R
  

Arkiv jan - marts '09

Mandag den 30. marts 2009
Ugen der er gået har budt på en del aktivitet for Pepsi. 
Tirsdag var der træning i Brande som gik ok, som det plejer.
Lørdag var der afslutning på det tidligere introduktionskursus til sportræning.  Vi var 4 hunde der skulle gå hvert sit spor.  Sporene var 400 meter lange med 2 knæk og de var 3 timer gamle.  Det var meget lærerigt, idet  vi gik med på hinandens spor, hvor vores instruktør Karsten Pedersen kommenterede på den aktive. Han fortalte bl.a.om hvordan man ville blive bedømt hvis det havde været rigtige sporprøver. 
Vi har nok ikke trænet helt så meget som vi burde.  det kunne tydeligt ses da Pepsi og jeg skulle gå. Pepsi var fint fokuseret de første 50 meter, men så gik det galt og hun begyndte at krydse rund over og efter færten, samtidig med at jeg blev usikker og havde svært ved at hjælpe/læse hende. Karsten var rigtig god til at hjælpe og forklare hvordan jeg kan gå hjem og træne, så jeg lærer at læse Pepsi og gøre vores samrbejde mere sikkert.
Søndag var der så træning i kredsen, en dejlig dag med masser af hygge og udfordringer.  Lis og Leif havde taget noget forskelligt vildt med, som vi prøvede at apportere. Duer gik fint, kanin synes Pepsi var spændende, hun snusede meget og nippede lidt til den, men have ikke helt lyst til a bære på den. Jeg tror godt hun kan lære det hvis vi trlnede det lidt oftere.  Murphy derimod var bare god til det meste,- sikke en sej gut. Thomas og Leif har taget nogle flotte billeder som kan ses på deres hjemmesider (www.crash.dk  og www.wildmountain.dk )
Ullas lille Maggie apporterede iøvrigt vildt for fulde sejl, hvor var det flot, så er det man kunne ønske at man havde vidst/tænkt på det noget tidligere med sin egen hund:-).
 
Søndag den 22. marts 2009
Så stod dagen i tollerens tegn.  Dagen var afsat til at deltage i Tollerklubbens årlige generalforsamling, som foregik i Vallensbæk.
Jeg kørte med "klubkammeraterne", Lis og Leif og Ulla derover, det gav ialt 6 hyggelige timer i bil, med uhørt meget klog hundesnak (vil nogen synes). 
At deltage i selve generalforsamlingen var en ret speciel oplevelse, som er svær at beskrive her.  For jer der er mere interesserede i det, kan der sikkert snart læses om det på Tollerklubbens hjemmeside.
For Pepsis vedkommende blev det til en dejlig dag i selskab med Helle, Murphy og Helles forældre.  Helle hentede Pepsi kl. 11 til en lang gåtur sammen med Murphy.  Herefter var hun med på besøg hos Helles forældre, hvor hun efter sigende skulle have tigget sig til et stykke ribbenssteg (hvem skulle ellers tro det??).  Sidst på dagen fik Pepsi endnu en gåtur, inden hun blev afleveret herhjemme.  Tusind tak til Helle for hjælpen.
 
Søndag den 15. marts 2009
Så har vi gjort det igen......været til dejlig hundetræning i dag, - denne gang i tollerklubben.  Der var 8 hunde med, vi lavede gode og udfordrende øvelser i dejligt vejr ved Birkesø.
Jeg havde ellers også lagt et blodspor som jeg ville afslutte dagen med. Jeg var bare så uheldig, at en anden hundefører med sin hund havde gået på sporet og spist godbidderne som lå for enden, - ærgerligt!.
 
Tirsdag den 10. marts 2009
Aftenens træning i Brande gik godt. Jeg havde taget nogle små tørrede fisk med som godbidder,  og det var noget Pepsi ku' li'. 
Sidst vi var afsted, blev det luftet at vi måske ikke var nok til at holdet kunne fortsætte.  Det ville vi i hvert fald være meget kede af, da det er en rigtig hyggelig flok og en dygtig træner. Så i aften kom den gode nyhed så om, at vi alligevel kan blive nok til et hold,- jubiii!.
Jeg havde ellers overvejet om vi skulle prøve at træne på et overgangshold i DRK Herning, hvis Brandeholdet ikke blev til noget.  Det kunne jo også være spændende, jeg tænker bare at det kan blive for meget at gå på begge hold, for der skal jo også være tid til smugtræning i weekenderne med tollerfolket:-)...nå men det må tiden jo vise.
 
Søndag den 8. marts 2009
Dagen i dag bød på smugtræning med Aiko, Molly og Crash, vi skulle følge op på det tidligere  sporkurset og mødtes derfor ved Birkesø.
Vi startede med at lægge spor til hinanden, for herefter at udnytte ventetiden, mens sporene skulle ligge, til at lave lidt alm. træning.  Vi fik også boller og varm cacao i anledning af at Aiko var blevet et år,- stort tillykke til ham.
Vi sluttede af med at gå sporene, det var spændende og lærerigt.  Det er meget svært.  Kunsten er at lære at læse sin hund og føre linen rigtigt, ellers risikerer man at presse hunden af sporet, hvilket jeg fik gjort på første spor.  Jeg fik lagt et spor som jeg gik senere, her gik det meget bedre, med god hjælp fra Thomas som er lidt mere erfaren udi spor.  Selvom det regnede da vi startede, endte det som altid med at blive en fantastisk dag, både med træningssucces og godt vejr. 
 
Lørdag den 7 marts 2009.
I DAG ER DET PEPSIS FØDSELSDAG.....
Tænk at det allerede er næsten 2 år siden vi fik Pepsi.  På Pepsis fødselsdag har vi i dag været på besøg hos vores gode venner fam. Jakobsen, som har fået en lækker lille Finsk Lapphundehvalp på 14 uger.  Han hedder Malte og er såååå sød. Han er en rigtig frisk hvalp med masser af mod på livets store udfordringer, hvilket også gælder mødet med en toller på 2 år. 
De to har beskæftiget hinanden det meste af dagen, hvor Pepsi bl.a har været en rigtig god læremester i hundesprog, for sådan en lille fræk hvalp.  På én gang legesyg og overbærende, samtidig med at hun af og til måtte sætte grænser for ham. Alt foregik efter alle hundekunstens regler på en god måde.
 
 
 
 
 
Søndag den 1. Marts 2009 
 Så var der igen træning i kredsen.  Vi var 5 hundeførere tilmeldt.  Træningen bød på den obligatoriske lydigheds del, og herefter forskllige apporteringsøvelser.  Vi skulle denne gang lave en ny øvelse. Den gik ud på at en hund skulle sendes efteren dummy, den arbejdende hunde skulle starte bagved de øvrige som sad på linie. Den apporterende hund skulle så løbe mellem to hunde for at hente sin dummy. 
Øvelsen provokerer ofte de siddende hunde til at lade sig rive med når der kommer en hund bagfra. På trods af det, viste hundene sig at være meget dygtigte og blev siddende. På øverste billed kan man se hvordan Murphy bliver sendt bagfra.  Igen en dejlig træningsdag hvor Pepsi gennemgående var meget dygtig.
 
Her er lidt stemningsbilleder (fra venstre Jørgen/træner, Gitte/Pepsi, Jan/Santos, Helle/Murphy, Pia/Bella, Jan/Scooby)
 
 
 
 
Lydige hunde går fint på plads med dummies i munden :-)
 
 
Tirsdag den 24. februar 2009
Tid til lidt opdateríng....
Træning i Brande går lidt op og ned.  Det er nok et udtryk for den træning vi ellers får lagt for dagen.  Så til jer der også har behov for og synes det kunne være hyggeligt, så er vi da med på noget smugtræning i den kommende tid.
 
I weekenden var der i kredsen et minikursus i sporarbejde med sin hund.  Som instruktør var der hyret en erfaren sweisshundefører Karsten Pedersen (WWW.kp-schweisshunden.dk), her med sin hannoveranske schweisshund
Isaak.
 
 
Karsten og Isaak arbejder
 
Vi blev introduceret til grundprincipperne i at gå og lægge spor.  Vi fik også lejliged til at prøve det i praksis, da han havde blod med, som vi først skulle lægge ud, for herefter at få hundende til at få fært af og følge sporene. 
Det var sjovt at se hvordan hundene arbejdede og hvor tændte nogle af dem blev.  For mig at se, er noget af det det svære i sporarbejdet at lære at læse sin hund og hvordan man fører linen så man hjælper hunden. Vi fik alle en lille flaske blod med hjem, så vi kunne gå hjem og arbejde videre, inden vi skal mødes med ham igen om en måneds tid, det glæder jeg mig rigtigt meget til. 
 
Her er Molly og Ulla...på sporet:-)
 
 
 
 
rdag den 14. februar
Siden sidst....træning i Brande tirsdag.  En rigtig god ræning hvor Pepsi var utrolig dygtig, med god fokus i alle øvelserne. Dog kunne jeg godt tænke mig at hun får noget mere fart på i øvelserne, jeg må lige finde nogen at spørge til råds om en god måde at træne det.
 
Lørdag gik Jeppe, Pepsi og jeg en dejlig lang gåtur i Løvbakkerne i næsten nyfaldet sne.  Sne i sig selv gi'r jo anledning til leg, også for Pepsi.  Hun er helt vild bare man tager lidt sne i hånden og så er hun klar til at finde det når vi har kastet. Vi havde også en dummy med som Pepsi flittigt apporterede.
 
I dag lørdag var Helle og jeg så i Haunstrup brunkulslejer og træne.  En FANTASTISK Smuk dag med sne, vindstille og høj solskin...man føler sig helt fyldt op af positiv energi efter en dag ude i sådan et vejr.
Emnet var forskellige apporteringsøvelser og dirigeringer.  Vi lavede markeringer fra en lille bakke derude. Det er tydeligt at se at hundene nyder når de får lidt mere udfordring end på fladt terræn, her dumpede dummyerne nemlig hvor de ikke kunne se dem, men hundene arbejdede godt begge to og markerede godt de fleste gange.
Pepsi var igen meget fokuseret og havde bare lyst til at arbejde, rigtigt skønt.
 
Lørdag 7. februar 2009
Så har der vist været stille længe nok på siden....så her kommer lidt.
Siden sidst har vi haft en dejlig træningstur til Gudumkær shelterplads i sidste week-end.  Det var som så ofte før sammen med Helle og Murphy, her trænede vi lidt forskellig lydighed, apportering og dirigering.

Træning tirsdag i Brande gik også fint.  For første gang i lang tid var Pepsi sikker i afsætningerne.  Så var hun lidt gengæld unkoncentreret i andre øvelser,- men jeg tror efterhånden at det skal være sådan...:-)

Lige nu sidder jeg i Oslo hos min søster Bende og hendes familie.  Vi er på visit her fra Torsdag til Mandag, og min gamle friske mor på 79år er med.
I dag har det nok sneet 25 cm og alt er hvidt og smukt. Så nogle af os skal nok på ski i morgen.  Carsten, Jeppe og min nevø Espen har i dag været til ishockeylandskamp mellem DK  og Kasakhstan(stavet efter gehør..) en kval kamp til OL som DK vandt 3-2.

Pepsi er på ferie hos Helle imens vi er her,-ifølge flere sms'er og mms'er har hun det som blommen i et æg der.

Her kommer lige et par stemningsbilleder ...et med med mor og søster...og


et med udsigten fra vores vindue



Søndag 25. januar
En uge er gået siden jeg har skrevet her i dagbogen og lidt har vi da lavet lidt.
Tirsdag var der træning i Brande, ...vi har stadig problemer med afsætningerne , dog er jeg ikke så bekymret for det, vi har før haft problemer med forskellige øvelser og alligevel fået rettet op på det.
Lørdag eftermiddag gik  vi en dejlig lang tur i løvbakkerne sammen med Helle og Murphy, som også havde taget Helles forældres gravhund Zita med. Vi sluttede turen af med at lave et par apporteringer på det åbne areal derude. Det får mig til at glædes endnu mere til at vi går mod lysere tider. Så kan vi kan få gjort noget mere ved hjemmearbejdet når det er lyst.
 
 
Søndag var der Træning i Tollerklubben kreds midt vest, denne gang var vi 11 hunde, det er rigtigt dejligt når vi kan mønstre så mange.  Det gør træningen og øvelserne mere udfordrende og pauserne flyver afsted med masser af go' snak med alle de go'e hundefolk.
 Helle og jeg måtte køre lidt tidligt da Carsten skulle bruge bilen.  Så vi tog hjem og slappede af på sofaen, herunder kan i se Helle med to trætte hunde. 
 
 
Søndag 18. januar 2009
Fra i  går til i dag har vi passet vores lille nevø Marcus på snart 4 år.  En frisk lille dreng som ikke er vant til hund, men som alligevel viser Pepsi den respekt der skal til. Det er rigtig dejlig, for Pepsi gengælder hans respekt ved at forholde sig helt rolig og afslappet i hans nærvær, og ser ud til at hygge sig i hans selskab. 
Hun var sågar med til at putte ham,- og lå klar i fodenden af hans seng:)
 
I dag tog vi så til lidt smugtræning ved Stubbergård sø som ligger ca 38 km nord for Herning,- mellem Holstebro og Viborg.  Vi var ved et spejdercenter der hedder Trevæld, et rigtigt godt sted.
Det var bogstaveligt talt hundekoldt, men vi trænede alligevel 3 timer (incl pauser).
Sørenog Connie med Aiko  og Ulla med Molly og lille Maggie var der også.  Vi fik trænet en del markeringer, apporteringer, lidt søg og nogle huskedummies.
Det gik fint for Pepsi, og afsætningerne som har drillet os et stykke tid, kom efterhånden fint på plads i løbet af dagen.
 
Tirsdag 13. januar 2009
Træning igen i Brande, en atille aften i dejligt mildt tåget vejr.  Pepsi er igen udemærket fokuseret. Dog er hun meget utryg i afsætningsøvelserne, noget vi må træne inden næste gang.
Jeg har bemærket at der igen efter denne løbetid er kommet mere ro på Pepsi. Det er tydeligt at mærke at hun modnes,- især overfor Murphy som jo altid inviterer til leg.  Det er som om hun ikke helt er med på så meget leg med ham som tidligere.
 
Søndag 11. januar 2009
Så er Løbetiden endelig ovre, - perfekt timing da der i dag var årets første tollertræning i Birkesø.  Hvor er det skønt at komme i gang igen, det synes både Pepsi og jeg.  Vi var i dag 6 hunde, deriblandt en ny 5 mdr. gammel tollerpige,- Bella med fører Pia.  Træningen indeholdt i dag lydighed som opstart, herefter forskellige apporteringsøvelser.  Da flere af os ikke var særligt gode til at kaste dummyerne, fik vi også særlig undervisning i det, mens hundene fik et hvil i bilerne.  Det var rigtigt godt, for efterfølgende kunne vi se forbedringer apporteringsøvelserne, i form af færre knaldapporteringer.
Jeg var utrolig tilfreds med Pepsis indsats i dag, vi havde rigtig god kontakt og jeg følte mig meget sikker på hende. Det var som om hun havde rigtig meget lyst til træning. Vi sluttede som vanligt af med at snakke om dagens træning og kørte herefter rødkindede og vindblæste hjem.
Bella bor i Arnborg så vi håber at kunne lokke hende og fører Pia med til lidt smugtræning, når vi nu bor så tæt på hinanden.
 
Mandag 5. januar 2009
Ja så er der liv i os igen....og godt nytår til alle.
Nytårsaftensdag var der nytårsgåtur i tollerklubben, det foregik i Haunstrup brunkulslejer. Jeg deltog uden hund, og havde i stedet lokket Jeppe med.  Mens de de andre gik tur i skoven, startede Jeppe og jeg et bål, da de var tilbage havde vi pander og dej klar, og så hyggede vi os med at stege pandekager over bål og drikke kaffe. Vi ønskede hinanden godt nytår og tog hjem kl 12.00
Siden sidst har vi også fyret en del krudt af her hos os.  Jeppe er jo 11 år,- så bli'r der altså brændt lidt børnekrudt af,- også inden den 31.  
Vi skal bare sørge for, at Pepsi ikke er i nærheden for hun er klar på at hente alt der fyres af.  Hun tænder på fyrværkeri og vil gerne fange det hele. På selve nytårsaften ville vi ellers lade Pepsi være indendøre når det rigtigt gik løs.  Det stressede hende op, hun hylede og peb. Efter et stykke tid, valgte jeg at tage hende med ud og kigge på, så gik det faktisk meget bedre. Hun var stadig oppe og køre,- men det var på en helt anden måde - jeg tror mere tændt end stresset.
Ellers er det jo stadig løbetid og det er nu på ca. 13 dag.  Jeg tror hun er højløbsk nu, da hun vil ud ca. hver 10 minut (hvis hun fik lov).  I aften har hun haft den mest besynderlige adfærd, det er lige før al henvendelse foregår bagfra.  Hun samler sammen på puder og tæpper og hun farer gispende og pibende rundt. Jeg vil mene at hun er desideret jammerlig.
På positivsiden er, at hun stadig  accepterer løbetidsbukserne.  Hun har også været meget træt,- og ikke stillet store krav til os om underholdning og aktivering. Jeg glæder mig nu alligevel til det er ovre og få en hund tilbage med lidt mere energi, så vi igen kan komme ud sammen med Helle og Murphy og alle de andre hundevenner.