Skove, single tracks, grusgrave, klitter, klipper, markveje, åer m.m. har været underlag for mine brede knopdæk. At mærke knopdækkene gribe fat i underlaget, er medvirkende til at adrenalinen giver et ekstra kick. Mountainbiken giver næsten samme fornemmelse som alpint skiløb; Fart, afvekslende udfordringer i skiftende terræn og ikke mindst den skønne natur.
MTB’en er et herligt legeredskab og det er kun form, teknik og mental styrke, der sætter grænser. Men det kan alt sammen trænes! Bærer man frygt, kan det alene være årsag til, at man fejler og styrter. Jo mere rutine, jo
flere grænser er man i stand til at bryde.
Det lave MTB stel giver en god balance og den kompakte form skaber fremragende manøvreegenskaber på skovens smalleste stier. Kroppen arbejder konstant, der skal trækkes, skubbes og spændes imod – skovens terræn er rigtig sjovt og udfordrende.
Det kræver, at du hele tiden er mentalt på og klar til at læse ruten for de forudliggende forhindringer – om end også de uventede. Man må hele tiden have to fingre på bremsen for at være parat til finjustering af fart under kørslen.
Det er vigtigt at huske at tage hensyn til naturen (planter som dyr) samt at køre langsomt, når man møder andre. Man ejer ikke skoven, og har ikke fortrinsret – og der er jo ingen grund til at fornærme andre, for derefter at miste tilladelsen til at køre i skoven…. OG HUSK HJELMEN!
1999 blev året, hvor jeg stolt købte mig en Mountainbike (MTB). Det blev en sort/ hvid/ grøn SCOTT Boulder med affjedring i forgaflen (se foto). Denne actioncykel gav masser af udfordringer og oplevelser, som jeg bestemt ikke glemmer. Det blev et forrygende licensår!
MIT FØRSTE MTB-LØB var allerede i juli i Lynge Grusgrav til Santa Cruz Fundays som varede 3 dage. Det var ca 25-30 grader og grusgraven var nærmest en stegende gryde at opholde sig i. Heldigvis var der en sø, hvor man kunne tage sig en forfriskende dukkert.
MTB lejrer har en hel anden stemning end noget landevejsløb. I 3 dage var her masser af løb og konkurrencer at stille op i – og kørte man ikke selv, ja så var der masser af underholdning at kigge på. Jeg skulle køre disciplinen Cross Country og fik ved min debut til mtb-løb min første 1. plads!
Vi havde vores egen camp ved siden af søen og sov i vores eget SCC telt på græsset 9 mand. Om dagen var der både cross country, dual og trial at more sig med. Andre benyttede tiden til lake-jumping på MTB! Jo kreativiteten fejlede ikke noget. Om aftenen hyggede man sig og besøgte de andre i deres telte. Nogen havde bagt kage, men den lugtede godt nok lidt af ”græs”…Hmm…..
I september kaldte Jysk/ Fynsk mesterskaberne i Vejle og trods et styrt på 3. omgang og gearproblemer på 4. omgang kom jeg øverst på skamlen som JYSK/ FYNSK MESTER i Dameklassen! Mit hidtil bedste resultat på MTB’en.
OKTOBER 1999 bød på en rigtig fed MTB-uge til Riva del Garda. Vi var 11 seje ryttere, heraf 3 piger. Her boltrede vi os i bjergene og de fede nedkørsler. Vores yndlingsnedkørsel var en udfordrende gammel World Cup Downhill rute, som vi tog os en del ture på.
Vores møde med min indtil nu stejleste bakke besteget på cykel var på 30% - Ouaahhh! Der
skulle ikke mere end en lille kvist på vejen til, at cyklen ville stejle. Her handlede det om vilje og styrke og balancepunkter. Det var nok den bakke, der gav mig den største sejr at nå toppen af! Det lykkedes mig da også kun én gang.
En tur på Monte Tremalzo (ca. 1700 m) var enestående. Vi blev kørt derop i biler, eftersom der både var vådt, isglat og frostvejr. Det var nødvendigt med varmt og vindtæt tøj under nedkørslen, som gik igennem skovtrails, klippesten og mørke tunneller. Vi endte i en lille by, hvor vi sluttede af med kakao og kaffe. Uhmm…
Det andet fede på denne tur til Garda var, at vi tog vores biler og drønede til Agata nær Modena. Her fik vi den super oplevelse at komme ind på den endnu ikke officielle Lamborghini-udstilling. WOW – nu duer det altså ikke at trække mig med til en eller anden lokal bilforhandler for at se på biler. Nu taler vi Lamborghini!
Det endte med at jeg sammen med en god bikerven/ -træner dette år ansøgte om, at SCC skulle have en MTB afdeling – og det lykkedes!
** AF SCC FÅR JEG I 1999 OVERRAKT BÅDE DISTRIKTSMESTERPOKALEN OG FIGHTERPOKALEN **
I 2000 blev det atter til en tur til Riva del Garda i samme lejlighed som sidst. Der blev igen tid til at kaste os ud i den herlige World Cup Downhill rute og sjov og leg med cyklerne i centrum.
På dette ophold nåede vi en tur på Ferrari-udstillingen og derefter hang vi som klisteret til hegnet for at kigge på Ferrari-testbanen. Wrrooooooooom! Cool, cool! Denne dag glemmes aldrig. Hvilket syn drenge!
2001-2003 Der ikke er noget videre at berette. Det blev pause og motionsår.
I 2004 deltog jeg i 5 motionsløb fordelt på Fyn og Jylland. Her blev de bedste placeringer:
* MTB Grænseløbet, Røde Kro nr. 1 af Damerne på
75 km. Der fik jeg min første MTB pokal med hjem
under armen. Herligt!
* Karsten’s MTB-løb, Åbenrå nr. 2. blandt Damerne.
Der røg der et par gode lommepenge lige ned i
foret!
* FSM MTB-løbet i Svanninge, nr. 2 af Damerne.
Til højre ses et billede fra klitkørsel til Blåbjerg MTB Motionsløb-Vestjyllands hårdeste MTB-løb med meget kuperet terræn med stejle op- og nedkørsler.
2005 gav mig en placering øverst på skamlen (1.plads) i Damerækken til Slotsløbet, Tranekær. Løbet var præget af kulde og sne, så det var befriende endelig at se målbanneret forude…
2006 bragte mig ikke i skoven på MTB med klubben, men dette første 
halvår nød jeg i selskab med Idrætshøjskolerne i Oure. I marts tog nogle stykker af os til Slotsløbet i Tranekær – igen var det sne, kulde og isglatte stier, og jeg kørte atter en vinderplads (1. plads) hjem i Damerækken. Endda 12 min. hurtigere end det foregående år. (se foto - jeg ligger forrest)
I maj-juni var det tid til MTB lektioner på Oure (nok mest for de andre) og det kriblede efterhånden i mig, for at komme ud på knopdækkene igen. Nu havde vi kørt 8 uger på ski i Frankrig.
I de sydfynske skove havde vi en del fortræning og teknik (hvilket jeg kunne instruere mine medkammerater i) inden vi i juni skulle 2 uger til Frankrig og bl.a. køre MTB.
3 af dagene i Frankrig gik på MTB både op ad de 21 hårnålesving på 
Alpe D’Huez og ned af nogle spændende downhill ruter som fra at være single tracks gik tværs gennem vandløb og mundede ud på mindre tracks igennem skov og let stenet terræn. Yiiiiihaaaaa! Fuld gas over stok og sten. En skam at opkørslerne tager 3 gange så lang tid som nedkørslerne.
Livet på MTB er med årene blevet til lidt trykkede ribben og mavepustere, afreven bagskifter, flækkede fælge, sprungne eger mv. Er man først kommet godt i sadlen, ja så er det bare at give den gas – faktisk er det næste ikke til at lade være…. Prøv selv at vær' drengerøv for en dag!
Husk at se MTB-video'erne i afsnittet MTB alive!
