SOM BARN tog mine forældre mig altid med på tur, 6 år senere kom min dejlige bror til og vi var 4 på farten. Det var primært kør-selv-ferie syd på til f.eks. Belgien, Jugoslavien, Holland, Harzen (Tyskland), Gardasøen (Italien) og Østrig. Nogle lande er besøgt mere end én gang, da det er utrolig flot landskab og folkefærdet er hjælpsomt og gæstfrit.
Selvfølgelig boede vi privat under ”Zimmer frei”-ordningen, på bondegårde eller lign. Det er på denne måde, man kommer i tæt kontakt med lokalbefolkningen. Det var også sådan, at det gik op for mig, at man i Jugoslavien får serveret et VARMT glas mælk, når man om morgenen bestiller mælk. Det hjalp dog på humøret, at det var muligt at få tilsat lidt kakaopulver. Fremover skal man huske at bestille KOLD mælk J
HERLIGT AT STÅ OP, solen står højt, alperne strækker tinderne op mod den blå himmel, kobjælderne bimler og blomsterne står i flor. Den friske bjergluft skaber et dejlig pust ind ad den åbne balkondør. Man kan da ikke andet end få lyst til at stå op! Nyd morgenmaden, pak rygsækken og så på med vandreskoene. En heldagstur i de smukke alper venter. Man tager gondolen et stykke op og trasker derud ad. Ikke et øje at se. Kigger op mod toppen, solen bager, briserne køler. Holder en pause hvor udsigten er formidabel og får lidt koldt at drikke og en sprød chokoladekiks. Uhmmm…Almdudler’en bruser på tungen. Østrigsk sodavand med en frisk smag af livet. I baggrunden hører man et vandløb risle...
Det varer ikke længe, før vi støder på en flok køer, der frit går rundt på engen og tilfældigt krydser den sti, vi går på. Hyggeligt. De er store, 
men man får alligevel lyst til at klappe en. Fluesværmen følger med køerne, da de efter kort tid forsætter deres vandring og nysgerrigheden er styret. Det er snart middag og det er tid til frokost. Vi skuer en hyggelig bjergcafe/ restaurant og holder kursen stik. Det er tid til et herligt måltid.
DAGENS VANDRING FORTSÆTTER ad små flotte stier. Hver gang man drejer, ser landskabet forskelligt ud. Vi har masser af tid, intet vi skal nå. Dejligt. Sidst på dagen tager vi gondolen ned. Ved endestationen spotter vi en af de bekendte Rodelbahn’er, som vi absolut skal have en tur i. Denne form for bobslæde kørsel i et tagrendelignende halvrør er bare sagen. Det giver et sus, da vi drøner ned over bjergsiden og under små broer, svinger til højre og venstre og mødet med et mindre ”drop” giver en kilden i maven. Jeg må passe på i kurverne, da farten skal tilpasses, ellers får man en vandret tur ud over bjergsiden… Tag f.eks. et kig på denne video og mærk suset:
RODELNBAHN - YIIIHAAA!
På mange af disse ture syd på er der beskuet drypstenshuler, spist litervis af is, og skosålerne har tilbagelagt et utal af km. gennem landskaberne. Paragliders har taget chancen i løb ud over bjergsiderne for derefter at glide lydløst ud i luften og forsvinde let som en fjer ned gennem de grønne bjergdale. Ligeledes har vi beundret de modige faldskærmsudspringere og de fredelige græssende køer på de store grønne enge. Det varer nok ikke længe, før bilen triller sydover igen...
