Engang
måtte en konge drage på flugt, - for verden omkring ham var blevet
gal. Han rejste til en lille frodig dal, som man kaldte Ådal. Her
slog han sig ned med sit hof, og sit kabinet af adelige.
Kongen indbød alle frie folk til at komme og slå sig ned på hans
nye jord. Han lånte dem guld, og gav dem mad. Stedet blomstrede
hurtigt op, og tiltrak dygtige håndværkere og handelsfolk.
Kongen gav de nye borgere
tilladelse til at danne et byråd og vælge en borgmester, og en ny
klasse spirede frem. Borgerne havde brug for de frie folk til at hjælpe dem med deres forretninger, og mange kom
til byen fra nær og fjern, for at tjene til føden. Mange frie folk
drev også deres egne forretninger, og tjente hæderlige penge.
En dag ankom en underlig
kutteklædt mand til Ådal. Han boede som gæst hos kongen, og efter
kort tid begyndte rygterne at svirre: ”En mægtig skat ligger gemt.
Lige her i nærheden. Kongen leder efter den, men hvem finder den mon
først?”.
Fra den dag af kom der jævnligt fremmede til Ådal. Ingen
af de fremmede sagde noget om hvad de skulle, og de var tavse og
forknytte, når de om aftenen vendte tilbage til kroen, efter at have
været borte hele dagen. Beboerne i Ådal vidste naturligvis godt
hvad de lavede der, men man vendte sig efterhånden til de mange
fremmede, og indså at der var gode penge at tjene på dem. Der var
ligesom noget særligt ved Ådal, som tiltrak alle mulige slags
mennesker, selvom ingen vidste om det var skatten, eller noget andet.
Bierne summede på en lidt anden måde her. Luften emmede af
eventyr og muligheder, - og det gør den stadig.
Rejs til Ådal 