebreve:
Mit navn det står med prikker,
pas på det ikke stikker.
Lille hvide vintergæk
bryder gennem sneen kæk.
Ved dens fine klokkespil,
blev det første forår til.
Digtet i Vejle,
af 24 snegle,
skrevet i Rom,
af kaptajn Vom
gæt så, hvorfra brevet kom.
Oh, jeg har købt en høne, som lægger store æg.
Men æggene den lægger, dem vil jeg lægge væk,
og bytte til et større af chokolade som,
du får hvis du kan gætte, fra hvem mon gækken kom.
Gæk gæk gæk,
3 dage og 3 gæt,
men hvis du ikke gætter mig,
et påskeæg du skylder mig.
En vintergæk en sommernar,
en fugl foruden vinger.
En lille ven som har dig kær,
en kærlig hilsen bringer.
Mit navn, det står med prikker,
pas på det ikke stikker.
