Dagbog 2010

Sshh - ikke sige noget til Darcy, men han er altså blevet kastreret. Han ved ikke selv, hvad der er sket, og jeg har den sorteste samvittighed.

 

Men hans hormoner var til pine for ham selv, og da han ikke skulle bruges til avl, så var den bedste løsning en kastration. Så kan han lege med andre hunde og gå tur uden hele tiden kun at have én ting i hovedet, og vi ved jo godt, hvad dét er!

 

Indgrebet skete i onsdags, og han er allerede sig selv igen nu her 2 dage efter. Jeg er spændt på, om hans personlighed ændrer sig i takt med, at hormonerne siver ud af kroppen, men dyrlægen sagde, at jeg ikke skulle tro på de ammestuehistorier. Og at hans damelyst i dén grad ville aftage.

 

Så jeg må aflægge min sorte samvittighed og tro det bedste for min lille mullefis!

 

Uh ha, hvor tiden går. Efteråret er til ende og pludselig kom vinter med sne, og jeg blev sneboldhunden igen. Sneen klæber til mig i store kugler, så jeg ikke kan bevæge mig...

 

Jeg har lige haft besøg af min ven Codi. Han er også Coton, og vi og vores mødre synes, det er så sjovt at være sammen.

 

Dvs. min mor synes, jeg er lidt belastende, for jeg synes nemlig, at Codi er lækker. På sådan en lidt sexet måde....

En lang sommer er ved at slutte. 

 

Jeg har haft travlt - der er meget at gøre i haven! Til min store skræk er der hjorte i vores have, og jeg havde et vældigt slagsmål med en af slagsen en eftermiddag. Min mor troede der var kommet en fremmed hund ind i haven, fordi jeg lød som om jeg var i slagsmål. Det var jeg også - med hjorten.

 

De første uger efter var jeg noget opskræmt, så jeg gøede hele tiden både ude og inde for en sikkerheds skyld. Så kunne hjorten høre mig og løbe væk, inden jeg kom ud i haven. Det var hårdt!!!!

 

Jeg bor nu i mit nye hus, og det er skønt. Min have er kæmpestor og der er en bakke, hvor jeg sidder og vuffer til den Coton, der bor på den anden side af kløften. 

I søndags var jeg til coton-træf hos Gitte, der har Kennel Netesminde, hvor min mor bor. Det var sjovt!!!

 

Jeg er ved at flytte, så jeg har travlt med at studere mit nye hjem og afmærke haven.
Når min mor maler, hjælper jeg med at rive malertape og den slags i mindre stykker. En dag så jeg mit snit til at tage den der sjove pind hun rører i malerspanden med, og da jeg smed den op i luften landede den i mit pandehår!!! Orv, min mor blev træt af mig, for jeg havde både maling i håret og på tungen, så hun vaskede mig i munden, men heldigvis uden sæbe.

Jeg har også hjulpet min far og gemt hans kork-dims ude i haven, så vi kunne have det lidt sjovt med at han rendte rundt og ikke kunne finde den, og jeg rendte efter ham og gøede og bed ham i buksebenene. Det syntes han IKKE var særlig sjovt....Hm!

Min nye have er stooor og går nedad en skråning. Faktisk så stor at når jeg skal gø af nogen, der går forbi nede i den anden ende, så står jeg helt oppe ved huset på toppen af skrænten, for det er lissom lidt skræmmende, hvis man skal ned i den anden ende af haven laaangt væk fra sin mor for at gø af potentielt farlige personer og genstande. Hvem skal så beskytte mig, måske, hvis de springer på mig?!

5. marts 2010
Jeg er blevet rigtig doven til at skrive dagbog, men det er jo heller ikke, fordi der sker noget nyt hver dag, når man er voksen. Øv, hvor er det kedeligt!

Men jeg har fået 3 stik i nakken ved dyrlægen. Det var forleden dag min mor kom med snoren, og sagde vi skulle ud. Jeg blev vildt glad og hoppede og sprang og tissede på naboens hæk. Og vi skulle med bil - det er ellers kun når vi skal i skoven eller til stranden eller til hundetræning, så jeg sprang spændt op i bilen og kunne næsten ikke vente til turen var slut.
Jeg kunne godt se, jeg havde været der før, og der lugtede spændende af mange forskellige dyr, mest hund og kat. Det var dyrlægen, vi skulle besøge. Jeg blev sat op på et bord og blev undersøgt i alle ender og kanter, og så fik jeg to vaccinationer. En mod rabies, som skal i mit pas og gælder i 3 år, og en almindelig en som jeg skal have hvert år.
Bagefter skulle jeg stikkes med en mega-nål, fordi der skulle indføres en kastrations-stav. Sådan lidt som en p-pille til tæver, det her er bare til hanhunde, og min mor håber på, jeg mister lidt af min libido.
Jeg synes, det er strengt af hende - bare fordi jeg er lækker og emmer af maskuline hormoner, så skal jeg kemisk kastreres. Hun siger, det er fordi jeg bruger så meget energi på at snuse mig frem til tæver i løbetid og er helt ustyrlig, når der er gæster og børn i huset - hun mener nok det med, at jeg hopper på dem, tror jeg. Og så håber hun også, at de andre hanhunde ikke reagerer agressivt på mig, når jeg gerne vil snakke med dem. Jeg forstår heller ikke, hvorfor de altid bliver så sure på mig, selvom jeg står lige så stille og bare ser glad ud og vil hilse på. Dyrlægen siger, det kan være fordi hunde af min race bliver opfattet af andre hunde som om vi er sure og stritter med børsterne. Det er fordi vores pels står ud i luften... Og så er der også det med alle mine hormoner - det kan de andre hunde jo snuse sig frem til. Sådan er det at være en RIGTIG han!!!

26. januar 2010
Jeg skulle på luftetur med min storebror i dag, men det blev en ordentlig lang en, for han havde glemt sin nøgle.
Så sad vi ude i haven og ventede på, at mor skulle komme hjem, og det var kooooldt for min storebror.
Jeg hyggede mig vældig meget og spænede rundt og legede med mine haveting. Jeg nåede også lige at luske mig til at spise en mejsebold, men den bekom mig ikke så vel, så da vi kom ind, gik jeg lige ud til dørmåtten og kastede op et par gange. Min mor kunne ikke forstå, hvad det var der kom op, for det lignede ikke min morgenmad. Men så fandt hun ud af, at det var det fuglefoder, hun havde lavet på panden med palmin. Et helt lille bjerg af det.

Bagefter spiste jeg en ordentlig portion aftensmad. Man bliver herresulten af at kaste op!

22. januar 2010
Min storebror fik et anfald, da jeg lå og sov på hans gulv og drømte så dejligt. Han vækkede mig af min sødeste søvn, da han brølede: "Moaar, Darcy har haft en våd drøm på mit guuuuulv!!!!!!!!!! Hvad skal jeg gøøøøøreeee????????"

Jeg ved overhovedet ikke, hvad han snakker om!!! Hrmph!!!

1. januar 2010
Nytår - det kan jeg bare ikke lide. Alt det larm og lysblink gjorde mig vildt bange. Da de ville gå tur med mig sidst på eftermiddagen i går, så blev der fyret så meget fyrværkeri af, at jeg ikke turde gå et skridt. Så prøvede de at bære mig 10 meter væk fra døren og sætte mig ned, men jeg var stadig så bange, så jeg løb bare direkte hen til døren og ville ind.

Hele aftenen gøede jeg hver gang jeg hørte fyrværkeri, så til sidst lagde min mor et tæppe over mit hovede og holdt mig for ørerne. Det hjalp...

Så jeg kom ikke ud at tisse før efter kl. 2 om natten, hvor der var ro igen...