Sommer salat med jordbær og asparges
Et lille hoved grøn salat
300 g asparges
500 g jordbær
4 tsk. citronsaft
5 spsk. kaffefløde
1 ½ tsk. rørsukker
salt og peber
Blancher aspargesene kort i en gryde. De skal stadig være sprøde. Lad dem køle helt af. Skyld salaten og riv den i grove stykker. Skyld og rens jordbærrene og halver dem. Bland salat, asparges og jordbær.
Ingredienserne til dressingen røres sammen og hældes over salaten lige inden servering.
Salat med perlebyg
-4 personer
100 g perlebyg
100 g blandet rød/grøn batavia salat (eller anden mild salat)
2 store gulerødder
150 g øko abrikoser
½ bundt hakket persille
1 bundt hakket mynte
50 g pinjekerner
Saften fra ½ citron
4 spsk. solsikke- eller tidselolie
Kog perlebyggen efter anvisningen på emballagen og lad den køle helt af. Skyld salaten og kom den i en skål. Skræl gulerødderne og brug kartoffelskrælleren til at skrælle fine tynde strimler ned i salaten. Skær abrikoserne i fine strimler og tilsæt dem sammen med persille og mynte. Rist pinjekernerne på en pande til de er lysebrune. Lad dem køle. Tilsæt tilsidst perlebyg, pinjekerner. Rør en dressing af citronsaft og olie og hæld den over salaten.
Passer godt til lammekød eller frikadeller.
Rødkålssalat med hindbær
-4 personer
Hindbær og rødkål, det er bare skønt - selv for børn !
300 g rødkål
220 g hindbær frosne eller friske
2 spsk honning
3 tsk rød balsamico eddike
2 spsk solsikkeolie
Hvis hindbærrene er frosne, start da med at tø dem op. Snit rødkålen så fint så muligt. Mos hindbær med honning, eddike og solsikkeolie. Bland hindbærrene med rødkålen og servér.
Salat med avocado og melon
Tilbehør til 4 personer
100 g futuromelon
80 g cherrytomater
100 g agurk
1 avocado
50 g spæde salatblade
20 g pinjekerner
3 spsk. tidselolie
1 tsk. honning
Saften af ½ citron
Salt/peber
Skyl salatbladene og lad dem dryppe af imens du forbereder resten af salaten.
Rist pinjekernerne på panden – pas på de ikke brænder på!
Melonen og avocadoen befries fra skallen og skæres i små firkantede stykker. Cherrytomaterne deles i 4 stykker. Agurkerne skæres i små bjælker.
Rør en dressing af tidselolie, honning og citron og smag til med salt og peber.
Rør alle ingredienserne til salaten sammen og hæld dressingen over.