Tirsdag den 30 juni 2009
Sommeferieafslutning for Brandetræningen. En dejlig sommeraften hvor det efterhånden er blevet en tradition at vi griller pølser og får kartoffelsalat og brød. Herefter en let gang træning, som i dag var en lille prøve som træner Jørgen kunne vurdere vores niveau ud fra. Kritikken lød at vi alle generelt klarer det godt med de fremskridt han forventede, ....meen at vi stadig skal arbejde en del på lydighedsdelen. Til slut sagde vi god ferie over en øl/vand og så fik jeg lige et fint gruppebillede af de skønne hunde.....
Søndag den 28. juni 2009
Det er sommer det er sol og det er søndag.........og så er man jo til hundetræning som i ved. Denne weekends hundeaktivitet startede dog Lørdag, med en dejlig gåtur rundt om en lille lokal badesø. Vi havde taget en enkelt dummy med, sådan bare for sjov. Det Resulterede i 3 superflotte apporteringer på vand, uden knald, lige hjem, aflevereing til hånd og ingen rysten før efter aflevering og på komando...mor var glad :) Bagefter to markeringer med kaster i skjul og Pepsi gjorde dem lige så flot.
I dag søndag bød så på træning i tollerklubben ved Birkesø. Vi var seks hunde og træningen bød på,- lydighed, huskedummy, søg og markering med distraktion. Det var hårdt for hundene og tempoet var lavt p.g.a. varmen. Alligevel udførte Pepsi opgaverne meget fint. Lige inden vi skulle køre hjem, tog Pepsi en afkøling i den lille sø som ligger tæt ved træningspladsen (...og som er ret grumset). Egentlig var det ok, hvis ikke det lige var fordi hele bilen stank af mosevand da vi skulle køre...bvadr. Inden vi forlod Birkesø helt, fik Pepsi to apporteringer i den rene badesø og de gik lige så fint som dagen før. Den første var endda fra badebroen og blandt masser af badegæster, men hun klarede den alligevel til UG. Så havde jeg igen en ren hund,- trætte af aktivitet og varme kørte vi hjem efter en endnu dejlig dag.
Søndag den 20 juni 2009
I selskab med Ulla. Conny, Søren og Helle og deres dejlige hunde, har Pepsi og jeg tilbragt eftermiddagen ved skønne Flyndersø til smugtræneing.
Dagen bød på frit søg, markeringer og lidt vandarbejde.
I forbindelse med træningen af søget, gav det anledning til snak om , hvordan vi kunne få opbygget søget mest hensigtsmæssigt. Vi endte med at ligge dummyerne ud i en svag bue, så vidt muligt langs vindretning. Resultatet var vist lidt blandet, men gav anledning til at træne videre med det derhjemme.
Pepsi fik også nogle enkelt og dobbeltmarkeringer kastet fra skjul, det gik meget fint.
Til slut ved vandet, hvor jeg startede med at stå med Pepsi i baggrunden, mens de andre hunde arbjedede. Hun piber af iver, men jeg synes det hjælper på piberiet, når vi arbejder med det på denne måde. Pepsi er efterhånden rigtig god til at svømme og apportere fra vand. Hun kommer fint og afleverer til hånd og kan de fleste gange vente med at ryste sig. Jeg synes næsten en tur med vandapporteringer virker som en kickstart, - så måske kan jeg bruge det i en anden sammenhæng. Så er det jo igen vigtigt at nævne det gode selskab, de gode kager, al den gode kloge snak og det gode vejr. Bare en dejlig dag :-)
Søndag den 14. juni 2009
Igen tid til lidt updates. Jeg ved ikke lige om det er helt almindeligt for en toller, men vores Pepsi er så godt som skaldet for tiden. I løbet af den seneste måned er underulden raslet af hende og flere steder har hun nærmest transperent pels. Et kønt syn er det just ikke, men jeg trøster mig med, at nok snart er ovre. Hvis ikke ....ja så ender jeg med en eller anden form for hårløs toller og så må vi ta' den derfra ;-).
Siden WW har det ikke stået på så meget træning, da der har været mange andre aftaler som måtte komme først. Dog har vi været i Brande et par gange og senest i dag i Haunstrup, hvor vi trænede med tollerklubben. Pepsi viser for tiden meget usikkerhed overfor mig, idet hun ofte stikker af midt i øvelserne og har svinkeærinder. Jeg er nået frem til at jeg skal arbejde meget på at opbygge hendes tillidsforhold til mig (og omvendt!). I den forbindelse har jeg også haft flere snakke med diverse hundefolk om det at sætte sin hund på plads. Jeg synes det er en meget svær øvelse, da jeg mener at det bør foregå i et gerningsøjeblik, og der er hun jo som regel ude af hånd. Det har været ret frustrerende, men træner Jørgen er virkelig flink til at guide mig i situationen under træning. Herunder er lige et billede at hårløse Pepsi under dagens træning.
Tirsdag den 2 Juni 2009
Så er vi landet. Næsten hele pinsen har stået i Working Weekends tegn. Tre dage ved Birkesø, med masser af godt vejr og hundetræning. Det bød på hyggeligt samvær med andre, som også er ramt af kærlighed tolleren og træning. Området omkring Birkesø, er et varieret terræn og et ideelt sted for hundetræning. Vi havde en spejderhytte som base og udnyttede så de skønne arealer omkring. Det er især skønt at møde nye tollereejere og få snakke om vores forskellige erfaringer med hundene. Jeg var også ret imponeret over at se hvordan de nye førere og unge hunde, udviklede sig hen over weekenden.
På træningssiden gik det delvist godt. Pepsi og jeg har stadig en del hængepartier træningsmæssigtog det kommer meget til udtryk, når man træner så meget en weekend. Hvis jeg skal bruge det til noget konstruktivt må det være, at jeg nu ved mere præcist hvor jeg har problemer. Det kommer vi nok ind på en anden gang. Vi var hjemme søndag aften kl 22, Pepsi gik kold med det samme, sov til mandag........hvor hun også næsten sov hele dagen. Til alle som deltog, har jeg lyst til at sige tak for en dejlig WW.
Pepsi på vej hjem fra søget
Afleverer fint til hånd
Lene og smukke Mangus som vi mødte
Søndag den 24. maj 2009
Så er en dejlig forlænget weekend gået, og vi har været lidt aktive på hundefronten. Fredag havde vi aftalt smugtræning sammen med Ulla/Molly og Helle/Murphy og det foregik ved Flyndersø, som også er et fantastisk sted i DK. Vi lavede nogle gode markeringer i kuperet terræn, både med synlig og skjult kaster. Det gik meget fint. Vi trænede også lidt dirigering og sluttede af med lidt vandarbejde. Dagen bød på rigeligt med knaldapporteringer, så det bliver nok fokuspunkt i den kommende uge, så vi har mere styr på det når vi skal på Working Weekend i pinsen. På billederne kan også ses, at hundetræning i høj grad handler om de gode pauser i godt selskab. (Billederne er venligst udlånt af Helle,- Tak for det:-)
Pepsi henter dummyen ,....efterhånden med god fart på :-)
Som sagt, dette er hvad smugtræning også handler om!
Så lige dette billede af søde molly, som slapper af med hovedet på alle dummyerne.
Slutteligt var vi i dag, sammen med Helle og Murphy en tur ved motorvejssøen (også kaldet svanesøen, da vi så otte svaner i dag). Vi gik en god tur hvor hundene legede i vandet. I den forbindelse oplevede vi at Pepsi og Murphy ikke blot er andelokkere, men også svanelokkere. Da hundene havde gået stille og leget/soppet i vandkanten et stykke tid, kom svanerne nysgerrigt tæt på, for at forsvinde igen kort efter. Vi sluttede turen med nogle vandapporteringer, og sikke en tændt hund man så får ud af det.....!
Søndag den 17. maj 2009
Tiden flyver afsted....og siden opdaterer jo ikke sig selv..............!!
Træning i Brande kører igen på poster, det kan vi godt li'og sidste gang forsøgte jeg mig så med en ny form for belønning. Godbidderne er ikke helt så motiverende som tidligere, så nu har jeg et stykke legetøj i lommen, som vi bruger når Pepsi kommer hjem med dummyer eller udfører opgaverne som hun skal. Jeg synes det virkede fint, sammen med nogle godbidder lidt på skift. Ellers er der i de daglige gåture indlagt små træningsøvelser, for tiden er det tilbagesending "back" og stop. Det går nogenlunde med det og i dag foregik det i vores naturskønne omgivelser i mosen. Jeg er desværre gået glip af de seneste par tollerklubtræninger, en af dem i dag. Jeg glæder mig til gengæld til årets højdepunkt på hundefronten, nemlig Working weekend, som foregår i påsken,- du kan læse alt om hvad det er her -
www.bricksite.com/workingweekend
Fredag den 8. maj 2009
Så er det vist på tide med lidt opdatering her på siden.
Jeg har været til en del mødeaktivitet i tollerregi. Bl.a. et medlemsmøde i tollerklubben, her var hovedtemaerne etiske retningslinier og medlemmmers ønske til aktiviteter i klubben og hvordan man kan få aktiveret flere medlemmer. Det var et utroligt spændende møde at deltage i, med masser af spændende dialog omkring emnerne. Igen kom man hjem med masser af godt stof til eftertanke.
På træningsfronten går det fornuftigt. De lyse aftner gør at det et lettere at få trænet imellem træningerne i hverdagene.
I tirsdags til træning i Brande var en "kanon" aften. Det var fordi vores træner Jørgen, valgte at starte med en skudøvelse. Alle hundeførere skulle stille op med hundende fri ved for. Vi skulle så gå frem på en linie ,- stadig fri ved fod......... så skød Jørgen med en signalpistol. Jeg skal da lige love for at det kunne tænde hundene, det resulterede i at ALLE hunde piskede afsted, i total forvirring imellem hinanden. Resten af træningsaftenen var Pepsi sååå tændt. Jeg har aldrig oplevet hende arbejde med sådan en fart og iver, sikke en fornøjelse.
Søndag den 19 April 2009
Endnu en uge er gået og der er sket lidt på hundefronten. Tirsdag var der træning i Brande, hvor vi nu igen arbejder på forskellige poster. Det er godt, jeg overvejer om vi på et tidspunkt, skal deltage i en eller anden for for prøve.
Torsdag lagde vi et lille blodspor, som Pepsi gik meget fint. Sporarbejdet tager vi lidt indimellem og arbejder stadig i indlæringsfasen.
Lørdag havde jeg så tilmeldt mig som hjæpler til tollerklubbens workingtest og jagtprøver, det foregik i Haunstrup brunkulslejer. Det var en utrolig spændende dag. Det er rigtigt hyggelig, man møder mange søde hundefolk og hjælpere...og så var vejret jo perfekt. Jeg har ikke nogen form for erfaring med prøver, så dagen gav mig et rigtigt godt indblik i, hvordan prøver afvikles og kravene til deltagerne. Det gav mig også et godt indtryk af niveauet og hvor vi selv er i forhold til de som deltog denne gang. Jeg synes det ser ud til, at vi ved at træne målrettet, imod f.eks en workingtest godt kan stille op i det.
I dag har Pepsi og jeg så været ved motorvejssøen for at træne lidt vandarbejde, for en gangs skyld fik jeg taget et par billeder....se her
Flot spring ud efter dummy....
...og fint hjem og aflevere til mig :-)
Mandag den 13. April 2009
Brugt påskeferie til salg...,- nærmere beskrivelse kommer her. Først gik turen til Sjælland onsdag til søndag, i min søsters dejlige sommerhus ved Ordrup næs. Vi havde dejligt selskab af Helle og Murphy, - Jeppe havde også sin ven Magnus med. Turen bød på masser af hygge, og nogle dejlige gå- og svømmeture ved stranden. Fredag drog vi alle til København på Bakken og i Dyrehaven. Det var rigtig god træning for hundene i at gå i snor blandt mange mennesker. Drengene blev udstyret med turarmbånd....så de forlystede sig selv det meste af tiden. Ellers gik tiden for hundene med masser af tumlen og opmærksomhed fra de forbipasserende i sommerhusområdet.
I dag har vi så sluttet ferien af med skøn smugtræning I Haunstrup, sammen med Ulla med Maggie og Molly og Lis og Leif med Chilli og Daisy. For os var det super træning. Mit mål for dagen var at træne Pepsi i ikke at knaldapportere og at arbejde roligt ved vand. Vi startede med en masse markeringer, hvor tre af hundene på skift skulle apportere.- det gik rigtigt godt godt for Pepsi. I det hele taget lavede vi mange øvelser, som krævede at hundene blev på plads, mens de andre arbejdede.
Jeg havde besluttet at Pepsi ikke skulle i vandet som den første, derfor sad vi først og kiggede på at de andre arbejdede. Det tændte hende gevaldigt og krævede at vi måtte trække os tilbage et par gange. Nu havde jeg så en godt tændt hund, da vi selv skulle i gang. Jeg synes alligevel hun var pænt fokuseret og uden lyd på det meste af tiden . Jeg tror kun hun knaldede et par gange. Vi sluttede ved vandet, med at apportere en due på vand, det var første gang og Pepsi klarede det flot. Tak til Skive og Vildbjergrødderne for en herlig dag.
Lørdag den 4 april 2009
Jeg fik lige lyst til at grifle lidt ned, efter en dejlig dag ved Haunstrup brunkulslejer, hvor kredsen havde inviteret Anette Stentsøe til at introducere os til tolling. Der siges mangt og meget om at tolle med sin toller, jeg har længe gået og spekuleret på hvordan jeg egentligt skal forhold mig til dette begreb. Nu havde jeg så chancen for at prøve på egen hund og det var en rigtig spændende oplevelse. Jeg fandt ud af at det først og fremmest kræver en lydig hund……der røg jeg så ind i første forhindring, men det arbejder vi jo på, så mon ikke det kommer. Herefter gik det også op for mig hvor vigtigt det er at træne ro på post……… og det både til lands, til vands og i luften…… ;-) og at jeg som fører beslutter mig for hvordan jeg vil lære/træne min toller i at forholde sig roligt og arbejde roligt ved vand. Sidst med ikke mindst gik det op for mig, at det at tolle er helt naturligt for min hund, og noget vi egentligt har gjort før, dog ikke så bevidst og kontrolleret med et bestemt mål for øje. Vi har såmænd bare leget med bold!!! Hvis Pepsi stresser op over at være ved vand, eller se de andre arbejde ved vand, tror jeg det er meget vigtigt at jeg trækker mig tilbage, sammen med hende. Enten i bilen, eller afsides i nærheden, hvor jeg får helt ro på , inden vi igen går til vandet og kigger på, eller arbejder selv. Tolling kan være en ud af flere måder hvorpå jeg kan lære Pepsi at tænde og slukke, det er noget af det jeg kan se man kan få ud af træne tolling. Det skal lige siges at Pepsi nu er 2 år og ved at være en moden dame. Jeg har (efter mange gode råd fra hundefolk)altid været bevidst om at stoppe stressende adfærd, ikke altid med lige meget held, men jeg synes hun gør det pænt. Jeg har ikke forholdt mig prøver hvor tolling indgår, da jeg endnu ikke ved om det er noget for mig. Det må tiden vise, men nu synes jeg at have en god fornemmelse af tolling er og hvordan jeg kan træne det. Hvem ved om jeg en dag kunne finde på at stille op i en prøve, det vil tiden vise.